Jacques-Yves Cousteau

Jacques-Yves Cousteau (11. juni 1910 – 25. juni 1997) var en fransk flådeofficer, opdagelsesrejsende, økolog og forsker, som studerede havene og mange former for liv i vand. Cousteau blev født i Saint-André-de-Cubzac, Frankrig og døde i Paris. Cousteau er kendt som le commandant Cousteau i Frankrig (Kaptajn Cousteau). Globalt er han alment kendt som Jacques Cousteau.

Biografi

I 1930 blev Cousteau optaget på École Navale (flådeakademiet) i Brest og uddannede sig til artilleriofficer i den franske flåde, hvilket gav ham mulighed for at lave sine første undervandseksperimenter. Han var under uddannelse som pilot, men et alvorligt biluheld endte hans pilotkarriere. I 1936 testede han en model undervandsbriller, måske forfaderen til moderne dykkermasker.

I 1937 blev han gift med Simone Melchior og deltog efterfølgende i anden verdenskrig. Under krigen fandt han tid til sammen med ingeniøren Émile Gagnan at opfinde SCUBA-lungeautomaten i 1943, kaldet Aqua-Lung, "vandlunge". Baggrunden for deres udvikling af et effektivt fritsvømmende luftåndingssystem var to oxygen toxicitet-ulykker hos dykkere, der anvendte kredsløbsåndingsapparater (rebreathere).

Efter anden verdenskrig, mens han stadig var ansat i den franske flåde, udviklede han teknikker til minerydning af Frankrigs havne og udforskede skibsvrag.

Efter at være blevet udnævnt til præsident for den Franske Oceanografiske Kampagne[?] i 1950 købte Loel Guinness skibet Calypso, som tidligere havde tjent som færge på Malta. Guinness udlejede den til Cousteau for symbolske 1 franc om året, og med Calypso besøgte Cousteau de mest interessante farvande i verden inklusive visse floder. Under disse ture producerede han mange bøger og film. Cousteau vandt 3 Oscars for Den tavse verden, Den gyldne fisk og Verden uden sol, såvel som mange andre priser inklusive Den Gyldne Palme i 1956 ved filmfestivalen i Cannes. Hans indsats bidrog til at popularisere viden om marinbiologi, ikke mindst gennem den langlivede dokumentarserie[?] En verden under havet, som begyndte i 1968, og som blev vist på DR TV i den bedste sendetid lørdag aften.

Sammen med Jean de Wouters udviklede Cousteau i 1963 et undervandskamera kaldet Calypso-Phot, der senere blev produceret af Nikon som Calypso-Nikkor og senere Nikonos. Sammen med Jean Mollard skabte han SP-350, en tomands-ubåd, der kunne nå en dybde på 350 m. Successen blev gentaget i 1965 med to ubåde, der nåede dybder på 500 m.

I 1957 blev Cousteau udnævnt til leder af det oceanografiske museum i Monaco, grundlagde den undersøiske gruppe i Toulon, blev leder af The Conshelf Saturation Dive Program (langtidsdykningseksperimenter og de første bemandede undersøiske kolonier) og var den eneste udlænding, der blev optaget i the American Academy of Sciences.

Cousteaus popularitet var stigende. I oktober 1960 var det planlagt, at en stor mængde radioaktivt affald skulle dumpes til havs af EURATOM. Cousteau organiserede en kampagne, der opnåede stor tilslutning. Togene, der transportrede det radioaktive affald, blev stoppet af kvinder og børn siddende på jernbaneskinnerne, og blev til sidst sendt tilbage til deres oprindelsessted. Faren var afværget.

Følgende november forårsagede et officielt besøg fra den franske præsident Charles de Gaulle i Monaco en offentlig debat om den foregående måneds begivenheder og atomare eksperimenter generelt. Den franske ambassadør foreslog, at Fyrst Rainier undgik emnet, men angiveligt bad præsidenten venligt Cousteau om at være venlig ved atomforskerne, og Cousteau menes at have svare "Nej, det er deres forskere, der burde være venlige mod os". Under denne diskussion indså Cousteau, at grunden til den franske eksperimenteren var, at amerikanerne havde nægtet at dele atomhemmeligheder med sine allierede.

I 1974 dannede han The Cousteau Society til beskyttelse af havets liv. Foreningen tæller i dag over 300.000 medlemmer.

I 1977 modtog han sammen med Peter Scott FN's internationale miljøpris.

I 1985 modtog han the Presidential Medal of Freedom af Ronald Reagan.

I 1992 blev han inviteret til Rio de Janeiro, Brasilien, til FN's internationale miljø- og udviklingskonference, og blev fast konsulent for FN og Verdensbanken.

Ekstern henvisning

The Cousteau Society (på fransk og engelsk)