Europæiske Atomenergifællesskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra EURATOM)
Gå til: navigation, søg
Det Europæiske Atomenergifællesskab
EURATOM
flag
     Euratoms medlemsstater     Deltagende associerede stater
     Euratoms medlemsstater     Deltagende associerede stater
Medlemskab EU's medlemslande
Hjemmeside
euratom.org

Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) er en international organisation oprettet i 1957 med det formål at skabe et marked for atomenergi i Europa, fremme udvikling af kernekraft i organisationens medlemsstater og sælge overskudsprodukter til ikke-medlemsstater (tredjelande). Euratom er juridisk adskilt fra Den Europæiske Union (EU), men har de samme medlemslande og styres af EU's institutioner. Siden 2014 har Schweiz også deltaget i Euratom-programmer som associeret land.[1]

I nutiden er Euratoms væsentligste fokusområde opførelsen af fusionsreaktoren ITER (Den Internationale Termonukleare Eksperimentalreaktor), der for Europas vedkommende finansieres af atomdelen af EU's 7. rammeprogram for forskning. Euratom tilbyder også en mekanisme til udstedelse af lån, der finansierer atomenergiprojekter i EU.

Formål[redigér | redigér wikikode]

Euratoms officielle formål er fastlagt i Euratom-traktatens artikel 1:

"Fællesskabet har til opgave gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergiindustri at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne og til udvikling af forbindelserne med andre lande."[2]

De enkelte kapitler i Euratom-traktaten beskæftiger sig med fremme af forskningen på atomområdet, udbredelsen af viden, sundheds- og miljøbeskyttelse, investering, fællesforetagender, forsyning med malme og andre materialer (igennem Euratoms Forsyningsagentur), sikkerhedskontrol, ejendomsret, det nukleare fællesmarked og eksterne forbindelser.

I alle medlemsstater er der installeret radiologiske miljømålings- og kontrolsystemer, hvorfra der indsendes data til EU's centrale radiologiske dataudvekslingsplatform (EURDEP).[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Konrad Adenauer, Walter Hallstein og Antonio Segni underskriver de to Rom-traktater om oprettelsen af EØF og Euratom.

Euratom blev oprettet ved Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab, der blev indgået i Rom den 25. marts 1957 samtidig med oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF).

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Forsamling (forgængeren for Europa-Parlamentet) foreslog at udvide kul- og stålunionen (EKSF) til også at dække andre energikilder. Imidlertid ønskede Jean Monnet, arkitekten bag og lederen af EKSF, et separat fællesskab til at dække atomenergien. Den franske ingeniør Louis Armand blev sat til at lede en undersøgelse af fremtidsmulighederne for atomkraft i Europa; hans rapport konkluderede, at der behøvedes yderligere forskning i kernekraft for at kompensere for udtømningen af kulreserverne og for at mindske afhængigheden af importeret olie. Foruden et nukleart fællesmarked ønskede Benelux-landene og Vesttyskland ønskede også at skabe et almindeligt fællesmarked, hvilket Frankrig modsatte sig af hensyn til sin protektionistiske økonomiske politik. Som kompromis foreslog Jean Monnet oprettelsen af to separate fællesskaber for økonomi og atomenergi.[4]

Regeringskonferencen om fællesmarkedet og Euratom i Val Duchesse i 1956 opstillede hovedpunkterne i de nye traktater. Euratom skulle fremme samarbejde på det nukleare område (der i samtiden var et meget populært tema) og skulle sammen med EØF deles om den Forsamling og Domstol, der var oprettet som institutioner for EKSF. Kul- og stålfællesskabets udøvende myndigheder skulle imidlertid ikke for EØF og Euratom, der derfor fik egne Kommissioner og Råd med færre beføjelser end Den Høje Myndighed i EKSF. Rom-traktaterne om EØF og Euratom blev underskrevet af De Seks (dvs. de oprindelige EKSF-medlemslande Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland) den 25. marts 1957 og trådte i kraft 1. januar 1958.[5][6][7]

For at spare omkostninger blev de separate udøvende myndigheder, der var skabt af Rom-traktaterne, sluttet sammen i 1965 ved indgåelsen af Fusionstraktaten. EØF's institutioner overtog ansvaret for driften af EKSF og Euratom, således at de tre organisationer sammen blev kendt som De Europæiske Fællesskaber, selvom de juridisk set eksisterede adskilt fra hinanden. Med Maastricht-traktaten i 1993 skabtes Den Europæiske Union, der optog Fællesskaberne i sin første søjle, selvom de (herunder Euratom) fortsat opretholdt en separat juridisk personlighed.

