Morfin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Morfin
Morphin - Morphine.svg
Morphine-from-xtal-3D-balls.png
Kliniske data
Handelsnavne Contalgin, Depolan, Doltard, Malfin, Morfin, Statex, MSContin, Oramorph, Sevredol og andre
AHFS/Drugs.com Monograph
Graviditets-
kategori
  • AU: C[2]
  • US: N (Endnu ikke klassificeret)[2]
Afhængigheds-
risiko
Høj[1]
Administrationsvej Inhalering (rygning), insufflation (sniffing), peroralt (PO), rektalt, subkutan (SC), intramusculært (IM), intravenøst (IV), epiduralt og intratekalt (IT)
Stofklasse Opioider
ATC-kode
Fysiologiske data
Metabolisme Lever 90%
Juridisk status
Juridisk status
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed 20 – 40% (by mouth), 36 – 71% (rectally),[3] 100% (IV/IM)
Proteinbinding 30 – 40%
Metabolisme Lever 90%
Indtræden af virkning 5 minutes (IV), 15 minutes (IM),[4] 20 minutes (PO)[5]
Halveringstid 2-3 timer
Virkningsvarighed 3 – 7 timer[6][7]
Udskillelse Urin 90%, galde 10%
Identifikatorer
CAS-nummer
  • 57-27-2
    64-31-3 (neutral sulfat),
    52-26-6 (hydrochlorid)
PubChem CID
IUPHAR/BPS
DrugBank
UNII
KEGG
ChEBI
PDB-ligand
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard 100.000.291 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
Formel C17H19NO3
Molarmasse285,34 g·mol−1
3D-model (JSmol)
Opløselighed i vand HCl & sulf.: 60 mg/mL (20 °C)

Morfin (alternativ stavemåde morphin) er et alkaloid opioid, der forekommer i opiumvalmuen (Papaver somniferum) og udgør sammen med kodein de to naturligt forekommende terapeutisk anvendte opiater. Morfin er et kraftigt smertestillende lægemiddel, der bruges til behandling af stærke smerter.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Stoffet blev første gang isoleret fra opium i 1804 af den tyske farmaceut Friedrich Serturner. Han kaldte stoffet Morphium efter Morfeus, den græske gud for søvn og drømme. Med opfindelsen af den medicinske sprøjte i 1853 begyndte man for alvor at anvende stoffet, oftest for af "kurere" afhængighed af opium eller alkohol.

Stoffet blev brugt meget i forbindelse med den amerikanske borgerkrig, og over 400.000 soldater fik "soldatsygdommen", hvilket vil sige at de blev afhængige af stoffet. Flere kendte personer har lidt samme skæbne, f.eks. Charlie Parker, Bela Lugosi, Hank Williams, Hermann Göring og William S. Burroughs. På grund af den stærkt vanedannende effekt, undgår man i dag at bruge stoffet til længerevarende behandling. Kortvarig brug i en klinisk akut situation, er dog stadig tilrådeligt og ikke vanedannende.

Lægemidler med morfin på det danske marked[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark fås morfin kun på recept og i lægemidlerne:

På de danske sygehuse fås morfin i:

  • Bupivacain-morfin "SAD", Komb. [13]
  • Morfin "SAD" [14]
  • Skopolamin-morfin "SAD", Komb. [15]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bonewit-West, Kathy; Hunt, Sue A.; Applegate, Edith (2012). Today's Medical Assistant: Clinical and Administrative Procedures (engelsk). Elsevier Health Sciences. s. 571. ISBN 9781455701506.  Ukendt parameter |name-list-style= ignoreret (hjælp)
  2. ^ a b "Morphine Use During Pregnancy". Drugs.com. 14 October 2019. Hentet 21 August 2020. 
  3. ^ Jonsson T, Christensen CB, Jordening H, Frølund C (April 1988). "The bioavailability of rectally administered morphine". Pharmacology & Toxicology. 62 (4): 203-5. PMID 3387374. doi:10.1111/j.1600-0773.1988.tb01872.x. 
  4. ^ Whimster, Fiona (1997). Cambridge textbook of accident and emergency medicine. Cambridge: Cambridge University Press. s. 191. ISBN 978-0-521-43379-2. Arkiveret fra originalen 8 September 2017.  Ukendt parameter |name-list-style= ignoreret (hjælp)
  5. ^ Liben, Stephen (2012). Oxford textbook of palliative care for children (2 udgave). Oxford: Oxford University Press. s. 240. ISBN 978-0-19-959510-5. Arkiveret fra originalen 8 September 2017.  Ukendt parameter |name-list-style= ignoreret (hjælp)
  6. ^ "Morphine sulfate". The American Society of Health-System Pharmacists. Arkiveret fra originalen 2 May 2015. Hentet 1 June 2015. 
  7. ^ Rockwood, Charles A. (2009). Rockwood and Wilkins' fractures in children (7th udgave). Philadelphia, Pa.: Lippincott Williams & Wilkins. s. 54. ISBN 978-1-58255-784-7. Arkiveret fra originalen 8 September 2017.  Ukendt parameter |name-list-style= ignoreret (hjælp)
  8. ^ Medicin.dk. "Contalgin®". Hentet 2007-09-21. 
  9. ^ Medicin.dk. "Depolan®". Hentet 2007-09-21. 
  10. ^ Medicin.dk. "Doltard®". Hentet 2007-09-21. 
  11. ^ Medicin.dk. "Malfin". Arkiveret fra originalen 12. august 2010. Hentet 2009-06-02. 
  12. ^ Medicin.dk. "Morfin "DAK"". Hentet 2007-09-21. 
  13. ^ Medicin.dk. "Bupivacain-morfin "SAD", Komb.". Hentet 2007-09-21. 
  14. ^ Medicin.dk. "Morfin "SAD"". Hentet 2007-09-21. 
  15. ^ Medicin.dk. "Skopolamin-morfin "SAD", Komb.". Hentet 2007-09-21. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Medicin og sundhed Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..