Kastespyd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Agrianisk peltast med tre små kastespyd. Denne type lette fodsoldater var almindelige i Oldtidens Grækenland.

Et kastespyd er et spyd som er ment brugt til at kastes, i stedet for å stikke med som en lanse. Kastespyd blev meget benyttet i antikken, frem til det blev udviklet kraftige nok buer til at en pil kunne gøre lige stor skade som et kastespyd. Kast med spyd var en vigtig del af den militære oplæringen både i Oldtidens Grækenland og Romerriget, og spydkast er fortsat en klassisk øvelse i de Olympiske lege.[1]

Kastespyd er et af de ældste våben i menneskets arsenal. Det er fundet flintspidser fra kastespyd som er 280.000 år gamle i Etiopien.[2] Flere træspyd med ildhærdede spids er fundet ved Schöningen i Tyskland og er rundt 400.000 år gamle og har sandsynligvis været lavet af neandertalere eller Homo heilelbergensis.[3] For at øge rækkevidden på våbnene har flere kulturet udviklet kastetræ.

I antikken brugte græske tropper ofte egne soldater, kaldet peltaster som angreb fjenden med små, lette kastespyd.[4] Romerske soldater kastede dem på fjenden lige før de gik ind i nærkamp. Disse kastespyd blev kaldt pilum og havde en speciel konstruktion med en lang uhærdet shank bag spidsen som bøjede sig når spydet traf målet eller bakken, sådan at modstanderne ikke kunne kaste dem tilbage. Senere udviklede de en lettere variant kaldet en spiculum, og en kort kastepil kaldet en plumbata.

I Norden blev det benyttet af vikingerne, og det blev blandt andet sagt at vikingkongen Olav Tryggvason (963-1000) kunne kaste to spyd samtidig. I praksis er det dog usandsynligt at det har været anvendeligt, da kraft, præcision og rækkevidde i de to kast vil være meget ringe i forhold til at kaste blot ét spyd.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ The history of javelin throwing. Nemeth javelins. Hentet 2016-08-13. 
  2. ^ Hutchings & al. (2013). Earliest Stone-Tipped Projectiles from the Ethiopian Rift Date to >279,000 Years Ago. 
  3. ^ Thieme H. (2007): Der große Wurf von Schöningen: Das neue Bild zur Kultur des frühen Menschen, i Thieme H. (red.) 2007: Die Schöninger Speere – Mensch und Jagd vor 400 000 Jahren. side 224-228 Konrad Theiss Verlag, Stuttgart ISBN 3-89646-040-4
  4. ^ *Best, J.G.P. (1969); Thracian Peltasts and their influence on Greek warfare. Wolters-Noordhoff, Groeningen