Jean-Baptiste Biot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jean-Baptiste Biot

Jean baptiste biot.jpg

Personlig information
Født 21. april 1774Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 3. februar 1862 (87 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Barn Édouard BiotRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École PolytechniqueRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Académie française (fra 1856),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Accademia delle Scienze di Torino med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, professor, bygningsingeniør, astrolog, fysiker, matematiker, ingeniørRediger på Wikidata
Fagområde FysikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Collège de France (1801-1862)Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen,
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Rumfordmedaljen (1840)Rediger på Wikidata
Signatur
Signature of Jean-Baptiste Biot.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Essai de géométrie analytique, 1826.

Jean-Baptiste Biot (født 21. april 1774 i Paris, død 3. februar 1862 sammesteds) var en fransk fysiker, matematiker og astronom.

Biot gik 1792 frivillig med nordarmeens artilleri, besøgte derefter den nylig oprettede polytekniske skole i Paris og kom senere til Beauvais som lærer ved Centralskolen. Løsningen af en matematisk opgave bragte ham i berøring med Laplace, som herefter ydede ham sin værdifulde bistand. I 1800 blev Biot professor ved Collège de France, 1804 ved Observatoriet i Paris, blev tidlig medlem af Videnskabsakademiet og af længdebureauet, i hvis tjeneste han gik på gradmåling til Spanien sammen med Arago. Han foretog senere flere videnskabelige rejser, var en flittig forfatter, men deltog nødig i det offentlige liv. Et embede som maire, han en kort tid beklædte, havde han næppe megen glæde af.

Biot har målt lydens hastighed i faste legemer, sammen med Arago luftarters lysbrydning, og han har med held studeret elektricitet og magnetisme. Hans vigtigste fysikalske arbejder angår dog lyset, dets brydning og polarisation, og ved at undersøge polarisationsplanens drejning i sukkeropløsninger blev han grundlæggeren af den optiske sukkerbestemmelse. Hans videnskabelige arbejder findes især i Akademiets skrifter og i Annales de chimie et de physique. Biots udstrakte kundskaber på fysikkens, matematikkens og kemiens områder gjorde ham særlig skikket til at samle videnskabens resultater, og hans store lærebog, Traité de physique experimentale et mathématique (1816, 4 bind), er et meget betydeligt arbejde. Af hans mange andre skrifter må nævnes: Traité elementaire d'astronomie physique (1805, 2 bind, 3. oplag 1841—57, 5 bind).

Kilder[redigér | redigér wikikode]