Julie Vinter Hansen
| Julie Vinter Hansen | |
|---|---|
| Født | 20. juli 1890  København, Danmark |
| Død | 27. juli 1960 (70 år) Mürren, Schweiz |
| Gravsted | Vestre Kirkegård |
| Nationalitet |  Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Tilknyttet | Østervold |
| Beskæftigelse | Astronom, menneskelig computer |
| Fagområde | Astronomi |
| Arbejdsgiver | University of California, Berkeley, Københavns Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society (1931), Dannebrogordenen (1956), Annie J. Cannon Award in Astronomy (1940) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Julie Marie Vinter Hansen (født 20. juli 1890 i København, død 27. juli 1960) var en dansk astronom.
Opvækst og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Vinter Hansens forældre var politiker Jørgen Hansen (1837-1911) og Rasmine Sophie Vinter (1848-1929).[1][2]
Vinter Hansen tog studentereksamen fra N. Zahles Skole i 1910 og begyndte året efter på Københavns Universitet. Mens hun studerede blev hun i 1915 ansat som beregner ved universitetets observatorium på Østervold. I 1917 blev hun den første kvindelige mag.scient. i astronomi fra Københavns Universitet.[1][2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]I 1919 tog Vinter Hansen imod en nyoprettet assistentstilling ved Observatoriet. I 1921 gav en lovændring kvinder lige adgang til alle offentlige stillinger - bortset fra militær og folkekirke.[3] Derfor kunne Vinter Hansen blive ansat som observator ved Københavns Universitet. Hun blev dermed den første kvinde, der fik embedsansættelse ved KU og Europas første kvindelige observator.[2]
Hansen blev redaktør på Nordisk Astronomisk Tidsskrift.
Senere blev hun direktør for Internationale Astronomiske Union.
I 1939 blev Hansen den første astronom på Københavns Universitets observatorium, som blev bredt kendt for beregning af mindre planeter og kometers baner. Samme år fik hun Tagea Brandts Rejselegat, som gives til kvinder, der har givet et stort bidrag til kunst eller videnskab. Med pengene tog hun en tur fra USA til Japan og tilbage. Udbruddet af anden verdenskrig i 1940 besværliggjorde dog hendes hjemrejse.
Hun modtog et Martin Kellogg Fellowship ved University of California, hvilket gjorde det muligt for hende at arbejde i USA. Hun modtog også Annie J. Cannon Award in Astronomy i 1940.
Hansen blev blev slået til ridder af Dannebrog i 1956 og fortsatte sin karriere på Københavns Universitet frem til 1960.[2]
Død
[redigér | rediger kildetekst]Julie Vinter Hansen døde i 1960 af hjertestop, blot nogle få dage før hun skulle have været pensioneret, i den schweiziske bjergby Mürren (de). Hun blev begravet på Vestre Kirkegård i København.[4]
Asteroiden 1544 Vinterhansenia, der blev opdaget af den finske astronom Liisi Oterma i 1940'erne, er opkaldt efter hende.
Hæder
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Claus Bech. "Julie Vinter Hansen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2025-11-20.
- 1 2 3 4 Felicity Pors. "Julie Vinter Hansen". Dansk Kvindebiografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2025-11-20.
- ↑ Possing, B. (2019): "Argumenter imod Kvinder", s.163.
- ↑ "Julie Vinter Hansen". Gravsted.dk.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Rosenbeck, Bente. “Julie Marie Vinter Hansen - første kvindelige embedsmand på Københavns Universitet”. Kvant, 2025.
- Rasmusen, H.Q. (marts 1961). "Julie Marie Vinter Hansen (obituary)". Quarterly Journal of the Royal Astronomical Society. 2: 38. Bibcode:1961QJRAS...2...38.