Kronologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Kronometri.

Kronologi (græsk: χρόνος, chronos dansk: tid og græsk: λόγος, lógos dansk: ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.[1] Tidsregningen som tidsmåling kaldes også kronometri (en) og er karakteriseret af nutidens højteknologiske standard.

Normativ kronologi[redigér | rediger kildetekst]

Den normative kronologi, vores tidsregning, starter med det antagne år for Kristi fødsel, år 1, og årets gang følger den gregorianske kalender. Modsat den koordinerede universaltid er der ingen formel global overenskomst om anvendelsen af den almindelige kronologi.

Den historiske oprindelse til anvendelsen af den gængse kronologi sættes i forbindelse med formlen latin: Annos ab Christi Incarnacione der lanceres i det 6. århundrede af Dionysius Exiguus (en).[2] Antagelsen af denne datering i de historiske værker er bevidnet hos Beda og i Annales Bertiniani i håndskrifter fra hhv. 8. og 10. århundrede.[3]

Historisk kronologi[redigér | rediger kildetekst]

Fastlæggelsen af en kronologi er yderst vigtig for den forhistoriske forskning. Kronologi kan være (a) relativ, bestemmende kun rækkefølgen af flere perioder; eller (b) absolut, som givende en dato f.kr. eller e.kr. for hver periode af en serie.

The determination of a chronology is of the greatest importance for prehistoric research. Chronology may be (a) relative, determining only the succession of several periods; or (b) absolute, giving a date B.C. or A.D. for each period of a series.

Montelius 1899

Et Cæsium atomur (ca. 1960).

Den historiske kronologi kan ses som dels en relativ kronologi, dels en absolut kronologi, men begge har en metodisk og videnskabelig rang. I dendrokronologien er det metodiske udgangspunkt at etablere en relativ kronologi hen mod en såkaldt tidsserie, mens dendrokronologiens årringstabeller (de) afspejler en absolut kronologi, dvs. en datering der refererer til den normative tidsregning. En kulstof-14 datering, der er en form for tidsmåling, opnår både en tidsangivelse i den normative tidsregning og anvendes i dendrokronologien i de tilfælde, hvor de relative serier af årringe er mangelfulde - omvendt kan etablerede årringstabeller bruges til at kalibrere kulstof-14 dateringens resultat.

I flere analyser bruges der en skelnen mellem to slags tidslighed: en ur-tid (clock time = fysisk-astronomisk tid) og en mennesketid (human temporality = historisk tid).

Jensen 2010, s. 201

En anden, og delvist også historiografisk problematisering af tidsbestemmelse tilegner den absolutte kronologi til matematikken.[4]

Lineær og cyklisk kronologi[redigér | rediger kildetekst]

I middelalderen afløstes den cykliske opfattelse af et lineært syn på tiden fra skabelsen til dommedag.

Den Store Danske Encyklopædi 2016

Enkelt sagt er lineær tid netop det der forstås som historisk kronologi: kronologien starter år 1 og år for år vokser årstallet lineært frem til nutiden. Ligeså enkelt sagt præsenterer kalenderen netop et cyklisk tidsbegreb.

En ide om den lineære tidsforståelse som kulturspecifik - ex. en specielt moderne eller amerikansk-europæisk tidsregning - er en mere kompleks problemstilling, der også inddrager det religiøse perspektiv og den eksistentielle oplevelse af tid.[5]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Gemzøe, Anker (1994), "Modernismens opgør med fortællingen", K&K - Kultur og Klasse, doi:10.7146/kok.v21i76.22133, hentet 2021-04-11
  • Hastrup, Kirsten (1985), "Hinsides videnskaben om det konkrete - Antropologiske reflektioner over »stammer«, og »stater« og andre metaforer", Fortid og Nutid, hentet 2021-04-11
  • Jensen, Bernard Eric (2010), "Tid og historie [Anmeldelse af Jörn Rüsen, 2007. Time and History ; Mogens Herman Hansen 2010. Tidens triumf]", Temp: 198-203, hentet 2021-04-11
  • Montelius, Oscar (1899), "Prehistoric Chronology", The Journal of the Anthropological Institute of Great Britain and Ireland, Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland, 29 (3/4): 308-310, doi:10.2307/2843018, JSTOR 2843018
  • Syberg, Karen (2004-03-07), "Al tid og ingen tid [Anmeldelse af Jeanett Bjørnness, Ann Ostenfeld-Rosenthal eds., 2004. Spor af tid]", Information, hentet 2021-04-11
Webressource
Ordbogsartikler
  • Johannes Brøndum-Nielsen (1946), "Tidsregning", i H. Juul-Jensen (red.), Synlig-TiøreSerier , vol. 23, København: Gyldendalske Boghandel ; Nordisk Forlag ; Det danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 2021-04-11
  • Verner Dahlerup; H. Juul-Jensen; Johannes Brøndum-Nielsen; Jørgen Glahder; Aage Hansen; Paul V. Rubow; Peter Skautrup; Aage Rohmann, red. (1929), "Kronologi", Konisk-KøbsvendSerier , vol. 11, København: Gyldendalske Boghandel ; Nordisk Forlag ; Det danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 2021-04-11
  • Domini DuCange, Caroli DuFresne (1710), "Annus", Glossarium latinitatis, vol. I, Frankfurt: Officina Zunneriana, Johannem Adamum Jungium (Zunner, J.H. Jung), s. 226-232 (sammenstillende tabel over de da forgangne et tusind syv hundrede år, spalte 232-266)
  • Gyldendals leksikonredaktion (2016), "Tid - generel oversigt", Den Store Danske Encyklopædi, hentet 2021-04-11
  • Molbech, Christian (1859), "Chronologie", A-LSerier , vol. 1, København: Gyldendalske Boghandel, hentet 2021-04-11 (side 224 i pdf-filen)
  • Molbech, Christian (1859), "Tid", M-ØSerier , vol. 2, København: Gyldendalske Boghandel, hentet 2021-04-11 (side 593 i pdf-filen)
Supplerende litteratur

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]