Johann Friedrich Blumenbach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Johann Friedrich Blumenbach

Johann Friedrich Blumenbach.jpeg

Personlig information
Født 11. maj 1752Rediger på Wikidata
GothaRediger på Wikidata
Død 22. januar 1840 (87 år)Rediger på Wikidata
GöttingenRediger på Wikidata
Gravsted Albani-FriedhofRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität Göttingen,
Friedrich-Schiller-Universität JenaRediger på Wikidata
Elev af Carl Friedrich Kaltschmied, Johann Ernst NeubauerRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino,
Det Preussiske Videnskabsakademi med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Anatom, universitetslærer, palæontolog, fysiolog, zoolog, læge, antropologRediger på Wikidata
Fagområde AntropologiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Georg-August-Universität GöttingenRediger på Wikidata
Elever Johann Michael Ackner, Carl Friedrich KielmeyerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Foreign Member of the Royal Society,
Fellow of the American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Friedrich Blumenbach (født 11. maj 1752 i Gotha, død 22. februar 1840) var en tysk læge og naturforsker. Han regnes som vigtig indenfor fysisk antropologi.

Han studerede i Jena og Göttingen, hvor han 1776 blev ekstraordinær professor i medicin og inspektør ved det naturhistoriske museum. Her holdt han i næsten 60 år sine af tilhørere fra alle nationer besøgte forelæsninger over naturhistorie, sammenlignende anatomi, fysiologi og medicinens historie og indlagde sig navnlig stor fortjeneste af zoologien, idet han — endnu før Georges Cuvier — bragte den i nøje forbindelse med den sammenlignende anatomi. Af hans talrige skrifter kan nævnes flere i mange udgaver og oversættelser foreliggende hånd- eller lærebøger, såsom: Handbuch der Naturgeschichte (1780), Institutiones physiologicae (1787) og Handbuch der vergleichenden Anatomie & Physiologie (1804). Betydning i nutiden har dog navnlig de på grundlag af hans dengang ganske enestående kraniesamling udførte undersøgelser over menneskeracerne, der fx fremkom i hans berømte disputats De generis humani varietate nativa (1775); den heri såvel som i senere arbejder foretagne inddeling i 5 menneskeracer regnes som det ældste forsøg på en raceinddeling af menneskeheden.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
LægevidenskabStub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.