Jens-Martin Eriksen (født 23. februar1955) er en dansk skønlitterær forfatter, som debuterede i 1985 med fortællingen Nani. Derpå fulgte den postmoderne og genreeksperimenterende Entusiastiske historier, som blev efterfulgt af bl.a romanen Den hvide væg. Med romanen Vinter ved daggry (1997) sker der et radikalt brud i hans forfatterskab. Beretningen omhandler det nye Europa efter den kolde krig. En ung mand farer vild i den politiske malstrøm i et unavngivet land og ender i en dødspatrulje, der sættes ind overfor en fjendtlig civilbefolkning. Romanen er iscenesat som en autentisk historie og giver indtryk af at foregå på Balkan efter borgerkrigene i begyndelsen af 1990’erne.
De seneste år har Eriksen, bl.a. sammen med Frederik Stjernfelt, skrevet en række genremæssigt hybride bøger, kulturkritiske reportager og analyser, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Senest har Jens-Martin Eriksen fået opført teaterstykket Le Procés de Malaparte i Schweiz og udgivet romanen Helter Skelter.
Forfatteren har modtaget Otto Benzon-prisen, Leo Estvad-legatet, Adam Oehlenschläger-legatet for litteratur, Beatriceprisen fra Det Danske Akademi, Jeanne og Henri Nathansens mindelegat samt Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat.