COVID-19

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
COVID-19
Klassifikation
Symptoms of coronavirus disease 2019 in Danish.png
Information
Navn COVID-19
Medicinsk fagområde epidemiologi,
lungemedicin,
Akutmedicin,
virologi,
infektionsmedicin Rediger på Wikidata
SKS DU07.1,
DU07.2 Rediger på Wikidata
ICD-10 U07.1,
U07.2 Rediger på Wikidata
DiseasesDB 60833 Rediger på Wikidata
MeSH C000657245 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

COVID-19 (et akronym for coronavirus disease 2019),[1][2] også kendt som 2019-nCoV acute respiratory disease (2019-nCoV ARD), og novel coronavirus pneumonia (NCP),[3] er en viral luftvejsinfektion forårsaget af SARS-CoV-2.[4][5] Sygdommen blev første gang registreret i november eller december 2019 i millionbyen Wuhan, Kina. Statens Seruminstitut har samlet alle oplysninger i en portal.[6]

Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19 for en pandemi.[7][8]

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

COVID-19 resulterer i influenza-lignende symptomer,[9][10] inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. COVID-19 kan resultere i blodpropper - selv i unge mennesker[11][12][13][14][15][16][17][18], lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis og septisk shock - og muligvis død. Der er ikke nogen specifik behandling, og indsatsen rettes typisk mod at håndtere symptomer og understøtte kroppens funktionsevne.[9]

Estimerede inkubationstider for tre forskellige coronavirus-sygdomme, COVID-19, SARS og MERS.

Inkubationstiden er fundet til i middel at være 6,4 dage og 95% af tilfældene har inkubationstid mellem 2,1 dag til 11,1 dag. I forhold til de to andre alvorlige coronavirus-sygdomme, er det længere end SARS og lidt længere end MERS.[19] Disse tal var fundet på baggrund af 88 personer i Kina der var uden for Hubei-provinsen. En anden beregning på baggrund af 181 personer har fundet median-inkubationstiden til at være 5,1 dage. Den individuelle variation synes at være så stor at 1% af infektionerne er 14 dage eller mere om at udvikle symptomer.[20]

Sygdommens varighed fra begyndelse på symptomer til helbredelse kan være fra 12 til 32 dage.[21] Såkaldt viral shedding er set i en patient i op til 37 dage.[22]

Årsag[redigér | redigér wikikode]

Årsagen til sygdommen er infektion med Coronavirussen SARS-CoV-2. Den spredes hovedsagligt fra person-til-person ved kontakt på under to meters afstand. Smitten foregår først og fremmest som en dråbeinfektion og overføres når en smittet person taler, hoster eller nyser og luftbårne dråber herfra kommer ind i munden eller næsen på den usmittede person.[23] Sygdommen startede formentlig med overførsel af virus fra flagermus og kan også overføres via andre dyr som f.eks. fra mink til mennesker.[24][25][26]

Virus kan overleve på overflader i flere dage. På den måde kan man også smittes hvis man rører en overflade med virus og efterfølgende rører mund eller næse. Muligvis kan virussen også optages fra slimhinderne ved øjnene. Kontaktsmitte lader dog ikke til at være virussens primære smittevej.[23]

Virussen SARS-CoV-2 er en såkaldt coronavirus, der er en stor familie af forskellige virustyper. Familien rummer blandt andet helt almindelig forkølelsesvirus, men de mere dødelige virus som SARS- og MERS tilhører også coronavirus-familien. SARS-CoV-2 er en slags fætter til SARS. SARS-CoV-2 undergår til stadighed forandringer, men de forskellige variationer kan muligvis inddeles i en L-type og en S-type.[27]

Smitte fra mor til foster sker muligvis ikke.[28]

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

Kit fra Det Amerikanske Centers for Disease Control til at testet for virusset.[29]

