Spring til indhold

Joseph Justus Scaliger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Joseph Scaliger)
Joseph Justus Scaliger
1597
Personlig information
PseudonymI. R. Batavus,
Joannes Rutgers,
Yvo Villiomarus,
Nicolas Vincent,
Nicolaus Vincentius Rediger på Wikidata
FødtJoseph Juste Scaliger Rediger på Wikidata
5. august 1540 Rediger på Wikidata
Agen, Frankrig Rediger på Wikidata
Død21. januar 1609 (68 år) Rediger på Wikidata
Leiden, Holland Rediger på Wikidata
BopælBordeaux (1552-1558)
Leiden (1593-1609)
Genève (1572-1590'erne)
Paris (1558-1562) Rediger på Wikidata
FarJulius Caesar Scaliger Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedCollège de France,
Paris Universitet (1558-1562),
collège de Guyenne (1552-1558) Rediger på Wikidata
Elev afÉlie Vinet, Jean Gelida, Adrien Turnèbe, Jacques Cujas, Jean Dorat Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilolog, universitetsunderviser, numismatiker, historiker, chronologist, antikhistoriker, oversætter, forfatter, arkæolog, digter Rediger på Wikidata
FagområdeKronologi, historie, astronomi, teologi, matematik med flere Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversiteit Leiden (1593-1609), Université de Genève Rediger på Wikidata
ArbejdsstedLeiden (1593-1609) Rediger på Wikidata
EleverJan Rutgersius, Daniel Heinsius Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joseph Justus Scaliger (5. august 1540 i Agen21. januar 1609 i Leyden) var en fransk filolog, søn af Julius Caesar Scaliger.

Scaliger studerede i Bordeaux og Paris klassisk og orientalsk litteratur og drev det til at beherske en stor mængde sprog. Han foretog flere rejser, blandt andet til England og Skotland, og virkede flere år som professor i Genève, men vendte senere tilbage til Frankrig. I 1593 blev han kaldet til professor i Leyden, hvor han forblev til sin død.

Som filologisk kritiker virkede han på mange områder banebrydende: af hans kritiske værker kan nævnes hans Conjectanea in Terentium Varronem (1573), udgaver af Festus (1576), Catul, Tibul og Properts (1577), Manilius (1579), Publilius Syrus (1598), Apulejus (1600) og Cæsar (1606) og hans Emendationes in Theocritum, Moschum et Bionem (1588).

Endnu større fortjenester har han dog indlagt sig af oldtidens kronologi, hvorved han har erhvervet sig navn af kronologiens fader. I sit værk De emendatione temporum (1583 og oftere) giver han det første fuldstændige og efter bestemte principper ordnede system for kronologien. Han indførte den julianske periode, som han opkaldte efter sin fader. De af ham og andre i dette værk opdagede fejl meddelte han i Thesaurus temporum, complectens Eusebii Pamphili Chronicon (1606).

Fremdeles har han gjort sig fortjent ved at udarbejde værdifulde indices til Gruters store indskriftsamling (1602—03). Efter hans død udkom De re nummaria (1616), De arte critica (1619) og Lettres françaises inédites (1879).

Joseph Justus Scaliger.
Mesolabium, 1594
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.