Sigmund Freud

Sigmund Freud
Personlig information
Født	Sigismund Schlomo Freud 6. maj 1856 Freiberg in Mähren, Mähren, Kejserriget Østrig
Død	23. september 1939 (83 år) London, England, UK
Dødsårsag	Kræft
Nationalitet	Østrigsk
Bopæl	Wien, London
Mor	Amalia Nathansohn Freud
Søskende	Alexander Freud
Ægtefælle	Martha Bernays (1886-1939)
Børn	Ernst Ludwig Freud, Anna Freud
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Wien Universitet
Akademisk grad	Doktor Nauk
Medlem af	Royal Society
Beskæftigelse	Psykoanalytiker
Forsknings­område	Psykologi Psykiatri
Arbejdsgiver	Wien Universitet
Arbejdssted	Wien Universitet
Kendt for	Psykoanalysen
Kendte værker	Massepsykologi og jeg-analyse, Drømmetydning
Hovedværk	Drømmetydning (1901)
Påvirket af	Spielrein, Breuer, Charcot, Darwin, Dostoyevsky, Goethe, Haeckel, Hartmann, Jackson, Jacobsen, Kant, Mayer, Nietzsche, Schopenhauer, Shakespeare, Sophokles
Har påvirket	Spielrein Edward Bernays Eugen Bleuler John Bowlby Viktor Frankl Anna Freud Otto Gross Arthur Janov Ernest Jones Carl Jung Melanie Klein Jacques Lacan Fritz Perls Otto Rank Wilhelm Reich
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Goetheprisen
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Sigmund Freud (oprindeligt Sigismund Schlomo Freud, men skiftede navn omkring 1875) er født 6. maj 1856 i Freiberg (i dag Příbor) i Tjekkiet. Han døde 23. september 1939 i London. Freud var en østrigsk læge af jødisk familie, som blev kendt som skaber af psykoanalysen og religionskritiker. Han anses for at være en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige tænkere.

Han levede 80 år af sit liv i Wien, hvor han studerede medicin fra 1873 og tog embedseksamen i 1881. Ved Østrigs besættelse i 1938 flygtede han til England.

Han var optaget af hypnose, med Jean Charcot som en inspirationskilde. I fortsættelse heraf begyndte han at arbejde med analyse af psyken, hvor han af wienerlægen Joseph Breuer lærte om terapiens katartiske effekter.

Et af hans første store værker var "Drømmetydning", der udkom i 1900.

Han skrev også Hverdagslivets Psykopatologi (1904) og Indføring i Psykoanalysen 1-2 (1916-1917).

6. maj 2016 dedikerede Google deres Google Doodle til Sigmund Freuds i anledning af hans 160-års fødselsdag.

Psykoanalyse

Freuds medicinske uddannelse ledte til hans interesse for psyken og psykiske lidelser. Da han var meget optaget af menneskets underbevidste dimension, studerede han en kort overgang hypnose.

Freud udførte samtaleterapi med sine neurotiske patienter. Han havde særlig interesse for deres drømme og deres barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.

Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Hans interesse for det lille barns udvikling hang sammen med hans syn på menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser (den orale fase, den anale fase og den Falliske/Ødipale fase), der har betydning for udviklingen af den voksnes personlighed og psykiske liv .

Psykoanalysens bud på overvindelse af neuroser går ud på at styrke Jeg'et ved at patienten gennem en dybgående psykoanalyse (der ikke sjældent tager 4-5 år) gennemgår en bevidstgørelsesproces, hvor gamle fortrængninger og ubevidste mekanismer blotlægges, erindres og integreres.

Ved hjælp af følgende model (der ofte afbildes som et æg) opdelte Freud personligheden (psyken) i tre instanser:

Den mest primitive del og samtidig den tidligste kaldes Det'et (Id'et). I denne del af personligheden findes de medfødte drifter og det senere fortrængte psykiske materiale (ønsker eller lyster). Det'et fungerer efter lystprincippet – dvs. at drifter søger umiddelbar tilfredsstillelse uden hensyntagen til realiteterne – og er ubevidste. I Det'et hersker primærprocesserne, der fungerer helt anderledes end de logiske sekundærprocesser, der dominerer jeg'et.

I modsætning til det driftstyrede Det, findes Overjeg'et (Superego). Overjeg'et er personens censurinstans, og den del af personligheden der huser samvittigheden, moral og idealforestillinger (jegidealet). Det er overjeg'et, der fortæller os, hvad vi bør gøre. Hvis vi ikke formår at leve op til overjeg'ets krav, reagerer vi med skyld eller skamfølelser. Overjeg'et er af Freud blivet beskrevet som ødipuskompleksets arvtager.

Imellem det'et og overjeg'et findes den realitetsorienterede del af personligheden, nemlig Jeg'et (Ego). Hovedopgaven for jeg'et er at tage hensyn til realiteterne og sikre lystopnåelse på længere sigt. Pointen er, at jeg'et skal sikre et kompromis mellem det'ets søgen efter umiddelbar drifttilfredsstillelse og overjeg'ets normer/idealer. For at sikre dette, råder jeg'et over en række bevidste funktioner, (de såkaldte jeg-funktioner): perception, tænkning, hukommelse, sprog etc., der kan hjælpe personen til at tilpasse sig på bedste måde. Og det råder over en række forsvarsmekanismer, der er ubevidste.

Freud beskæftigede sig med den bevidste og ubevidste personlighed samt dødsdriften (thanatos) og sexualiteten (libido).

Arven fra Freud

Filosofi:
Selvom han betragtede sig selv som videnskabsmand, var Freud en stor beundrer af Theodor Lipps (1851–1914), en filosof og vigtig støtte for idéerne om det ubevidste og empatien. Freuds egne teorier har i hele det tyvende århundrede dertil haft en stor betydning for de humanitiske studier – især på Frankfurterskolen – samt litteraturen (se fx Sandemoses Vi pynter os med horn).

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sigmund Freud

• Sigmund Freud på Leksikon.org
• Kvinde mellem Jung og Freud på Information.dk
• Sigmund Freud på Notable Names Database (Engelsk)
• Freud og psykoanalysen på Modkraft Biblioteket (linksamling på skandinavisk og engelsk)