Psykolog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En psykolog beskæftiger sig med psykologi og har traditionelt været forstået som en person, der beskæftiger sig med menneskets sjæle- og åndsliv.

Fra 1994 har titlen "psykolog" været en beskyttet titel og forbeholdt personer med en uddannelse som cand.psych., eller de nu nedlagte uddannelser: cand.pæd.psych. og mag.art. i psykologi[1]. Også sammensatte ord, hvori ordet "psykolog" indgår (f.eks. børnepsykolog, neuropsykolog), er omfattet af titelbeskyttelsen.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Cand.psych.-uddannelsen[redigér | redigér wikikode]

Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Ålborg Universitet og Syddansk Universitet kan man få tildelt cand.psych.-titlen efter 5 års uddannelse (3 års bacheloruddannelse samt 2 års kandidatuddannelse). På Roskilde Universitet kan man studere psykologi i kombination med andre fag, hvilket dog ikke giver ret til titlen cand.psych. (undervisningens omfang svarer ikke til et fuldtids psykologstudium). Cand.psych.-uddannelsen er overvejende en teoretisk uddannelse. Der sker ingen formel specialisering i løbet af uddannelse – det er en "generalistuddannelse", som omfatter alle psykologiens grunddiscipliner (udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi m.v. – se psykologi for en oversigt), en række anvendte fag (klinisk psykologi, pædagogisk psykologi, etc.) og hjælpe- eller metodefag (forskningsmetode, statistik, psykiatri, humanbiologi, m.v.).

Nedlagte psykologuddannelser: cand.pæd.psych. og mag.art. i psykologi[redigér | redigér wikikode]

De to nedlagte uddannelser Cand.pæd.psych. og mag.art (magisterkonferens) i psykologi sidestilles med cand.psych.-uddannelsen og giver ligeledes ret til titlen psykolog. En række ældre psykologer har således disse uddannelser. Cand.pæd.psych.-uddannelsen ophørte i 2004 og kunne tages ved Danmarks Lærerhøjskole (nu Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU). DPU har efterfølgende oprettet en cand.pæd.pæd.psych.-uddannelse, som adskiller sig fra den gamle cand.pæd.psych, og ikke sidestilles med cand.psych. Magisterkonferens er en 6-årig universitetsuddannelse, svarerende til en mellemting ml. en kandidat- og en ph.d.-grad, som ikke længere tilbydes på danske universiteter.

Autorisation og overenskomst med sygesikringen[redigér | redigér wikikode]

Efter kandidateksamen i psykologi kan psykologen følge en 2-årig, praksisrettet videreuddannelse frem til autorisation[2] – som svarer til lægeuddannelsens gamle turnus-ordning. Psykologen indgår i praktisk psykologarbejde, under supervision af en autoriseret kollega, f.eks. som 'føl' i en psykologpraksis. Autorisation har fortrinsvis relevans for psykologer, der beskæftiger sig med behandlingsarbejde, og er mindre udbredt hos psykologer med anden type af psykologarbejde. For psykologer, der arbejder i privat praksis, giver autorisation adgang til at få overenskomst med sygesikringen, hvilket indebærer at sygesikringen yder tilskud til behandling hos den pågældende psykolog, efter en henvisning fra praktiserende læge. Sygesikringen har et begrænset antal overenskomster, som bl.a. fordeles efter geografisk lokalitet, og mange autoriserede psykologer har ikke denne overenskomst (el. er ikke interesseret i at få det, da de ikke har egen praksis).
Det er Psykolognævnet under Socialministeriet, som tildeler autorisation og fører register over autoriserede psykologer i Danmark. Psykolognævnet fungerer også som klageinstans og kan fratage autorisationen, hvis psykologen ikke overholder etiske og behandlingsmæssige standarder. Psykologer med autorisation har ret til titlen cand.psych. aut. (eller aut. psykolog).

Specialistuddannelse[redigér | redigér wikikode]

Danske psykologer har siden 1994 kunne uddanne sig til specialister. Dansk Psykolog Forening vurderer og godkender psykologers specialistuddannelse. Der eksisterer i alt 10 forskellige specialistuddannelser fordelt indenfor det børnepsykologiske, det voksenpsykologiske og det arbejds- og organisationspsykologiske felt:

  • Arbejds- og organisationspsykologi
  • Gerontopsykologi (ældre)
  • Klinisk børnepsykologi
  • Klinisk børneneuropsykologi
  • Klinisk neuropsykologi
  • Pædagogisk psykologi
  • Psykopatologi
  • Psykoterapi (børn/voksne)
  • Psykotraumatologi (krisepsykolog)
  • Sundhedspsykologi (børn/voksne)

En specialistuddannelse påbegyndes efter gennemført autorisation, og varer minimum tre år. Uddannelsen består af 360 timers teori og 240 timers supervision og personligt udviklingsarbejde. Uddannelsens kvalitetsikres via krav om fremlæggelse af en forskningsbaseret opgave, via regelmæssig supervision af psykologarbejdet samt via indholdsmæssige standarder i teoriundervisning og krav til undervisere og supervisorer.

De teoretiske kurser skal indfri krav til videnskabelighed på et grundvidenskabeligt og anvendt niveau. Undervisningen i teori tilrettelægges på en sådan måde, at der etableres en sammenhængende forståelse af for eksempel en given terapeutisk tradition og undervises i såvel grundlagsteori som for eksempel klinisk teori.

Specialpsykologuddannelse[redigér | redigér wikikode]

Danske Regioner etablerede i 2011 en ny specialpsykologuddannelse i psykiatri målrettet psykologer. En specialpsykolog har en 4-årig efteruddannelse indenfor enten voksenpsykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri. Specialpsykologuddannelsen kan påbegyndes af psykologer, der er autoriserede. Uddannelsen formaliserer bl.a. psykologernes kompetence til både at udrede, diagnosticere og koordinere og udføre behandling af patienter med psykiske lidelser på lige fod med speciallægerne.

Uddannelsen består af et år på introduktionsuddannelsen og tre år på hoveduddannelsen. Både introduktions- og hoveduddannelsen indeholder en klinisk praksisdel og teoretisk kursusdel. Uddannelsen indeholder 495 timers teori samt vejledning i relation til de opgaver, som varetages under ansættelsen.


Beskæftigelse og arbejdsområder[redigér | redigér wikikode]

Ledighedsprocenten for psykologer i Danmark er relativ lav, i september 2009 lå den på 3,0%[3].

Psykologer har meget variede jobmuligheder, f.eks.:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Job Stub
Denne artikel om et job er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.