Julius Raab

Julius Raab (29. november 1891 – 8. januar 1964) var en østrigsk politiker, der var landets forbundskansler 1953 – 1961.

Julius Raab blev født i Sankt Pölten i Niederösterreich, hvor han efter endt studentereksamen studerede bygningsingeniør ved Wien Tekniske Universitet. I 1925 – 1934 var han valgt til det østrigske parlament for Christsoziale Partei. Han blev udnævnt til handels- og transportminister den 15. februar 1938, men blev afsat kort tid efter ved Østrigs Anschluss til Nazi-Tyskland.

Ved slutningen af 2. verdenskrig deltog han i etableringen af det konservative folkeparti (ÖVP), hvis parlamentsgruppe han var formand for i perioden 1945 – 1953. Han var endvidere partiformand 1951 – 1960.

I 1953 blev Julius Raab den første folkevalgte forbundskansler i Østrigs historie. Han afløste Leopold Figl, der i 1945 blev udpeget af parlamentet som forbundskansler. Figl blev udnævnt til udenrigsminister i Julius Raabs regering. ÖVP og socialdemokraterne (SPÖ) indgik i koalitionsregeringer i over 20 år, hvorfor både Adolf Schärf og Bruno Kreisky indgik i Raabs regering. Som forbundskansler vandt Raab international anerkendelse for at have stabiliseret landets økonomi og dets politiske situation.

Raab forbindes særligt med Østrigs selvstændighed og landets statstraktat fra 1955, som gjorde Østrig til en suveræn stat og dermed betød slutningen på de allieredes besættelse af landet. Under Raab blev Østrig i 1955 medlem af FN. Endvidere deltog Raab den 4. januar 1960 på Østrigs vegne i dannelsen af den europæiske frihandelsorganisation (EFTA).

Raab afgik som forbundskansler den 17. april 1961 og blev efterfulgt af Alfons Gorbach. I 1962 kandiderede Julius Raab til valget som forbundspræsident, men tabte til Adolf Schärf.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Julius Raab