Kaninhop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. jun. 2015, 00:51 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)
Kaninhop.

Kaninhop er en sportsgren, hvor man lader kaniner gennemhoppe en forhindringsbane; sporten er således på linje med ridebanespringning med heste og agility med hunde. Kaninhop startede i Sverige i 1970'erne. Kaninhop er en sport, hvor både børn og voksne i alle aldre kan være med. I Danmark startede kaninhop i 1993. Kaninhop er for mange en meget hyggelig og sjov sport, hvor man ofte bliver tæt knyttet til sin kanin. I dag bliver kaninhop mere og mere udbredt, og mange morer sig med at se kaninerne hoppe.

I kaninhop findes der en række forskellige discipliner at konkurrere i. Der er følgende klasser i både lige og kroget bane. Mini, let, middelsvær, svær, og elite. Lige bane er en række af spring der er stillet på en lige linje. En kroget bane er ligesom ridebanespringning for heste, hvor springene er stillet i en bane, man skal styre kaninen rundt på.

Danmarksrekorden (tidl. verdensrekord) i højdehop for kaniner er på 99,5 cm sprunget af Mimrelunds Tøsen ført af Tine Hygom fra Horsens. Verdensrekorden i højdehop for kaniner er på 105 cm sprunget af Snöflingans Majesty Of Night fra Sverige. Danmarks- og verdensrekorden i længdehop for kaniner er på 300 cm sprunget af Yabo ført af Maria B. Jensen fra Kolding.

Eksterne henvisninger


SportSpire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.