Jesper Palm Lundorf
Jesper Palm Lundorf | |
---|---|
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Politiskolen |
Beskæftigelse | Selvbiograf, sportsudøver, politibetjent |
Arbejdsgiver | Forenede Nationer, Politiets Efterretningstjeneste |
Kendte værker | I majestætens hemmelige tjeneste. En livvagts beretning |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jesper Palm Lundorf (født 28. maj 1960) er en dansk sikkerhedschef, konsulent, foredragsholder, forfatter og tidligere politibetjent og livvagt. Han har været blandt de førende danske udøvere af karate igennem flere årtier.
Lundorf voksede op i Hvidovre og blev politibetjent i 1985.[1] Han fungerede en årrække ved Rødovre Politistation. I 1988 fik han arbejde i Distriktspolitiet hvor han udførte kriminalpræventivt arbejde for udsatte unge. Han var initiativtager og forgangsmand for de såkaldte vildmarks- og overlevelsesture for Rødovres unge.[2] Han nåede at arbejde i kriminalpolitiet, Rigspolitiets færdselsafdeling samt som lærer på politiskolen inden han i 1992 blev han tilknyttet Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvor han indgik som livvagt i Gammagruppen, og hvor han hovedsageligt kom til at tage sig af livvagtsopgaven omkring Kronprins Frederik. Han deltog i 1996 i en livvagtsuddannelse hos den Svenske sikkerhedstjeneste Säpo. Da Lundorf stoppede som livvagt i 1999 blev han ansat i Frederiksberg Politi, og derefter i PET's nyoprettede it-afdeling der skulle efterforske it-baseret kriminalitet. Siden blev han først privatansat og så selvstændig konsulent indenfor både fysisk og digital sikkerhed,[3] og siden sikkerhedschef for FN i Danmark.[4]
I karate fik han sit første sorte bælte i 1975 og blev i 1986 gradueret til 4. dan.[5]
Lundorfs oplevelser med karate, som politimand og livvagt skildrerede han i sin biografi I majestætens hemmelige tjeneste: en livvagts beretning. Bogen blev til i et samarbejde med Ivan Rod og udgivet første gang af Lindhardt og Ringhof i 2008. Bogen havde et år før udgivelsen skabt kontrovers med PET.[6]
Lundorf arbejder i dag meget indenfor Charity, fundraising samt støttearbejde primært til fordel for social ulighed, udsatte børn samt tilskadekomne politifolk herunder b.la. Milton Around the world, LegehelteneHelteklubbenGadens Børn Thin Blue Line Børneulykkesfonden cycling4cancer samt charity4cancer
Erhvervsbedrifter[redigér | rediger kildetekst]
Ide’mand og initiativtager til[redigér | rediger kildetekst]
- Overlevelsesture for potentielle unge 1988
- Skandinavisk Livvagts Mesterskab 1993
- Nomineret til årets IT-award 1997 (skype vandt)
- IT-Sikkerheds netværk hos Dansk Industri 2002
- IT-Sikkerheds netværk hos Dansk Erhverv 2003
- Masteruddannelse i IT-sikkerhed i Danmark 2003
- Implementering af DS484 (senere ISO27001)
- Træning af IT-beredskab i Danmark 2005
- Advisory board for Mols-Linien A/S 2007
- Sikkerhedsforum hos United Nations 2010
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ I majestætens hemmelige tjeneste, side 73.
- ^ I majestætens hemmelige tjeneste, side 98+
- ^ I majestætens hemmelige tjeneste.
- ^ "Jesper Palm Lundorf – "Karate – en livsstil"". Karatenews.
- ^ I majestætens hemmelige tjeneste, side 75
- ^ "PET raser over Frederiks eks-livvagt". Jyllands-Posten. 25. august 2007.