Katalin Karikó
| Katalin Karikó | |
|---|---|
.jpg) | |
| Personlig information | |
| Født | 17. januar 1955 (71 år)  Szolnok, Ungarn |
| Bopæl | Philadelphia (fra 1985) Abington Township |
| Barn | Susan Francia |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Móricz Zsigmond Gimnázium és Közgazdasági Szakközépiskola, Szeged Universitet (1973-1978, 1978-1982) |
| Medlem af | Academia Europaea, American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Konsulent (fra 2026), universitetsunderviser, forsker, opfinder, biokemiker, hjerneforsker |
| Fagområde | MRNA, biokemi |
| Faglig interesse | Biokemi |
| Arbejdsgiver | Temple University, BioNTech (fra 2013), Uniformed Services University of the Health Sciences, University of Pennsylvania (fra 1987), Szegedi Biológiai Kutatóközpont (fra 1978) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gairdner Foundation International-prisen (2022), Széchenyi-prisen (2021), Keio Medical Science Prize (2021), National Inventors Hall of Fame (2023), Lasker-DeBakey klinisk medicinsk forskningspris (2021) med flere |
| Eksterne henvisninger | |
| Katalin Karikós hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Katalin Karikó (født 17. januar 1955) er en ungarsk biokemiker. Hendes arbejde med mRNA havde betydning for udvikling af mRNA-baserede vacciner til COVID-19 og for dette arbejde har hun siden 2020 modtaget en længere række videnskabspriser, herunder Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2023. Nobelprisen var sammen med Drew Weissman og i motivation hed det "for deres opdagelser vedrørende nukleosidbasemodifikationer, der muliggjorde udviklingen af effektive mRNA-vacciner mod COVID-19".[1]
Karikó voksede op i Kisújszállás, en by med omkring 10.000 indbyggere i midten af Ungarn. Hun havde gode lærere i skolen og gymnasiet der inspirerede hende til en interesse i natur og biologi. I 8. klasse deltog Karikó i en national biologikonkurrence og blev nummer tre. Hun kom videre til Szeged Universitet hvor hun som studerende arbejdede i Ungarns videnskabsakademis biologiske forskningscenter.[2] Arbejdet herfra blev udgivet i 1985.[3][2] Samme år rejste Karikó med datter og ægtemand til USA efter en kontakt med Robert Suhadolnik på Temple Universitet i Philadelphia.[2] I USA arbejdede hun med mRNA uden at finde anerkendelse på hverken Temple University og University of Pennsylvania indtil 2013 hvor hun finder ansættelse i det lille tyske firma BioNTech, hvor hun udvikler den første mRNA-vaccine.
Katalin Karikós datter er Susan Francia (en), dobbelt OL-vinder i otter for kvinder.
Datteren Susan Francia
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "The Nobel Prize in Physiology or Medicine 2023. Press release".
- 1 2 3 Prashant Nair (13. december 2021). "QnAs with Katalin Karikó". Proceedings of the National Academy of Sciences (engelsk). 118 (51). doi:10.1073/PNAS.2119757118. ISSN 0027-8424. PMID 34903673. Wikidata Q122916024.
- ↑ Somlyai G; Kondorosi E; Karikó K; Duda EG (1. januar 1985), Liposome mediated DNA-transfer into mammalian cells (engelsk), vol. 20, s. 203-211, PMID 3837979, Wikidata Q69800910