Jerngødskning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Område på 500 gange 80 km ud for Argentinas kyst med opblomstring af phytoplankton.

Ved jerngødskning tilfører man jern til jernfattigt havvand for at stimulere dannelsen af phytoplankton, hvis vækst forudsætter en vis mængde opløst jern. Den øgede produktion af plankton binder drivhusgassen kuldioxid, og er således med til at modvirke global opvarmning.[1]

Processen har været genstand for undersøgelser og forskning siden 1993, hvor man første gang påviste, at jerngødskning kan stimulere dannelse af plankton.[2] Forskerne er dog ikke enige om, hvor virkningsfuld jerngødskning er, ejheller om dens indflydelse på verdenshavenes økologi.[3]

Proces[redigér | redigér wikikode]

Gødskningen sker naturligt, når opstigende havvand bringer næringsstoffer, herunder jern, op fra dybhavet, og på sådanne steder findes et rigt dyreliv. Jern tilføres også til havet med vandet fra gletsjere,[4] floder og isbjerge.[5] Jernholdigt støv i atmosfæren er en af de vigtigste kilder til jerngødskning,[6] og støv fra støvstorme i Sahara er med til at gødske både Atlanterhavet[7] og regnskovene i Amazonas.[8].

I bølgeskum reagerer jernoxider med klorid opløst i havvandet og danner jernklorid, som er med til at nedbryde drivhusgasser.[9] Man har foreslået at øge nedbrydningen af drivhusgasser ved at tilføre atmosfæren jernklorid som aerosol.[9]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Haugaard Nielsen, Rolf (26. februar 2003). "Jern mod drivhuseffekten". Berlingske. 
  2. ^ Boyd, P.W.; Jickells, T; Law, CS; Blain, S; Boyle, EA; Buesseler, KO; Coale, KH; Cullen, JJ; De Baar, HJ; Follows, M; Harvey, M.; Lancelot, C.; Levasseur, M.; Owens, N. P. J.; Pollard, R.; Rivkin, R. B.; Sarmiento, J.; Schoemann, V.; Smetacek, V.; Takeda, S.; Tsuda, A.; Turner, S.; Watson, A. J.; et al. (2007). "Mesoscale Iron Enrichment Experiments 1993-2005: Synthesis and Future Directions" (PDF). Science. 315 (5812): 612-7. Bibcode:2007Sci...315..612B. PMID 17272712. doi:10.1126/science.1131669. 
  3. ^ Buesseler, K.O.; Doney, SC; Karl, DM; Boyd, PW; Caldeira, K; Chai, F; Coale, KH; De Baar, HJ; Falkowski, PG; Johnson, KS; Lampitt, R. S.; Michaels, A. F.; Naqvi, S. W. A.; Smetacek, V.; Takeda, S.; Watson, A. J.; et al. (2008). "ENVIRONMENT: Ocean Iron Fertilization—Moving Forward in a Sea of Uncertainty" (PDF). Science. 319 (5860): 162. PMID 18187642. doi:10.1126/science.1154305. 
  4. ^ Smetacek, Victor. "Ocean fertilization" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29 November 2007. 
  5. ^ Traufetter, Gerald (2008-12-18). "Cold Carbon Sink: Slowing Global Warming with Antarctic Iron - SPIEGEL ONLINE". Spiegel Online. Spiegel.de. Hentet 2012-04-17. 
  6. ^ Gary Shaffer; Fabrice Lambert (27 February 2018). "In and out of glacial extremes by way of dust−climate feedbacks". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 115 (9): 2026-2031. PMC 5834668free to read Tjek |pmc= (hjælp). PMID 29440407. doi:10.1073/pnas.1708174115. 
  7. ^ Tim Radford (July 16, 2014). "Desert Dust Feeds Deep Ocean Life". Scientific American. Hentet March 30, 2019. 
  8. ^ Richard Lovett (August 9, 2010). "African dust keeps Amazon blooming". Nature. Hentet March 30, 2019. 
  9. ^ a b Franz Dietrich Oeste; Renaud de Richter; Tingzhen Ming; Sylvain Caillol (13 January 2017). "Climate engineering by mimicking natural dust climate control: the iron salt aerosol method". Earth System Dynamics. 8 (1): 1-54. doi:10.5194/esd-8-1-2017. 
NaturvidenskabStub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den engelsksprogede Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).