Vaccine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jonas Salk i 1955 holder to flasker med kultur til brug for vækst af poliovaccine.

En vaccine er en biologisk forebyggelse, der giver aktiv immunisering mod en bestemt sygdom. En vaccine indeholder typisk et middel, der er udvundet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det fremstilles ofte af svækkede eller dræbte former for mikrober, dets toksiner eller dets proteiner. Midlet stimulerer kroppens immunforsvar, således at det kan genkende midlet som en trussel, ødelægge det og huske det, således at det senere har lettere ved at håndtere lignende mikroorganismer. Vacciner kan være profylaktiske (forebyggende) eller terapeutiske (behandlende).

Administrationen af vacciner kaldes for vaccination. effektiviteten af vaccination har været bredt studeret og verificeret for eksempel influenzavaccine,[1] HPV-vaccine,[2] skoldkoppevaccine.[3] Vaccination er den mest effektive metode til at forebygge infektionssygdomme;[4] vidtrækkende immunitet pg.a. vaccination er i høj grad ansvarlig for udryddelse af verdenssygdommen kopper og begrænsning af sygdomme som polio, mæslinger og stivkrampe i en stor del af verden.[5] Verdenssundhedsorganisationen WHO reporterer at licenserede vacciner i dag er ansvarlige for forebyggelse eller kontrol af 25 infektionssygdomme.[6]

Historisk vaccineres der med en form for antigen evt. tilsat stimulerende agens. Nye alternative vacciner kaldes “gen-vacciner” eller “genetiske vacciner”, se mRNA-vaccine og DNA-vaccine (nedenfor).

Den traditionelle vaccine[redigér | redigér wikikode]

Den traditionelle måde at vaccinere på er at vaccinere med et antigen, f.eks. svækkede eller beslægtede mikroorganismer, virus og bakterier.[7]

Nogle eksempler:

RNA-vaccine[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: RNA-vaccine

I stedet for selve antigenet som i den traditionelle vaccine, vaccineres der med en RNA-vaccine eller mRNA-vaccine, dvs. messenger RNA-vaccine, med en syntetisk kopi af messenger RNA (mRNA), der indeholder koden for antigenet, f.eks. et virusprotein eller et kræftprotein.[8] I december 2020 blev den første mRNA-vaccine anvendt: Comirnaty/Tozinameran mod coronavirus fra partnerskabet mellem BioNTech og Pfizer. Storbritannien var det første land, og i Danmark startede vaccinationen i slutningen af december 2020 med Pfizer-BioNTech-vaccinen.[9]

DNA-vaccine[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: DNA-vaccine

DNA-vacciner er stadig i slutningen af 2020 på det eksperimentelle plan. Forskere på Statens Seruminstitut har fået tilladelse til at teste en DNA-vaccine mod coronavirus.[10]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fiore AE, Bridges CB, Cox NJ (2009). "Seasonal influenza vaccines". Curr. Top. Microbiol. Immunol. Current Topics in Microbiology and Immunology. 333: 43-82. ISBN 978-3-540-92164-6. PMID 19768400. doi:10.1007/978-3-540-92165-3_3. 
  2. ^ Chang Y, Brewer NT, Rinas AC, Schmitt K, Smith JS (juli 2009). "Evaluating the impact of human papillomavirus vaccines". Vaccine. 27 (32): 4355-62. PMID 19515467. doi:10.1016/j.vaccine.2009.03.008. 
  3. ^ Liesegang TJ (august 2009). "Varicella zoster virus vaccines: effective, but concerns linger". Can. J. Ophthalmol. 44 (4): 379-84. PMID 19606157. doi:10.3129/i09-126. 
  4. ^
  5. ^ Here’s the visual proof of why vaccines do more good than harm. Science 2017
  6. ^ World Health Organization, Global Vaccine Action Plan 2011-2020. Geneva, 2012.
  7. ^ Live Attenuated and Killed Vaccine Design. Live Attenuated and Killed Vaccine Design
  8. ^ How the Pfizer-BioNTech Vaccine Works. NYTimes 2020
  9. ^ Corona-vacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål. Videnskab.dk 2020
  10. ^ DNA-vacciner. Statens Seruminstitut 2020