BASF

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BASF
BASF-Logo bw.svg
LudwigshafenBASF2017-07-29-12-44-06.jpg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Societas Europaea Rediger på Wikidata
Brancher Olieudvinding, Planteværn, kemisk industri, lægemiddelindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt 6. april 1865 Rediger på Wikidata
Grundlægger Friedrich Engelhorn Rediger på Wikidata
Etableringssted Jungbusch, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Hovedsæde Ludwigshafen am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland Rediger på Wikidata
Produkter Plastikmaterialer
Diverse kemikalier
CD-plader
Vitaminer
Slogans We create chemistry, The Chemical Company Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning 20 mia. € (2020) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
34.484 (2020) Rediger på Wikidata
Datterselskaber Glasurit-Werke M. Winkelmann
Chemische Düngerfabrik Rendsburg
Gasolin (Tankstellenkette)
Deutsche Länderbank
BASF (United States)
BASF (United Kingdom)
BASF (Canada)
BASF (Switzerland)
BASF (Netherlands)
BASF (Norway)
BASF (China)
BASF (France)
BASF (Czechia)
Norsk Kraftaktieselskab
De Norske Salpeterverker med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporates de/T3104V_HRB6000
gb/00667980 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
BASF Hovedkvarter

BASF (Badische Anilin & Soda Fabrik) er en tysk kemivirksomhed, der blev grundlagt i 1865. Virksomheden producerer bl.a. plastikmaterialer til LEGO-klodser, kemikalier til farve og lak, CD-plader, medicinalprodukter samt kemikalier til landbruget.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1925 fusionerede BASF med kemivirksomheden Agfa og medicinalvirksomhederne Bayer og Hoechst i den tyske kemi- og medicinalkoncernen I.G. Farben. Denne fusion blev opsplittet igen efter krigen af den amerikanske regering på grund af koncernens tætte samarbejde med nazi-styret i Tyskland i perioden 1933-45.[1] Ved Nürnberg-processen i 1948 blev 13 af I.G. Farben's ledere, heraf flere fra BASF, idømt fængselsstraffe for krigsforbrydelser, plyndring af andre virksomheder, samt oprettelse og drift af koncentrationslejre og slavelejre under umenneskelige forhold.[2]

Efter udskilningen fra I.G. Farben i 1951 blev BASF atter en selvstændig virksomhed. Efter krigen var BASF bl.a. storproducent af spole-, kassette-, og videobånd. Men efter at disse medier efterhånden er erstattet af ny teknologi, har man solgt denne produktion fra. Således blev der i en årrække produceret professionelle spolebånd efter BASF formular hos hollandske RMG, men produktionen er nu flyttet til den franske fabrik Pyral.

Kviksølv-skandalen i Grindsted og Grenaa[redigér | rediger kildetekst]

BASF er også aktive i Danmark. I perioden 1982-2005 havde man produktion af vitaminer ved udvinding fra majsstivelse på pillefabrikken i Grenaa, og frem til 2014 i Kalundborg, på fabrikken Pronova Biopharma. Sidstnævnte fabrik er dog sat på hold, med henblik på at genoptage produktionen i fremtiden, hvornår vides ikke. [3][4]

Fabrikken i Grenaa blev i 2008 involveret i den såkaldte kviksølv-skandale på Grindstedværket, hvor det kom frem, at myndighederne havde fundet høje, sundhedsskadelige værdier af kviksølv i fabriksarbejdernes urin igennem to årtier, uden at disse var blevet informeret.[5] Grindstedværket blev oprindelig opført af Danisco i 1962, men Danisco flyttede i 1979 fabrikken til Grenaa, og da BASF overtog fabrikken i 1982, fortsatte man fremstillingen af B2 vitamin med anvendelsen af kviksølv som hjælpestof igennem 15 år.

Sagen blev undersøgt af arbejdsskadestyrelsen,[6] og en del af de ramte industriarbejdere anlagde erstatningssager gennem deres fagforening, 3F. Skønt sagerne havde overskredet forældelsesfristen på 20 år, gav man i 2008 alligevel dispensation, og dette udløste erstatninger til flere af de implicerede industriarbejdere, der havde arbejdet hos BASF i Grenaa.[7][8]

Fremstillingen af B2 vitaminer i Grenaa ophørte i 1997, og frem til lukningen af pillefabrikken i 2005 koncentrerede BASF sig om produktionen af C-vitamin, som ikke kræver kviksølv som hjælpestof.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Cooperation between I.G. Farben and the Nazi Regime - Wollheim Memorial
  2. ^ Karl Heinz Roth: The I.G.Farben trial - J.W. Goethe Universität, 2010
  3. ^ "BASF: History in Denmark". Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 6. november 2017.
  4. ^ Rygte om genåbning af lukket fabrik aflives - sn.dk - Forsiden - Nordvestsjælland - Kalundborg
  5. ^ Kviksølv-skandale har udløbere til Grenaa | Norddjurs | stiften.dk
  6. ^ Redegørelse om kviksølv mv. på Grindstedværket og BASF i Grenå Arbejdsskadestyrelsen, 2008
  7. ^ "Elektriker får erstatning for Grindsted-forgiftning - Dansk El-forbund, 2010". Arkiveret fra originalen 7. juli 2019. Hentet 7. juli 2019.
  8. ^ Endnu en erstatning til kviksølvoffer Fagbladet 3F, 2010

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 49°29′47″N 8°25′57″Ø / 49.49639°N 8.43250°Ø / 49.49639; 8.43250