Jean-Martin Charcot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jean-Martin Charcot

Jean-Martin Charcot.jpg

Personlig information
Født 29. november 1825Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 16. august 1893 (67 år)Rediger på Wikidata
Montsauche-les-SettonsRediger på Wikidata
Gravsted Cimetière de MontmartreRediger på Wikidata
Barn Jean-Baptiste CharcotRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted agrégation de médecine,
Lycée CondorcetRediger på Wikidata
Medlem af Académie des sciences,
Kungliga VetenskapsakademienRediger på Wikidata
Beskæftigelse Psykiater, psykolog, læge, hjerneforsker, neurologRediger på Wikidata
Fagområde Lægevidenskab, neuromedicinRediger på Wikidata
Elever Sigmund FreudRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen (1892),
ÆreslegionenRediger på Wikidata
Signatur
Jean Martin Charcot.JPG
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean-Martin Charcot (født 29. november 1825 i Paris, Frankrig, død 16. august 1893 i Lac de Settons, Nièvre, Frankrig) var en fransk neurolog og professor i anatomisk patologi. Han er kendt som grundlæggeren af den moderne neurologi. Hans forskning havde stor indflydelse på udviklingen af neurologi og psykologi, og han blev kaldt "neurologiens Napoleon".

Under sidste del af 1800-tallet var Charcot verdens første professor i neurologi. Han arbejdede ved sindssygehospitalet La Salpêtrière uden for Paris. Til hans seminarer kom interesserede fra hele Europa for at se hans hypnotiske eksperimenter med hysteriske patienter. Han gjorde stort indtryk på den unge Sigmund Freud. Charcot evnede at få de hysteriske symptomer til at forsvinde gennem hypnosen. Han beskrev den kliniske tilstand sclérose en plaques kendt som multipel sklerose og var også den første til at skrive om amyotrofisk lateral sklerose.

Charcot vakte stærke sym- og antipatier blandt tidens læger. Mange beundrede ham som en dramatisk og stærk lederfigur. Han syntes at have et magnetisk skuespillertalent, der gjorde at han med sin blotte udstråling kunne udøve en suggestiv magt over mennesker, der var modtagelige for hypnose. Af andre er han blevet kritiseret for at anvende mennesker som forskningsmateriale.

Jean-Martin Charcot var far til lægen og polarforskeren Jean-Baptiste Charcot.