Johan Hjort (1922–2001)

Johan Hjort
Johan Hjort
Født	21. maj 1922 ; Christiania, Norge
Død	19. oktober 2001 (79 år) ; Oslo, Norge
Far	Johan Bernhard Hjort
Mor	Anna Cathrine Holst
Søskende	Helge Bernhard Hjort,; Haldis Hjort,; Kirsti Hjort,; Wanda Maria Heger,; Peter F. Hjort
Barn	Nils Lid Hjort
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Advokat
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden (1984)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Johan Hjort. (Se også artikler, som begynder med Johan Hjort)

Johan Hjort (født 21. maj 1922 i Kristiania (oslo), død 19. oktober 2001 i Oslo) var en norsk højesteretsadvokat.

Hjort var søn af højesteretadvokat Johan Bernhard Hjort og blev selv en af de mest berømte norske advokater i anden halvdel af 1900-tallet. Han førte over tusind sager for det norske Højesteretet.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Johan Hjort voksede op i Bestum som den næstældste i en søskendeflok på seks børn. Han gik på Ullern gymnasium og tog examen artium i foråret 1940 og 1. afdeling jura i foråret 1942. Hans far blev interneret i Tyskland i samme året, efter et ophold på Grini. Da han havde to tyske svogre med gode kontakter, blev det hurtigt arrangeret således, at familien blev sendt til Tyskland og indkvarteret i familiens slot Groß Kreutz, vest for Berlin. Der begyndte johans søster Wanda til at opsøge og registrere norske koncentrationslejrfanger, og familien, og flere andre nordmænd kom med i det arbejde, der var grundlag for grev Bernadottes Røde Kors-aktionen med de hvide busser i foråret 1945. Efter kapitulationen blev Johan Hjort i Hamburg med status som en britisk løjtnant i den Norwegian Relief Corps og fortsatte sammen med korpset arbejdet på at få alle nordmænd tilbage til Norge, før han vendte tilbage og fortsatte med at studere. Han blev bachelor.jur. i 1946.

Efter sine studier, fulgte arbejdet som sekretær i Fængselsstyret i justitsministeriet. Derefter var han bl.a. dommerfuldmægtig i Utah, før han tiltrådte sin fars firma som advokatfuldmægtig. På det tidspunkt havde de mange forræderisager, som gav erfaring indenfor strafferetten. I 1957 tog han advokaturen. Fra 1968 til 1982 var han fast forsvarer i Højesteret, og i mere end 30 år var han forsvarer eller procesfullmægtig. Advokatfirmaet voksede stærkt i sin tid, og var et af de største i Oslo, da han fratråd som aktiv kompagnon.

Han var bror til Peter F. Hjort.

Sager[redigér | rediger kildetekst]

Johan Hjort havde en varieret sagsportefølje, nogle af disse blev meget omtalt. Udover de før nævnte landsforræderisager kan det nævnes, at han blandt andet var involveret i de meget omtalte retssager mod Børre Knudsen og Ludvig Nessa. Han har også bragt sagen for politiet i den velkendte politivold-sagen i Bergen. Han vil også blive husket for hans arbejde med ytringsfriheden.

Hverv[redigér | rediger kildetekst]

Medlem af direktionen for Den Norske Advokatforening 1974–77 og formand 1979–81, også medlem af bestyrelsen i Oslo kredsen i 1964–73, formand fra 1971.
Formand i udvalget for DNA-analyser i straffesager i 1992–93.
Formanden i Libertas 1965–69.
Formand for bestyrelsen af Fridtjof Nansen-stiftelsen på Polhøgda.
Medlem af Kontroludvalget i Den Norske Kreftforening.
Medlem af disciplinærudvalget for Norges statsautoriserede revisorer.
Bestyrelsesmedlem i flere norske industrivirksomheder.