Pil (våben)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tegning af en pil.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Pil. (Se også artikler, som begynder med Pil)

En pil er et lille spyd, som skydes af som et projektil fra en bue. Målet for pilen kan enten være et byttedyr (i jagt), et menneske (i krig – eller hvis buen i øvrigt anvendes som mordvåben) eller en skydeskive (i konkurrenceskydning). I moderne tid har buen oftest været anvendt i konkurrenceskydning, da dens effektivitet i krig og jagt langt overgås af andre skydevåben. Dog er der stadig nogle, der går på jagt med bue og pil. Dette kræver specialtilladelse og kræver langt mere af jægeren end jagt med moderne jagtriffel.

Opbygning og materialer[redigér | redigér wikikode]

Pilespidser lavet af flint

I Spidsen er en pilespids fastgjort. Denne kan have mange forskellige udforminger, alt efter hvad der skydes efter. Nogle spidser udformet til at lave et så stort sår så muligt, for at få større byttedyr til at forbløde. Andre har modhager så de er svære at få ud af eksempelvis en fisk. Krigsspidser er også vidt forskellige, da nogle skal kunne gennembore pladerustninger og andre skal kunne bryde igennem en ringbrynje. Spidser der kan indeholde en klump brændbart materiale til ildpile kendes også. Men det mest normale har været at vikle et stykke stof vædet med noget brændbart omkring pilen, da det er meget møjesommeligt at fremstille spider der kan inderholde noget. Tilbage i stenalderen har spidserne været lavet af flintesten eller man har blot spidset skaftet i den ene ende, og hærdet træet ved at brænde det. Som materialer som bronze og jern er blevet opfundet har man brugt disse. Jern er det klart mest fremtrædende materiale fra jernalderen og frem, da det både er hårdt, og derfor kan gennembore mange ting, og desuden kan formes stort set som man ønsker det. I dag bruges stål- eller messingspidser

Til at skyde mod mål tæt ved jorden kan specielle spidser med arme ud til siden bruges. De små arme sørger for at pilen "snubler", så pilen ikke forsvinder ned i græsset, og på den måde kan findes igen.

Sikkerhedspile til rollespil har en stor skumkugle i spidsen, så pilen ikke gør ondt at blive ramt med, og den sikre også, at pilen ikke kan komme ind i øjet.

Særlige fløjtespidser med hul i giver et højt fløjt, når pilen flyver[1].

Fanefjeren sidder næsten allerlængst tilbage og tjener det formål at stabilisere pilen, når det skydes af sted. Uden faner vil det være fuldstændigt umulig at ramme med en pil uanset hvor god den ellers er. Fanerne kan være lavet af fjer, gummi eller plastic. Oprindeligt har man snøret fjerene fast med et stykke tynd snor eller tråd, men i nyere tid, hvor man har haft adgang til kraftigere lim, der har man limet dem på. Til at sætte fanefjer på, kan man benytte sig af et såkaldt faneapparat, der sørger for, at der er lige lang afstand fjerene i mellem. Formen på fanerne varierer også meget, men har mest en æstetisk funktion. Undtagelse er dog flu-flu-pile, der er en lang fjer der er snoet omkring skaftet i en spiral. Disse pile bruges især til at skyde fugle med, da de tager meget af farten af på vej ned, hvis man ikke rammer. Således bliver pilen knap så farlig, når den kommer ned igen, og den borer sig heller ikke så langt ned i jord, eller sætter sig fast i træstammer og lignende.

Længden og bredden af fanerne skal være afstemt i forhold til pilens længde og vægt, for at få det optimale skud.

Tilbage fra middelalderen kendes det engelske udtryk fletcher, som man kaldte én der stabiliserede pile med fanefjer. At være fletcher var således et erhverv.

Nocken sidder som det bageste på en pil, og sørger for, at pilen sidder fast på strenge, når buen spændes. Nu til dags bruges et stykke formstøbt plast, men tidligere har man brugt horn og ben eller blot skåret en rille i bagenden af pilen, som strengen kunne være i.

Skaftet er oprindeligt blev høvlet af et stykke træ. Der kendes 4 forskellige "former" på skaftet. Den ene er den vi kender i dag, der er lige hele vejen ned ad skaftet. Så er der en tøndeformet, der er tykkest på midten. Én type er tykkest fortil og en anden er tykkest i bagenden. I dag er de fleste pile lavet af enten kulfiber eller glasfiber. Fyr, ask og cedertræ er særligt gode træsorter til pileskafter.

Andet[redigér | redigér wikikode]

Pilens oprindelse kendes ikke; men de ældste buer, som er fundet i Holmegårds mose i Danmark er omkring 9000 år gamle, og det må antages at man har haft pile at skyde med. Flintespidser til pile er fundet i tusindvis overalt i Danmark, så det har været et udbredt våben.

Helt tilbage i Oldtidens Grækenland har man smurt pilespidserne ind i gift, så pilen blev dødbringende, selv hvis målet ikke blev ramt et vitalt sted på kroppen. Ofte har en pil alligevel været dødelig, hvis der er gået infektion i såret.

Længden af pile varierer meget, da de skal passe til den person og den bue der skydes med, men omkring 70 cm er meget normalt.

En pil til en armbrøst kaldes for en bolt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. TopHat Fløjtespids hentet d. 19. marts 2010