Jane Toppan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Jane Toppan
Jane Toppan.jpg
Personlig information
Pseudonym Jane Toppan
Født Honora Kelley
31. marts 1854 Rediger på Wikidata
Boston, Massachusetts, USA
Død 1938
Taunton Rediger på Wikidata
Dødsårsag Naturlige årsager
Kriminalitet
Antal ofre 31
Periode 1885 – 1901
Arresteret 29 oktober , 1901
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jane Toppan (18541938) født Honora Kelley var en amerikansk seriemorder og lystmorder.[1] Hun tilstod 31 mord i 1901. Hun er citeret for at sige, at hendes ambition var "at have dræbt flere mennesker – hjælpeløse mennesker – end nogen anden mand eller kvinde, der nogensinde har levet ...".

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Hun var datter af en enlig far, der efterlod hende på et børnehjem, da hun var seks år gammel. Hun blev taget i pleje af en velhavende familie, men hun blev behandlet mere som en tjener end et medlem af familien. Hendes far viste sig at være sindssyg.

Mord[redigér | redigér wikikode]

I 1885 begyndte Toppan sygeplejerskeuddannelsen på Cambridge Hospital. Under sit ophold brugte hun sine patienter som forsøgskaniner i eksperimenter med morfin og atropin. Hun ændrede deres foreskrevne doseringer for at se, hvad det gjorde ved deres nervesystem. Hun tilbringer en masse tid alene sammen med disse patienter, udarbejder falske diagrammer og medicinerer dem så de driver ind og ud af bevidsthed og kravler endda ned i sengen til dem. Det vides ikke, om der foregik seksuelle overgreb, mens hendes ofre var i denne fase, men da Jane Toppan blev spurgt efter anholdelsen, svarede hun, at hun fornemmede en seksuel spænding fra patienter, der var nær død, og som vendte tilbage til livet og derefter døde.[1] Toppan administrerede en lægemiddelblanding til dem, som hun valgte som ofre. Hun ligger i sengen med dem og holder dem tæt ind til sin krop, da de døde.[1] Det er sjældent, da kvindelige seriemordere normalt begår mord for økonomisk vinding og ikke seksuel spænding. Hun blev anbefalet til det prestigefyldte Massachusetts General Hospital i 1889. Der krævede hun flere ofre, inden hun blev fyret år efter. Hun vendte kortvarigt tilbage til Cambridge, men blev hurtigt fyret for hensynsløst at ordinere opiater. Hun begyndte så en karriere som privatsygeplejerske, som blomstrede på trods af klager over småtyverier.

Hun begyndte for alvor forgiftninger i 1895 ved at dræbe sine udlejere. I 1899 dræbte hun sin plejesøster Elizabeth med en dosis stryknin. I 1901 flyttede Toppan ind hos den ældre Alden Davis og hans familie i Cataumet for at tage sig af ham efter hans kones død (hende havde Toppan selv myrdet). På få uger dræbte hun Davis og to af hans døtre. Hun flyttede derefter tilbage til sin hjemby og begyndte at gøre kur til sin afdøde plejesøsters mand, dræbte hans søster og forgifte ham så hun derefter kunne bevise, at hun kunne pleje ham rask. Hun forgiftede sig selv for at fremkalde hans sympati. Det virkede dog ikke, og han smed hende ud af sit hus.

Nu beordrede medlemmer af Davis-familien en toksikologi undersøgelse af Alden Davis' yngste datter. Rapporten fastslog, at hun var blevet forgiftet. De lokale myndigheder efterlyste Toppan.

Den 26. oktober 1901 blev hun arresteret for mord. I 1902 tilstod hun 11 mord. Toppan blev d. 23. juni i Barnstable County Courthouse fundet ikke skyldig på grund af sindssyge og dømt til livstid i Taunton Insane Hospital.

Kort efter retssagen, bragte en af William Randolph Hearsts aviser, New York Journal, en artikel, som foregav at være Toppans tilståelse til sin advokat: at hun havde dræbt flere end 31 personer, og at hun ønskede, at juryen skulle finde hende sindssyg, så hun i sidste ende havde en chance for at blive frigivet. Toppans mulige hensigt er ukendt, men hun forblev indespærret på Taunton resten af sit liv.

Fiktive skildringer[redigér | redigér wikikode]

Det er en udbredt opfattelse, at Toppan skulle have inspireret til "den uforlignelige Bessie Denker", en person i William March's roman The Bad Seed, som Maxwell Anderson lavede til et vellykket teaterstykke og film. Ligesom Toppan var Denker en seriemorder, som forgiftede sine ofre, og som begyndte at dræbe i ung alder.

I den uafhængige film American Nightmare skrevet og instrueret af John Keyes Debbie Rochon portrætterer seriemorderen "Jane Toppan", som formår at dræbe flere personer på forskellige metoder. Hun er også ansat som sygeplejerske; det nævnes i begyndelsen af filmen. Hun var inspireret af den virkelige Jane Toppan, men hendes metoder er anderledes, og filmen er ikke ment som en biografi.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c "When Women Kill Together.". The Forensic Examiner. American College of Forensic Examiners Institute (ACFEI). 2007-03-22. Hentet 2009-08-02. 

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Lane, Brian and Gregg, Wilfred – The Encyclopedia of Serial Killers (1995)