Josefine Graakjær Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Josefine Graakjær Nielsen (født 1985) er en dansk forfatter uddannet fra Forfatterskolen i 2013. Hun debuterede med langdigtet Rosebud i 2015, som udkom på forlaget Gladiator og har senere udgivet romanen Johannes i 2017 også fra forlaget Gladiator[1].

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Udover at‌ ‌være‌ ‌forfatter‌ ‌er‌ ‌Josefine‌ ‌Graakjær‌ ‌Nielsen‌ ‌kunstner‌ ‌og‌ ‌uddannet‌ ‌psykolog.‌ ‌Hun‌ ‌arbejder‌ ‌både‌ ‌litterært‌ ‌og‌ ‌dokumentarisk‌ ‌med‌ ‌sammenhængene‌ ‌mellem‌ ‌kunst‌ ‌og‌ ‌mental‌ ‌sundhed.‌ ‌I‌ ‌2019‌ ‌blev‌ ‌hun‌ ‌en‌ ‌af‌ ‌de‌ ‌16‌ ‌udvalgte‌ ‌kunstnere‌ ‌til‌ ‌gruppen‌ ‌”Den‌ ‌unge‌ ‌kunstneriske‌ ‌elite”‌ ‌et‌ ‌karriereprogram‌ ‌fra‌ ‌Statens‌ ‌Kunstfond,‌ ‌der‌ ‌støtter‌ ‌kunstnere‌ ‌indenfor‌ ‌musik,‌ ‌scenekunst,‌ ‌billedkunst,‌ ‌litteratur,‌ ‌film,‌ ‌arkitektur‌ ‌samt‌ ‌kunsthåndværk‌ ‌og‌ ‌design‌[2]. Hun‌ ‌er‌ ‌facilitator‌ ‌for‌ ‌skrivegrupper‌ ‌i‌ ‌psykiatrien‌ ‌og‌ ‌for‌ ‌folk‌ ‌i‌ ‌misbrugsbehandling[3].‌ ‌

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Kendetegnende for Josefines Graakjærs forfatterskab er eksperimentering med genrer. Det gælder både hendes debut Rosebud, hvor jegets barske livshistorie berettes igennem et psykotisk sprog samt i romanen Johannes, der er en eksperimenterende slægtshistorie[4].

Rosebud (2015)

Titlen Rosebud er en reference til filmen Citizen Kane, hvor hovedpersonens sidste ord er ”Rosebud”. I parateksten angives bogen som poesi. Digtet kan betegnes som et langdigt, der befinder sig indenfor interaktionslyrikken. Der findes forskellige typer af langdigte, hvoraf Rosebud kan placeres som et episk-narrativt langdigt[5] , eftersom det er en sammenblanding af prosa og lyrik. Værkets overordnede tema er det destruktive kærlighedsforhold til personen Niklas. Bogen indledes med ”Kære Niklas” (Nielsen 2015, 9), hvilket er et genretræk fra brevgenren. Når jeget herefter henvender sig til et "du", er det evident, at det er Niklas, jeget taler til.

Indholdsmæssigt dækker værket over et dramatisk liv, der spænder vidt fra misbrug, psykiatriske indlæggelser, selvmord, vold og abort.. Livshistorien er ikke kronologisk, men har en meget springende komposition, hvor der skiftes mellem fortid og fremtid. Jeget befinder sig i en psykotisk tilstand, hvilket særligt viser sig gennem værkets sprogbrug. Det destruktive kærlighedsforhold beskrives gennem værket som et konstant spil mellem magt og lidenskab. Jeget befinder sig i Niklas’ greb, og flere steder er det tydeligt, hvordan hendes verden går gennem ham. Jeget bliver kuet af Niklas’ magt, og han har kontrollen over hendes sind og liv. Ved læsning af disse passager er der en form for ambivalens i forhold til de ting, jeget beretter om Niklas’ og deres forhold[6]. Digtets subjekt har en kaotisk livshistorie, der fortælles gennem grimme følelser i et psykotisk sprog[7]. Litteraturforsker Niels Egebak beskriver træk i psykotisk sprog med udgangspunkt i Sigmund Freuds teori om drømmetydning. Psykotisk sprog betegnes ofte som skizofrent sprog, som typisk er kendetegnet ved et "vildt" associationsforløb, hvor forskellige indfald strømmer frit og er hurtigt vekslende. Egebak skriver, at "Ordene avler så at sige hinanden tilsyneladende uden noget logisk forhold til virkeligheden uden for sproget. Ofte er der tale om rene klangassociationer, der ikke respekterer ordenes fastslåede opbygning eller grænser, men f.eks. vender om på stavelser og bogstaver eller lyde, eller avler nye ord[8].

Johannes (2017)

Romanen er en utraditionel og eksperimenterende slægtshistorie, der tegner et portræt af Graakjær Nielsens depressive farfar og hans kendte bror Richard Møller Nielsen[9].

Omtale[redigér | redigér wikikode]

Rosebud

Larsen, S. Peter: "Når kærligheden går under", Kristeligt Dagblad, 2015[10]

Skiveren, Tobias: "Kærestebrevets poesi", Jyllands-Posten, 2015[11]

Johansen, Jørgen: "Ungt poesiboom har stort potentiale", Berlingske, 2015[12]

Johannes

”Helt vildt smukt og helt vildt interessant… Josefine Graakjær byder ind med et originalt bud på romanen, som på en gang er et fantastisk formelt og fantastisk følsomt familieportræt”[13] - Politiken, 2017

”Josefine Graakjær har et indiskutabelt poetisk talent”[14] - Weekendavisen, 2017

”En dybt smerte- og sanselig tekst om tab. Lag på lag af sirlige sprogsystemer, repetitioner, kæder og forgreninger”[15] - Kristelig Dagblad, 2017

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Bidrag til: Bukdahl. L (red.) 2019: Flasher min tranebærmund. Ung poesi i Hvedekorn 2008-2018

Johannes. Gladiator 2017 (roman)

Rosebud. Gladiator 2015 (lyrik)

Referencer[redigér | redigér wikikode]


  1. ^ https://forlagetgladiator.dk/collections/josefine-graakjaer-nielsen
  2. ^ https://www.kunst.dk/16-talenter-faar-fart-paa-karrieren
  3. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/josefine-bruger-utraditionel-metode-til-aendre-psykiatrien-det-er-‌ fandeme-op-ad-bakke‌
  4. ^ https://litteratursiden.dk/boeger/johannes
  5. ^ Larsen, P.S., 2016. "Langdigtet - typoligier og traditioner i nordisk litteratur". In Långa dikter Berättelse experiment politik. Bergen: Alvheim & Eide Adkedemisk forlag, pp. 193–212
  6. ^ Nielsen, J. G., 2015. Rosebud, København: Gladiator
  7. ^ Egebak, N., 1988. Galskabens metoder, Arena/Gyldendal
  8. ^ Egebak, N., 1988. Galskabens metoder, Viborg: Arena/Gyldendal. pp. 24-25
  9. ^ https://litteratursiden.dk/boeger/johannes
  10. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/naar-kaerligheden-gaar-under
  11. ^ https://jyllands-posten.dk/premium/kultur/anmeldelser/litteratur/ECE7536976/kaerestebrevets-poesi/
  12. ^ https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/ungt-poesiboom-har-stort-potentiale
  13. ^ https://bog.nu/titler/johannes-josefine-graakjaer
  14. ^ https://bog.nu/titler/johannes-josefine-graakjaer
  15. ^ https://bog.nu/titler/johannes-josefine-graakjaer