Diagnose kan ske på en infektionsmedicinsk afdeling på et hospital ved podning med en vatpind og ved en sugeprøve fra luftvejene. Prøverne sendes til undersøgelse og inden for 72 timer skulle svaret komme.[30] Personer mistænkt for virussen instrueres i ikke at møde fysisk op hos den praktiserende læge, akutmodtagelse eller hospital men i stedet kontakte lægen per telefon, der så træffer beslutning om henvisning til en infektionsmedicinsk afdeling. Personer mistænkt bliver også instrueret i ikke selv at gå ind i hospitalet. Personerne bliver hentet i ambulance,[30] der skal desinficeres efter specielle regler. I det først-rapporterede danske tilfælde kørte familien der skulle til test i bil og holdt på hospitalets parkeringsplads hvor beskyttet sundhedspersonale hentede dem.[31]

Forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Håndvaskning med vand og sæbe.
Eksterne videoer
Sundhedsstyrelsens video om at vaske hænder
Pro-aktive redskaber til at mindske sygdomsspredning
Nys og hoste spreder aerosoler med mulige sygdomme.
  • Undgå kontakt med syge personer, specielt hostende og nysende personer.[32]
  • Undgå steder hvor levende eller døde dyr håndteres.[32]
  • Håndvaskning ofte og grundigt med vand og sæbe i mindst 20 sekunder.[32]
  • Desinfektion med et alkohol-baseret desinfektionsmiddel før spisning, efter toiletbesøg og efter kontakt med dyr.[32]
  • Undgå at røre øjne, næse og mund med uvaskede hænder.[32]
  • Mundbind kan hjælpe med at undgå spredning.[33]
  • Ansigtsmaske kan hjælpe med at undgå spredning fra sygdomsramte, men ansigtsmasker synes ikke at være så effektive til at beskytte personer der ikke er ramt.[32][33]
  • Rengøring af overflader der røres ofte: bordplader, dørgreb, armaturer, toiletter, tastaturer, telefoner og tablets.[23][34]
  • Vask vasketøj ved minimum 60 °C.[35]

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) er der kun en lille risiko, for at blive smittet via overflader. Den primære smittevej er via dråber mellem mennesker.[36]

Statsministeren foretog samfundsmæssige ændringer 11. marts 2020 for at mindske smittespredning. Den 12. marts behandlede Folketinget "Hastelovsforlag L 133", som udløb automatisk 1. marts 2021.[37] Folketinget vedtog 15. marts 2020 (sammen med lønmodtagerne og arbejdsgiverne) en milliard-stor hjælpepakke til erhvervslivet.

Der er per juni 2020 ingen COVID-19-vaccine. Influenza-vaccinen beskytter ikke mod SARS-CoV-2.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Hvis man efter diagnose på et hospital er tilstrækkelig rask bliver man sendt hjem. Er man ikke rask nok kan man blive på hospitalet hvor man eventuelt kan behandles med ilttilskud og i yderste tilfælde sættes i respiratorbehandling.[30]

Medicinsk behandling[redigér | redigér wikikode]

I Kina har der været forsøgsvis behandling med et HIV-lægemiddel der sælges under navnet Kaletra og som er en kombination af lopinavir og ritonavir.[38] Det er blot en af en længere række af forsøgsbehandlinger med forskellige lægemidler der skal undersøge om der er en virkning.[39]

I midten af februar 2020 kom en kort rapport med påstande om resultater for brug af det klassiske antimalariamiddel klorokin til behandling af COVID-19.[40] I slutningen af februar blev de kinesiske erfaringer om klorokin også refereret i danske medier, og en pressemeddelse blev sendt ud gennem nyhedsbureauet Ritzau. Det uklare videnskabelige belæg for klorokins virkning blev dog påpeget af Lægemiddelstyrelsen i så skarp en grad, at Ritzau trak pressemeddelelsen tilbage fra deres service.[41] Et in vitro forsøg fra februar 2020 havde givet optimistiske resultater.[42] Blandt de første kliniske forsøg der blev udgivet under pandemien i 2020 var et kinesisk pilotstudie med blot 30 patienter. Dette studie viste ingen effekt af klorokin.[43]

Prognose[redigér | redigér wikikode]

Baseret på data fra kinesiske patienter indtil 11. februar 2020 der var bekræftede med SARS-CoV-2 er forholdet af milde tilfælde på 80,9%, mens letalitet (case fatality rate) på 2,3%.[44] Ældre har meget større dødelighed end yngre og mænd lidt større dødelighed end kvinder.[44] Kønsforskellen skal dog ses på baggrund af at der er betydelig forskel på kinesiske mænd og kvinders rygevaner.[45] Estimering af letalitet er dog baseret på personer der er COVID-19-bekræftet, og et skyggetal kan betyde, at tallet er lavere eller muligvis højere. Under pandemien testede Island en forholdsvis stor del af deres befolkning, og per ultimo april 2020 var der 1.797 positive test og 10 døde.[46][47] I maj 2020 forventede Lægehåndbogen, at dødelighed for sygdomstilfælde ville ligge mellem 0,3 % og 1 %.[48]

Andre medicinske tilstande der synes at have betydning for dødeligheden (case fatality rate) er blandt andet hjerte-kar-sygdomme og diabetes.[44]

COVID-19-tilfælde kategoriseres i klasserne mild, alvorlig og kritisk. Kinesiske data har vist andelene på henholdsvis 80.9%, 13.8% og 4.7%. For de kritisk tilfælde er dødeligheden fundet til 49%.[44]

Per marts 2020 er det uklart om en SARS-CoV-2-infektion skaber langtidsimmunitet hos dem der har være inficeret og kommet sig.[49] Geninfektion er almindelig blandt coronavirusser.[50] Der har været et japansk eksempel på geninfektion.[51]

Flokimmunitet synes kun at kunne opnås ved vaccination.[52]

Epidemiologi[redigér | redigér wikikode]

For sygdomme der ligner COVID-19 i symptombilledet, såsom influenza, ses en vis grad af sæsonvariabilitet. Om COVID-19 også vil have en sæsonvariabilitet vides per marts 2020 ikke.[53] Normalt dør 1.000-2.000 danskere om året af influenza.[54][55][56]

Eksperter vurderer at epidemien kan blusse op igen når samfundsbegrænsningerne ophæves og folk igen får mere kontakt med hinanden.[57]

Forskning og udvikling[redigér | redigér wikikode]

Da COVID-19-virussen hører til Betacoronavirus, der også inkluderede virusserne for SARS og MERS, har det fået forskere til undersøge om lægemidler benyttet i forbindelse med SARS og MERS kunne have en effekt til COVID-19. Et in vitro-studie undersøgte ribavirin, penciclovir, nitazoxanide, nafamostat, klorokin, remdesivir og favipiravir og fandt at remdesivir og klorokin var højst effektive til at kontrollere COVID-19-virussens infektion in vitro.[58] De positive in vitro-resultater har ført til forsøg i sygdomsramte mennesker, og klorokinens mulige virkning bliver undersøgt i en række kinesiske kliniske forsøg.[59] Per 25. februar 2020 var der også et kliniske forsøg i gang med remdesivir fra virksomheden Gilead Sciences. Resultater fra forsøget forventes i april 2020.[60] Derudover er en længere række af kliniske forsøg i gang for andre lægemidler.[39]

Datasæt omkring diagnosticering af COVID-19 ud fra computertomografi af lungerne har ført til forskning omkring anvendelsen af deep learning.[61]

Vaccineforskning[redigér | redigér wikikode]

Den 9. november 2020 blev positive resultater fra et klinisk forsøg med COVID-19-vaccinen BNT162 offentliggjort. Forsøget var i fase 3 og nået cirka halvvejs i undersøgelsen. 94 tilfælde af COVID-19 var da opstået blandt de over 40.000 forsøgspersoner og man ville fortsætte forsøget indtil 164 tilfælde var detekteret.[62]

Spredning[redigér | redigér wikikode]

I marts 2020, hvor mange lande indførte restriktioner af vidtgående karakter i forhold til borgernes bevægelsesfrihed, den internationale luftfart blev stort set indstillet og en række brancher med borgerkontakt måtte indstille aktiviteten, var det blandt forskere alment antaget, at virus spredte sig eksponentielt.[63] Endvidere har WHO anbefalet, at landene så vidt muligt isolerer de syge for at undgå smittespredning.[64] På denne baggrund kunne "knækket" på stigningen i antallet af rapporterede tilfælde forklares med myndighedernes indsats i de ramte lande. I april og maj viste flere af hinanden uafhængige analyser, at smitte primært udbredes af superspredere. Ca. 10% af de smittede bærer sygdommen videre til ca. 80% af den følgende smittekæde.[65]

I efteråret 2020 skete der en bekymrende udvikling i Danmark centreret i Nordfylland med smittespredning fra mink til mennesker.[24][25][26]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Coronavirus disease named Covid-19". BBC News (engelsk). 2020-02-11. Hentet 2020-02-11.  Citat: "..."We now have a name for the disease and it's Covid-19," WHO chief Tedros Adhanom Ghebreyesus told reporters in Geneva...The virus itself has been designated SARS-CoV-2 by the International Committee on Taxonomy of Viruses..."
  2. ^ Novel Coronavirus (2019-nCoV): situation report, 22. World Health Organization. 11. februar 2020. 
  3. ^ "国家卫生健康委关于新型冠状病毒肺炎暂命名事宜的通知". 7. februar 2020. Hentet 9. februar 2020. 
  4. ^ Gorbalenya, Alexander E. (2020-02-11). "Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus – The species and its viruses, a statement of the Coronavirus Study Group". bioRxiv (engelsk): 2020.02.07.937862. doi:10.1101/2020.02.07.937862. 
  5. ^ "Coronavirus disease named Covid-19". BBC News (engelsk). 2020-02-11. Hentet 2020-02-11. 
  6. ^ SSI's portal med information om covid-19. Statens Seruminstitut
  7. ^ Hui DS, I Azhar E, Madani TA, Ntoumi F, Kock R, Dar O, Ippolito G, Mchugh TD, Memish ZA, Drosten C, Zumla A, Petersen E. The continuing 2019-nCoV epidemic threat of novel coronaviruses to global health – The latest 2019 novel coronavirus outbreak in Wuhan, China. Int J Infect Dis. 2020. januar 14;91:264–266. doi:10.1016/j.ijid.2020.01.009. PMID 31953166.open access-publikation - kan frit læses
  8. ^ "Q&A on coronaviruses". World Health Organization (WHO). Arkiveret fra originalen 20. januar 2020. Hentet 27. januar 2020. 
  9. ^ a b "Q & A on novel coronavirus". European Centre for Disease Prevention and Control (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  10. ^ Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  11. ^ 7. maj 2020, sundhedspolitisktidsskrift.dk: Intensivlæger advarer nu: Måske er COVID-19 ikke kun en lungesygdom Citat: "...mange patienter får blodpropper i hjerne, hjerte, nyrer, lunger og arme og ben...COVID-19 måske i virkeligheden er ligeså meget en vaskulær sygdom (en kredsløbssygdom, red.) som en respiratorisk sygdom. Eller om den måske ligefrem simpelthen er en vaskulær sygdom...", backup
  12. ^ 26. apr. 2020, bt.dk: Coronavirus mistænkt for at forårsage slagtilfælde: Yngre og raske kan også blive ramt Citat: "...De amerikanske medier har de seneste dage skrevet om flere tilfælde med patienter under 50 år, som pludselig er blevet ramt af alvorlige blodpropper. Patienterne blev efterfølgende testet positive for covid-19. Det var personer, som kun havde milde symptomer på virussen, og som ikke i forvejen havde kroniske sygdomme eller af anden grund var i risikogruppen...", backup
  13. ^ Radiological Society of North America. (2020, April 23). New research highlights blood clot dangers of COVID-19. ScienceDaily Citat: "... Journal References: Matthijs Oudkerk, Harry R Büller, Dirkjan Kuijpers, Nick van Es, Sitse F Oudkerk, Theresa C McLoud, Diederik Gommers, Jaap van Dissel, Hugo ten Cate, Edwin J van Beek. Diagnosis, Prevention, and Treatment of Thromboembolic Complications in COVID-19: Report of the National Institute for Public Health of the Netherlands. Radiology, 2020; 201629 DOI: 10.1148/radiol.2020201629 . Ian Leonard-Lorant, Xavier Delabranche, François Severac, Julie Helms, Coralie Pauzet, Olivier Collange, Françis Schneider, Aissam Labani, Pascal Bilbault, Sébastien Moliere, Pierre Leyendecker, Catherine Roy, Mickaël Ohana. Acute Pulmonary Embolism in COVID-19 Patients on CT Angiography and Relationship to D-Dimer Levels. Radiology, 2020; 201561 DOI: 10.1148/radiol.2020201561 . Franck Grillet, Julien Behr, Paul Calame, Sébastien Aubry, Eric Delabrousse. Acute Pulmonary Embolism Associated with COVID-19 Pneumonia Detected by Pulmonary CT Angiography. Radiology, 2020; 201544 DOI: 10.1148/radiol.2020201544 . Nadia Lushina, John S. Kuo, Hamza A. Shaikh. Pulmonary, Cerebral, and Renal Thromboembolic Disease Associated with COVID-19 Infection. Radiology, 2020; 201623 DOI: 10.1148/radiol.2020201623 ...", backup
  14. ^ April 24, 2020, webmd.com: Blood Clots Are Another Dangerous COVID-19 Mystery Citat: "...Clots are causing patients with COVID to have heart attacks and strokes; form strange rashes on their skin; and get red, swollen wounds that look like frostbite on their fingers and toes. On autopsy, the small vessels of the lungs and bowels, liver, and kidneys of COVID patients are choked with clots...For example, certain conditions like high blood pressure, diabetes, and heart disease stress the endothelium. It’s no surprise, then, that people who have these conditions are also the ones who get the sickest when they catch COVID-19...The bottom line, he says, is that clotting is a feature of the COVID-19 syndrome...", backup
  15. ^ 23 April 2020, livescience.com: Mysterious blood clots in COVID-19 patients have doctors alarmed Citat: "...Reports are also surfacing of relatively young people, in their 30s and 40s, who are having strokes after being infected with the new coronavirus, according to CNN...", backup
  16. ^ 08 May 2020, nature.com: Coronavirus blood-clot mystery intensifies. Research begins to pick apart the mechanisms behind a deadly COVID-19 complication Citat: "...Studies from the Netherlands and France suggest that clots appear in 20% to 30% of critically ill COVID-19 patients1,2...Blood thinners don’t reliably prevent clotting in people with COVID-19, and young people are dying of strokes caused by the blockages in the brain...", backup
  17. ^ April 23, 2020, rsna.org: New Research Highlights Blood Clot Dangers of COVID-19 Citat "...“COVID-19 is more than a lung infection,” Professor van Beek said. “It affects the vasculature of the lungs and other organs and has a high thrombosis risk with acute life-threatening events that require adequate treatment with anticoagulants based on laboratory monitoring with appropriate imaging tests as required...", backup
  18. ^ May 8, 2020, mdedge.com: Evidence builds linking anticoagulation to COVID-19 survival Citat: "...Among nearly 3,000 patients with COVID-19 admitted to New York City’s Mount Sinai Health System beginning in mid-March, median survival increased from 14 days to 21 days with the addition of anticoagulation. The results were particularly striking among sicker patients who required mechanical ventilation, in whom in-hospital mortality fell from 62.7% to 29.1% and median survival jumped from 9 days to 21 days...Interestingly, the association with anticoagulation and improved survival remained even after adjusting for mechanical ventilation, the authors reported May 6 in the Journal of the American College of Cardiology...", backup
  19. ^ Jantien A Backer; Don Klinkenberg; Jacco Wallinga (6. februar 2020), "Incubation period of 2019 novel coronavirus (2019-nCoV) infections among travellers from Wuhan, China, 20-28 January 2020", Eurosurveillance, 25 (5), PMC 7014672free to read, PMID 32046819, doi:10.2807/1560-7917.ES.2020.25.5.2000062. Wikidata Q87410200
  20. ^ Stephen A Lauer; Kyra H. Grantz; Qifang Bi; Forrest K Jones; Qulu Zheng; Hannah R Meredith; Andrew S Azman; Nicholas G Reich; Justin Lessler (10. marts 2020), "The Incubation Period of Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) From Publicly Reported Confirmed Cases: Estimation and Application", Annals of Internal Medicine, PMC 7081172free to read, PMID 32150748, doi:10.7326/M20-0504. Wikidata Q87647368
  21. ^ Lan Lan; Dan Xu; Guangming Ye; Chen Xia; Shaokang Wang; Yirong Li; Haibo Xu (27. februar 2020), "Positive RT-PCR Test Results in Patients Recovered From COVID-19", Journal of the American Medical Association, PMC 7047852free to read, PMID 32105304, doi:10.1001/JAMA.2020.2783. Wikidata Q87412984
  22. ^ Fei Zhou; Ting Yu; Ronghui Du; Guohui Fan; Ying Liu; Zhibo Liu; Jie Xiang; Yeming Wang; Bin Song; Xiaoying Gu; Lulu Guan; Yuan Wei; Hui Li; Xudong Wu; Jiuyang Xu; Shengjin Tu; Yi Zhang; Hua Chen; Bin Cao (9. marts 2020), "Clinical course and risk factors for mortality of adult inpatients with COVID-19 in Wuhan, China: a retrospective cohort study", The Lancet, 395 (10229): 1054-1062, PMID 32171076, doi:10.1016/S0140-6736(20)30566-3. Wikidata Q87412594
  23. ^ a b c "How COVID-19 Spreads". Centers for Disease Control and Prevention. Hentet 29. februar 2020. 
  24. ^ a b The Real Danger Posed by Coronavirus-Infected Mink. Scientific American 2020
  25. ^ a b Mutationer i minkvirus. Statens Seruminstitut 2020
  26. ^ a b SARS-CoV-2 mink-associated variant strain – Denmark. WHO 2020
  27. ^ Xiaolu Tang; Changcheng Wu; Xiang Li; Yuhe Song; Xinmin Yao; Xinkai Wu; Yuange Duan; Hong Zhang; Yirong Wang; Zhaohui Qian; Jie Cui; Jian Lu (3. marts 2020), "On the origin and continuing evolution of SARS-CoV-2", National Science Review, PMC 7107875free to read, doi:10.1093/NSR/NWAA036. Wikidata Q87072039
  28. ^ Yang Li; Ruihong Zhao; Shufa Zheng; Xu Chen; Jinxi Wang; Xiaoli Sheng; Jianying Zhou; Hongliu Cai; Qiang Fang; Fei Yu; Jian Fan; Kaijin Xu; Yu Chen; Jifang Sheng (17. juni 2020), "Lack of Vertical Transmission of Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, China", Emerging Infectious Diseases, 26 (6), PMID 32134381, doi:10.3201/EID2606.200287. Wikidata Q87226489
  29. ^ CDC Tests for COVID-19
  30. ^ a b c Lars Østergaard (27. februar 2020). "Har du mistanke om Coronavirus? Ring til praktiserende læge! Mød ikke op!". Aarhus Universitetshospital. 
  31. ^ Natali Braagaard (27. februar 2020). "Dansker smittet med coronavirus: Testet på Roskilde Sygehus". TV 2 Lorry. 
  32. ^ a b c d e f "Q & A on COVID-19". Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. 
  33. ^ a b October 20, 2020, scitechdaily.com: Scientists Compare How COVID-19 Cough Clouds Travel With and Without Face Masks Citat: "...The scientists found the cloud volume without a mask is about 7 times larger than with a surgical mask and 23 times larger than with an N95 mask. “We found that anything that reduces the distance traveled by the cloud, such as a mask, handkerchief, or coughing into an elbow, should greatly reduce the region over which the droplets disperse upon coughing and therefore the chances of infection,” said Rajneesh Bhardwaj, another author..."
  34. ^ 14 marts 2020, videnskab.dk: Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap Citat: "...Et af hovedfundene i artiklen er, at den levedygtige virus kan findes i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer...På pap holdt corona-virussen sig i live i op mod 24 timer, mens den overlevede længst på plast og rustfrit stål. Her fandt forskerne levende virus i op til tre døgn...Alle prøverne blev taget i en temperatur mellem 21 og 23 grader med 40 procent luftfugtighed. Det er relevant, fordi forskellige temperaturer påvirker, hvor længe virussen overlever...", backup
  35. ^ 16 marts 2020, videnskab.dk: Forskers råd: Sådan vasker du tøj under corona-karantæne Citat: "...Tørrer du med tørretumbler og stryger det efterfølgende, særligt med varm damp, gør det faktisk også dit tøj endnu mere rent, siger Ingun Grimstad Klepp til forskning.no...»Et problem ved kravet om mindst 60 grader er, at meget tøj ikke tåler det. Er en i familien syg, kan det være en ide bare at anvende det tøj, som tåler så høje temperaturer,« siger Ingun Grimstad Klepp...»Vær opmærksom på, at alt dét, som har været i kontakt med vasketøjet – dit eget tøj, gulvene, bordene, hænderne og så videre – faktisk også bliver beskidt,« fortæller Ingun Grimstad Klepp til OsloMet. Så det skal altsammen vaskes eller sprittes af. Husk særligt at vaske hænderne, når du har håndteret vasketøj fra den syge i husstanden...Hvis tøjet hænges udenfor, hvor det ikke er i kontakt med nogen, vil corona-virussen stille og roligt dø af sig selv i løbet af nogle dage...Det kan uldtøj ikke tåle, men det kan alternativt klares i en stor gryde i 10 minutter lige under kogepunktet. »Brug en gryde og rigeligt med vand – og rør ikke! Tænk, at det er en torsk, du koger,« råder Klepp til....", backup
  36. ^ cdc.gov: How COVID-19 Spreads Citat: "...The virus is thought to spread mainly from person-to-person...It may be possible that a person can get COVID-19 by touching a surface or object that has the virus on it and then touching their own mouth, nose, or possibly their eyes. This is not thought to be the main way the virus spreads, but we are still learning more about how this virus spreads...", backup. Dansk omtale: 22. maj 2020, ing.dk: Amerikanske sundhedsmyndigheder: Meget lille risiko for coronasmitte via overflader, backup
  37. ^ "FAKTA: Her rammer regeringens hastelov Grundloven". Ritzau. 12. marts 2020. 
  38. ^ "China names HIV drugs as part of treatment plan for Wuhan virus". Japan Times. 26. januar 2020. 
  39. ^ a b Charlotte Harrison (1. april 2020), "Coronavirus puts drug repurposing on the fast track", Nature Biotechnology, 38 (4): 379-381, PMID 32205870, doi:10.1038/D41587-020-00003-1. Wikidata Q86846316
  40. ^ Jianjun Gao; Zhenxue Tian; Xu Yang (19. februar 2020), "Breakthrough: Chloroquine phosphate has shown apparent efficacy in treatment of COVID-19 associated pneumonia in clinical studies", Bioscience Trends, 14 (1): 72-73, PMID 32074550, doi:10.5582/BST.2020.01047. Wikidata Q86824600
  41. ^ Mark Lindved Norup og Anna Sol Jørgensen. "Dansk læge irettesat efter påstand om kur mod corona: 'Helt uacceptabelt'". dr.dk. DR. 
  42. ^ Manli Wang; Ruiyuan Cao; Leike Zhang; Xinglou Yang; Jia Liu; Mingyue Xu; Shi Zhengli; Zhihong Hu; Wu Zhong; Gengfu Xiao (4. februar 2020), "Remdesivir and chloroquine effectively inhibit the recently emerged novel coronavirus (2019-nCoV) in vitro", Cell Research, 30 (3): 269-271, PMC 7054408free to read, PMID 32020029, doi:10.1038/S41422-020-0282-0. Wikidata Q84360011
  43. ^ Jun Chen; Danping Liu; Li Liu; Ping Liu; Qingnian Xu; Lu Xia; Yun Ling; Dan Huang; Shuli Song; Dandan Zhang; Zhiping Qian; Tao Li (6. marts 2020), "A pilot study of hydroxychloroquine in treatment of patients with common coronavirus disease-19 (COVID-19)", Journal of Zhejiang University, 49 (1), doi:10.3785/J.ISSN.1008-9292.2020.03.03. Wikidata Q89181902
  44. ^ a b c d "Vital Surveillances: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020", China CDC Weekly, 2 (8): 113-122, 17. februar 2020. Wikidata Q86727724
  45. ^ https://www.covid.is/tolulegar-upplysingar
  46. ^ https://www.ruv.is/frett/2020/04/20/covid-19-one-more-fatality-and-two-new-cases
  47. ^ Peter Ellekvist; Hans Christian Kjeldsen (5. maj 2020). "Ny Coronavirus 2019-nCoV". Lægehåndbogen. 
  48. ^ Arne Akbar (14. marts 2020). "BSI open letter to Government on SARS-CoV-2 outbreak response". 
  49. ^ Nada Kuljić-Kapulica (2020), "Coronaviruses - new emerging pathogens", Vojnosanitetski pregled, 77 (2): 139-139, doi:10.2298/VSP2002139K. Wikidata Q87745166
  50. ^ Daniel Leussink, Rocky Swift (27. februar 2020). "PM Abe asks all of Japan schools to close over coronavirus". Reuters. 
  51. ^ Can we actually learn to live with coronavirus? Not until we have a vaccine. The Conversation 2020
  52. ^ Sarah Gibbens (6. marts 2020). "Will warming spring temperatures slow the coronavirus outbreak?". National Geographic. 
  53. ^ "Influenza". www.sst.dk. Sundhedsstyrelsen. 8. juli 2019. 
  54. ^ "Dødsfald". www.dst.dk. Danmarks Statistik. 
  55. ^ Dahl, Uffe (28. februar 2020). "Hvor mange danskere dør af influenza om året?". Newsbreak.dk. 
  56. ^ Ramskov, Jens (13. marts 2020). "Afbødningsstrategien vil virke - men smitten risikerer at blusse op igen". Ingeniøren. 
  57. ^ Manli Wang; Ruiyuan Cao; Leike Zhang; Xinglou Yang; Jia Liu; Mingyue Xu; Shi Zhengli; Zhihong Hu; Wu Zhong; Gengfu Xiao (4. februar 2020), "Remdesivir and chloroquine effectively inhibit the recently emerged novel coronavirus (2019-nCoV) in vitro", Cell Research, 30 (3): 269-271, PMC 7054408free to read, PMID 32020029, doi:10.1038/S41422-020-0282-0. Wikidata Q84360011
  58. ^ Kliniske forsøg:
    1. A Single-blind, Randomized, Controlled Clinical Trial for Chloroquine Phosphate in the treatment of Novel Coronavirus Pneumonia 2019 (COVID-19)
    2. A Single-arm Clinical Trial for Chloroquine Phosphate in the treatment of Novel Coronavirus Pneumonia 2019 (COVID-19)
    3. Evaluation the Efficacy and Safety of Hydroxychloroquine Sulfate in Comparison with Phosphate Chloroquine in Mild and Commen Patients with Novel Coronavirus Pneumonia (COVID-19): a Randomized, Open-label, Parallel, Controlled Trial
    4. Evaluation the Efficacy and Safety of Hydroxychloroquine Sulfate in Comparison with Phosphate Chloroquine in Severe Patients with Novel Coronavirus Pneumonia (COVID-19): a Randomized, Open-Label, Parallel, Controlled Trial
    5. Hydroxychloroquine treating novel coronavirus pneumonia (COVID-19): a multicenter, randomized controlled trial
    6. A randomized, double-blind, parallel, controlled trial for comparison of phosphoric chloroquine combined with standard therapy and standard therapy in mild/common patients with novel coronavirus pneumonia (COVID-19)
    7. Med flere
  59. ^ La Monica PR (2020-02-25). "Gilead Sciences drug remdesivir may help treat coronavirus symptoms, according to WHO". CNN. Arkiveret fra originalen 24. februar 2020. Hentet 25. februar 2020. 
  60. ^ Deep learning CT-COVID-19 artikler:
  61. ^ Ewen Callaway (9. november 2020), "What Pfizer's landmark COVID vaccine results mean for the pandemic", Nature, PMID 33169027, doi:10.1038/D41586-020-03166-8. Wikidata Q101424707
  62. ^ WHO: Coronavirus, hentet den 26. marts 2020
  63. ^ Anders Legarth Schmidt (27. marts 2020). "Kåre Mølbak er uenig med WHO: Totalt passe at inddæmme smitte". Politiken. 
  64. ^ Professor: Mere åbenhed fra Statens Serum Institut vil gøre corona-modellerne bedre, Forskerzonen, videnskab.dk, Hentet den 3. juni 2020

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]