Kæledyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alathea Talbot, Grevinde i Shrewsbury, maleri af Rubens afbilder familien med dens kæledyr (1620).

Et kæledyr er et dyr man holder i sit hjem.

De mest normale kæledyr er hund og kat, men også andre dyr, f.eks. forskellige former af gnavere anses for at være kæledyr.

Et kæledyr er et dyr som ejeren holder af og beholder dem pga. det selskab dyret kan tilbyde. Normalt vil man ikke forvente at disse dyr skal arbejde for mennesket eller blive spist af mennesket. At have et kæledyr kræver omsorg og den rette pleje.

Betegnelserne hobbydyr og selskabsdyr omfatter desuden dyr man ikke kan være sociale sammen med, f.eks. i form af krybdyr eller fisk. Nu om dage er det ikke usædvanligt at holde mere eksotiske former af pattedyr, og disse går som regel også ind under betegnelsen hobbydyr, da de kræver store udendørs anlæg, og det er ikke dyr man aktivt bruger tid sammen med, men mere dyr man observerer. Her kan arter som næsebjørn, vaskebjørn og domesticerede arter af ræve nævnes.

Danskerne brugte i 2012 mere end 3,5 milliard kr på kæledyr, foder og tilbehør; hver husstand med et kæledyr bruger i gennemsnit 6.000 kr på kæledyret.[1]

Se også

Henvisninger og eksterne kilder

  1. ^ DR nyhederne 4. aug. 2013
Wikimedia Commons har medier relateret til: