Johannes Rudbeckius
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (juli 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Johannes Rudbeckius (født ved Örebro 3. april 1581, død i Vesterås 8. august 1646) var en svensk teolog og biskop.
Rudbeckius, hvis fader var født på Godset Rudbeckius i Holsten og ved sin Indvandring til Sverige havde antaget dette Navn, studerede fra 1598 i Upsala og 1601—03 i Wittenberg. 1604 blev han professor i matematik ved universitet i Upsala. Efter et fornyet Ophold i Tyskland, hvor han særlig studerede Teologi, blev han 1609 Prof. i Hebraisk og 1611 i Teologi. 1613 kaldtes han af Gustaf Adolf til Hofprædikant og Skriftefader. Han fulgte Kongen 1614—16 i Rusland og Østersøprovinserne og blev 1619 Biskop i Vesterås. Her var han i højeste Grad virksom med at forbedre Tilstanden, saavel i Byen Vesterås som i Stiftet. Han grundede saaledes her et Gymnasium 1623, det første i Sverige, anlagde Hospitaler, velgørende Stiftelser, Bogsamlinger, Trykkerier osv. 1627 overdroges det ham at inspicere Kirkeforholdene i Estland, Livland og Ingermanland, og han udførte dette Hverv saa godt, at hans Rejse betragtes som en betydningsfuld Tildragelse i disse Landes Kirkehistorie (se T. Christiani, »Bischoff Dr. J. R. und die erste estländische Provinsialsynode« [Baltische Monatschrift« XXXIV, 1887]). Til Gustaf Adolf stod han i et godt Forhold, og hans forsk. Forslag til Forbedringer godkendtes alle. Men under Christina udtalte R. oftere Utilfredshed med Formynderregeringens Færd og udgav 1636 Privilegia quædam doctorum etc., som vakte de Styrendes Mishag; han maatte til sidst gøre Afbigt. I sine sidste Aar, i hvilke hans Helbred var svagt, kastede han sig med Iver over Bibelstudiet. I sine yngre Aar havde han taget virksom Del i Disputatser mod Kalvinister og Katolikker. R. har udg. en Logica (1625) og mange mindre Skrifter.
Kilder
- Rudbeck, Johan i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)