Spring til indhold

K+S

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
K+S
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktiengesellschaft Rediger på Wikidata
BrancherKemisk industri, minedrift Rediger på Wikidata
Grundlagt3. oktober 1889 Rediger på Wikidata
HovedsædeKassel, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
ProduktGødning Rediger på Wikidata
SloganWachstum erleben. Rediger på Wikidata
Regnskab
OmsætningEUR 5 mia. Rediger på Wikidata
ResultatEUR 448 mio. Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
14.295 (2014) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

K+S AG (tidligere Kali und Salz GmbH ) er en tysk agrokemisk- og saltvirksomhed med hovedsæde i Kassel. Virksomheden er Europas største leverandør af potaske til brug i gødning.[1] Siden overtagelsen af Morton Salt i 2009 har K+S også været verdens største saltproducent.[2] Virksomheden producerer og distribuerer også andre typer mineral-gødning såsom magnesiumsalte, og pottegødning.

K+S havde ved udgangen af 2010 15.242 medarbejdere på verdensplan.[3] I 2011 havde virksomheden en omsætning på € 5,15 mia.[4]

K+S er grundlagt i 1889 som Aktiengesellschaft für Bergbau und Tiefbohrung. I 1899 blev navnet ændret til Salzdetfurth AG in 1899. I 1973 blev virksomheden fusioneret med potaske-divisionen i BASF-datterselskabet Wintershall blev virksomheden navngivet Kali und Salz (kalium og salt). I 1999 skiftede virksomheden navn til K+S. K+S har ekspanderet internationalt og er tilstede i 15 forskellige lande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Udenfor Europa er virksomheden repræsenteret i Chile, Canada og USA.

  1. ^ Levy, Tal (4. september 2007). "Market report / Hapoalim stock wilts on top-level rumbles". Haaretz. Hentet 2008-10-19.
  2. ^ Burger, Ludwig (2. april 2009). "Five facts about K+S' takeover of Morton Salt". Reuters. Hentet 2009-08-10.
  3. ^ Vgl. Finanzbericht 2009 S. 76
  4. ^ [1]  (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]