I forfatningstraktaten var målet at konsolidere alle de foregående traktater til én og at øge den demokratiske ansvarlighed i dem. Euratom-traktaten var ikke blevet forandret i nær samme udstrækning som de øvrige traktater, så Europa-Parlamentet havde færre beføjelser over Euratom. Atomkraftmodstandere hævder, at årsagen til den beskedne forandring af Euratom-traktaten er formentlig den samme som grunden til, at forfatningstraktaten heller ikke inddrog Euratom i resten af EU, nemlig den offentlige stemning imod atomkraft i de europæiske vælgerbefolkninger, der er udbredt i dele af de europæiske vælgerbefolkninger, og som kunne risikere at vende vælgerne imod traktaten.[8] Lissabon-traktaten, der trådte i stedet for forfatningstraktaten, har heller ikke ændret på Euratoms status.

Præsidenter for Euratom-Kommissionen[redigér | redigér wikikode]

Den fem mand store Euratom-Kommission blev ledet af tre præsidenter fra oprettelsen i 1958 og indtil sammenlægningen med EØF-Kommissionen og EKSF's Høje Myndighed til EF-Kommissionen i 1967; de kom alle fra Frankrig.

EU-institutionernes udvikling[redigér | redigér wikikode]

Underskrevet
Ikrafttrædelse
Dokument
1948
1948
Bruxelles-traktaten
1951
1952
Paris-traktaten
1954
1955
Ændrede Bruxellestraktat
1957
1958
Rom-traktaterne
1965
1967
Fusionstraktaten
1975
-
Rådsmødekonklusioner
1985
1985
Schengen-traktaten
1986
1987
EF-pakken
1992
1993
Maastricht-traktaten
1997
1999
Amsterdam-traktaten
2001
2003
Nice-traktaten
2007
2009
Lissabon-traktaten
 
                         
Den Europæiske Unions tre søjler:  
Europæiske Fællesskaber:  
Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM)   
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) Traktaten ophørte i 2002 Den Europæiske Union (EU)
    Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)
        Schengen-samarbejdet   Det Europæiske Fællesskab (EF)
    TREVI Retlige og indre anliggender (RIA)  
  Politi- og strafferetligt samarbejde (PSS)
          Europæiske Politiske Samarbejde (EPS) Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
Traktatsløst samarbejde Vestunionen (WEU)    
Traktaten ophørte i 2011  
                       

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Rådets afgørelse af 4. december 2014 om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Horisont 2020 — rammeprogrammet for forskning og innovation og til forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab, som komplementerer Horisont 2020, og hvorved der fastsættes regler for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i ITER-aktiviteterne, der udføres af Fusion for Energy (2014/954/Euratom)". Den Europæiske Unions Tidende. Hentet 2. juli 2016. 
  2. ^ "Konsolideret udgave af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab". Den Europæiske Unions Tidende. Hentet 2. juli 2016. 
  3. ^ Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. EUropean Radiological Data Exchange Platform
  4. ^ 1958–1968 Successes and crises. Centre Virtuel de la Connaissance sur l'Europe (CVCE). 
  5. ^ A European Atomic Energy Community. Centre Virtuel de la Connaissance sur l'Europe (CVCE). Hentet 2. juli 2016. 
  6. ^ The signing of the Rome Treaties. Centre Virtuel de la Connaissance sur l'Europe (CVCE). Hentet 2. juli 2016. 
  7. ^ Drafting of the Rome Treaties. Centre Virtuel de la Connaissance sur l'Europe (CVCE). Hentet 2. juli 2016. 
  8. ^ Euratom: nuking Europe's future. Greenpeace International. 9. juli 2003. Hentet 2. juli 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]