Jacob Fortling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jacob Fortling
Født 23. december 1711 Rediger på Wikidata
Bayreuth, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 16. juli 1761 (49 år) Rediger på Wikidata
Kastrupgårdsamlingen, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Sankt Petri Kirke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Billedhugger, arkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Holsteins Palæ i Stormgade, ombygget 1756 af Fortling med rig anvendelse af skulpturel dekoration
Buste af kong Frederik 5., af J.-F.-J. Saly ca. 1760. Et eksempel på de fine fajanceværker fra Kastrup Værk

Jacob Fortling (23. december 1711 i Bayreuth16. juli 1761Kastrupgård i Kastrup) var en dansk-tysk billedhugger og arkitekt. Han var med til at udbrede Nicolai Eigtveds rokokostil og fik også betydning for dansk fajanceproduktion.

Jacob Fortling kom fra Tyskland i forbindelse med kong Christian 6.s omfattende byggeaktivitet, hvor han udførte stenhuggerarbejde efter arkitekternes anvisninger, og steg hurtigt i graderne pga. sit overbevisende talent. Han fik således borgerskab som stenhugger 1738, blev udnævnt til hofstenhugger 1740, optaget som mester i murer- og stenhuggerlauget 1741, hofbygningsinspektør 1756 og kgl. bygmester i København, på Sjælland og Falster 1760. Han opførte landstedet Kastrupgård som bolig til sig selv.

Fortling udfoldede en overordentlig betydelig virksomhed som producent af byggemateria­ler og som lervarefabrikant og må regnes som en af sin tids driftigste storindustrielle her hjemme. Han rejste efter 1740 to gange til Norge for at finde byggesten, fik 1744 privilegium på at bryde sten i Akershus Stiftamt og anlagde marmorbrud i Lier, 1748 privilegium på at bryde klæbersten i samme stift, 1759 privilegium på at bryde sten i Trondhjem Stiftamt.

I Danmark anlagde han et kalkbrænderi (1749), et teglværk (1752) og en stentøjs- og fajancefabrik (1755) i Kastrup; fik privilegium på at bryde på Saltholm. Drev endvidere brændevinsbrænderi, ølbryggeri og et stort landbrug i Kastrup. I hans ejertid var fajance­værket her den kunstnerisk betydeligste keramiske fabrik i Danmark. Lauritz de Thurah, hvis højre hånd han var i sine senere år, kaldte ham med rette "en brav Mand". Han døde kun 50 år gammel i 1761, men hans enke, Anne Christine, videreførte Kastrupfabrikken i et år. Det var i en uhyre vanskelig periode, hvor konkurrencen fra de engelske masseproducerede varer dominerede det europæiske marked, men hun fik påbegyndt en omlægning af driften på Kastrupfabrikken og fornyet modellerne.

Som arkitekt sluttede Fortling sig først til Eigtveds retning (Kastrupgård i typisk lisenstil), mens senere arbejder viser en enklere manér uden pynt. Porthuset på Kastrup Værk er påvirket af Thurah. Sit bedste har han ydet i den simple brugsarkitektur. En sal i Marskalhuset på Fredensborg Slot er præget af en for ham karakteristisk nøgtern noblesse. Alle kendte værker af Fortling er fredede.

Jacob Fortling var gift tre gange: Gift 16. oktober 1738 i København med Dorothea Mandorph (døbt 9. marts 1715 i København – begravet 2. november 1740 samme sted), datter af kurvemager Jacob M. og Cathrina NN. Gift 2. gang 1741 (tilladelse 24. april s.å.) med Dorothea NN (født ca. 1713, begravet 22. december 1747 i København). 3. gang 11. september 1748 i København med Anne Christine Hellesen (ca. 1724 – 2. august 1772 i København). Han er begravet i Sankt Petri Kirke.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Nesstofa i Seltjarnarnes

Som arkitekt og stenhugger:

Projekter[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]