William Randolph Hearst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
William Randolph Hearst

William Randolph Hearst cph 3a49373.jpg

Personlig information
Født 29. april 1863 Rediger på Wikidata
San Francisco, Californien, USA Rediger på Wikidata
Død 14. august 1951 (88 år) Rediger på Wikidata
Beverly Hills, Californien, USA Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerteanfald Rediger på Wikidata
Gravsted Cypress Lawn Memorial Park Rediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Politisk parti Demokratiske parti Rediger på Wikidata
Far George Hearst Rediger på Wikidata
Mor Phoebe Hearst Rediger på Wikidata
Ægtefælle Millicent Hearst (1903-1951) Rediger på Wikidata
Partner Marion Davies Rediger på Wikidata
Børn George Randolph Hearst,
John Randolph Hearst,
Randolph Apperson Hearst,
David Whitmore Hearst,
William Randolph Hearst Jr. Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard Universitet,
Harvard College,
St. Paul's School Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstsamler, forlægger, reporter, forretningsperson, prominent person, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdssted Washington D.C. Rediger på Wikidata
Signatur
William Randolph Hearst Signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

William Randolph Hearst (29. april 1863 i San Francisco14. august 1951) var en amerikansk avisudgiver. Ved hjælp af familiens formue, der stammede fra minedrift, begyndte han i 1887 at opkøbe og udvikle betydende aviser. Den første var San Francisco Examiner. New York Morning Journal ændrede han til et sensationsblad, der udover sladder indeholdt nationalistisk kampagnejournalistik, f.eks. ved at agitere for den spansk-amerikanske krig om Cuba. Udtrykket "gul presse" har sin oprindelse fra denne avis' farvelagte tegneserie The Yellow Kid.[1]

Politisk indflydelse[redigér | rediger kildetekst]

Hearst brugte sit presseimperium til at øve indflydelse på det amerikanske samfund, først fra et liberalt demokratisk ståsted; senere – i 1935 – svingede han i stærkt konservativ retning. Hans politiske ambitioner førte til to perioder i USAs kongres, men blev standset af forgæves forsøg på at blive borgmester i New York City hhv. guvernør i staten New York.

Journalisten Gareth Jones fra Wales[2] skabte opstandelse i 1930'erne, da han afslørede holodomor, sultkatastrofen i Ukraina. På den tid sympatiserede Vestens socialister med Stalin, men Jones rejste i al hemmelighed ud til de ukrainske landsbyer og dokumenterede en hungersnød af helt apokalyptiske dimensioner. Dele af den vestlige presse forsøgte at diskreditere Jones' arbejde, anført af New York Times' Pulitzerpris-vindende reporter Walter Duranty, der i 1931 skrev om de sultende bønder: "Må de alle og deres familier fysisk tilintetgøres? Naturligvis ikke - de må "likvideres" eller smeltes ind den proletariske masse ved eksil og arbejde."[3] Britiske medier nølede også med at trykke Jones' afsløringer, af frygt for at ødelægge regeringens forsøg på en normalisering af forholdet til Stalin. Den type fejhed stod Hearst fjernt; han gav sagen bred omtale i sine aviser og sørgede for, at tragedien blev kendt i Vesten. Gareth Jones omkom under et opdrag, sandsynligvis lokket i en fælde af sovjetrussiske agenter, mens Duranty beholdt sin Pulitzerpris.[4]

Eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

Hearsts ry som et ekstremt velhavende og hensynsløst magtmenneske stammer ikke mindst fra Orson Welles-filmen Citizen Kane, hvis hovedperson Charles Foster Kane er tydeligt inspireret af Hearst. Især filmens dødsscene kan have generet Hearst, som blev sagt at være meget bange for døden, og ikke tillod emnet omtalt i sit nærvær. Han afskyede filmen og brugte sine forbindelser i Hollywood til at forhindre fremvisninger.[5]

Hearst Castle[redigér | rediger kildetekst]

William var personen der byggede Hearst Castle

Noter[redigér | rediger kildetekst]

{



USASpire
Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi