COVID-19

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox currentevent.svgDenne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
COVID-19
Klassifikation
Symptoms of coronavirus disease 2019 in Danish.png
Information
Navn COVID-19
Medicinsk fagområde epidemiologi,
lungemedicin,
virologi,
infektionsmedicinRediger på Wikidata
SKS DU07.1Rediger på Wikidata
ICD-10 U07.1Rediger på Wikidata
DiseasesDB 60833Rediger på Wikidata
MeSH C000657245Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

COVID-19 (et akronym for coronavirus disease 2019),[1][2] også kendt som 2019-nCoV acute respiratory disease (2019-nCoV ARD), og novel coronavirus pneumonia (NCP),[3] er en viral luftvejsinfektion forårsaget af SARS-CoV-2.[4][5] Sygdommen blev første gang registreret i november eller december 2019 i millionbyen Wuhan, Kina. Den spredte sig herfra hurtigt til hele Kina og senere til andre lande. Den 11. marts 2020, erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) COVID-19 som en pandemi.[6][7]

De danske myndigheder har oprettet en speciel hjemmeside til oplysning om sygdommen tilgængelige fra adressen http://coronasmitte.dk. En tilknyttet telefonhotline har nummeret 7020 0233.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

COVID-19 resulterer i influenza-lignende symptomer,[8][9] inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. Det kan resultere i lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis og septisk shock - og muligvis død. Der er ikke nogen specifik behandling, og indsatsen rettes typisk mod at håndtere symptomer og understøtte kroppens funktionsevne.[8]

Estimerede inkubationstider for tre forskellige coronavirus-sygdomme, COVID-19, SARS og MERS.

Inkubationstiden er fundet til i middel at være 6,4 dage og 95% af tilfældene har inkubationstid mellem 2,1 dag til 11,1 dag. I forhold til de to andre alvorlige coronavirus-sygdomme, er det længere end SARS og lidt længere end MERS.[10] Disse tal var fundet på baggrund af 88 personer i Kina der var uden for Hubei-provinsen. En anden beregning på baggrund af 181 personer har fundet median-inkubationstiden til at være 5,1 dage. Den individuelle variation synes at være så stor at 1% af infektionerne er 14 dage eller mere om at udvikle symptomer.[11]

Sygdommens varighed fra begyndelse på symptomer til helbredelse kan være fra 12 til 32 dage.[12] Såkaldt viral shedding er set i en patient i op til 37 dage.[13]

Årsag[redigér | redigér wikikode]

Årsagen er infektion med Coronavirussen SARS-CoV-2. Den spredes hovedsagligt fra person-til-person ved tæt kontakt på omkring to meter. Det sker som dråbeinfektion når en smittet person hoster eller nyser og disse dråber komme ind i munden eller næsen på den usmittede person.[14]

Det er muligt at smitten også kan spredes når en person rører en overflade der har virus på sig og personen efterfølgende rører munden eller næsen. Muligvis kan virussen også komme ind gennem øjnene. Det er dog nok ikke virussens primære vej.[14]

Virussen SARS-CoV-2 er en såkaldt coronavirus, der dækker over en stor familie af forskellige typer virusser, der varierer en smule - som en helt almindelig forkølelsesvirus. Både SARS- og MERS-virusserne er også en del af coronavirus-familien, og SARS-CoV-2 - er en slags fætter til SARS. SARS-CoV-2 undergår til stadighed forandringer og det er hævdet at den primære opdeling er i en L-type og en S-type.[15]

Smitte fra mor til foster sker muligvis ikke.[16]

Diagnose[redigér | redigér wikikode]

Kit fra Det Amerikanske Centers for Disease Control til at testet for virusset.[17]

Diagnose kan ske på en infektionsmedicinsk afdeling på et hospital ved podning med en vatpind og ved en sugeprøve fra luftvejene. Prøverne sendes til undersøgelse og inden for få timer skulle svaret komme.[18] Personer mistænkt for virussen instrueres i ikke at møde fysisk op hos den praktiserende læge, akutmodtagelse eller hospital men i stedet kontakte lægen per telefon, der så træffer beslutning om henvisning til en infektionsmedicinsk afdeling. Personer mistænkt bliver også instrueret i ikke selv at gå ind i hospitalet. Personerne bliver hentet i ambulance,[18] der skal desinficeres efter specielle regler. I det først-rapporterede danske tilfælde kørte familien der skulle til test i bil og holdt på hospitalets parkeringsplads hvor beskyttet sundhedspersonale hentede dem.[19]

Forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Sundhedsstyrelsens råd om forebyggelse
Håndvaskning med vand og sæbe.
Eksterne videoer
Sundhedsstyrelsens video om at vaske hænder
Pro-aktive redskaber til at mindske sygdomsspredning
Nys og hoste spreder aerosoler med mulige sygdomme.
  • Undgå kontakt med syge personer, specielt hostende og nysende personer.[20]
  • Undgå steder hvor levende eller døde dyr håndteres.[20]
  • Håndvaskning ofte og grundigt med vand og sæbe i mindst 20 sekunder.[20]
  • Desinfektion med et alkohol-baseret desinfektionsmiddel før spisning, efter toiletbesøg og efter kontakt med dyr.[20]
  • Undgå at røre øjne, næse og mund med uvaskede hænder.[20]
  • Ansigtsmasker kan hjælpe med at undgå spredning fra sygdomsramte, men ansigtsmasker synes ikke at være så effektive til at beskytte personer der ikke er ramt.[20]
  • Rengøring af overflader der røres ofte: bordplader, dørgreb, armaturer, toiletter, tastaturer, telefoner og tablets.[14][21]
  • Vask vasketøj ved minimum 60°C.[22]

Der er per februar 2020 ingen vaccine. Influenza-vaccinen beskytter ikke mod SARS-CoV-2. Statsministeren foretog samfundsmæssige ændringer 11. marts 2020 for at mindske smittespredning. Den 12. marts behandlede Folketinget "Hastelovsforlag L 133" som i nogen grad tilsidesætter Grundloven, og derfor udløber L133 automatisk 1. marts 2021.[23] Folketinget vedtog 15. marts 2020 (sammen med lønmodtagerne og arbejdsgiverne) en milliard-stor hjælpepakke til erhvervslivet.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Hvis man efter diagnose på et hospital er tilstrækkelig rask bliver man sendt hjem. Er man ikke rask nok kan man blive på hospitalet hvor man eventuelt kan behandles med ilttilskud og i yderste tilfælde sættes i respiratorbehandling.[18]

Medicinsk behandling[redigér | redigér wikikode]

I Kina har der været forsøgsvis behandling med et HIV-lægemiddel der sælges under navnet Kaletra og som er en kombination af lopinavir og ritonavir.[24] Det er blot en af en længere række af forsøgsbehandlinger med forskellige lægemidler der skal undersøge om der er en virkning.[25]

I midten af februar 2020 kom en kort rapport med påstande om resultater for brug af det klassiske antimalariamiddel klorokin til behandling af COVID-19.[26] I slutningen af februar blev de kinesiske erfaringer om klorokin også refereret i danske medier, og en pressemeddelse blev sendt ud gennem nyhedsbureauet Ritzau. Det uklare videnskabelige belæg for klorokins virkning blev dog påpeget af Lægemiddelstyrelsen i så skarp en grad, at Ritzau trak pressemeddelelsen tilbage fra deres service.[27] Et in vitro forsøg fra februar 2020 havde givet optimistiske resultater.[28] Blandt de første kliniske forsøg der blev udgivet under pandemien i 2020 var et kinesisk pilotstudie med blot 30 patienter. Dette studie viste ingen effekt af klorokin.[29]

Prognose[redigér | redigér wikikode]

Baseret på data fra kinesiske patienter indtil 11. februar 2020 der var bekræftede med SARS-CoV-2 er forholdet af milde tilfælde på 80,9%, mens letalitet (case fatality rate) på 2,3%.[30] Ældre har meget større dødelighed end yngre og mænd lidt større dødelighed end kvinder.[30] Kønsforskellen skal dog ses på baggrund af at der er betydelig forskel på kinesiske mænd og kvinders rygevaner.[31]

Andre medicinske tilstande der synes at have betydning for dødeligheden (case fatality rate) er blandt andet hjerte-kar-sygdomme og diabetes.[30]

COVID-19-tilfælde kategoriseres i klasserne mild, alvorlig og kritisk. Kinesiske data har vist andelene på henholdsvis 80.9%, 13.8% og 4.7%. For de kritisk tilfælde er dødeligheden fundet til 49%.[30]

Per marts 2020 er det uklart om en SARS-CoV-2-infektion skaber langtidsimmunitet hos dem der har være inficeret og kommet sig.[32] Geninfektion er almindelig blandt coronavirusser.[33] Der har været et japansk eksempel på geninfektion.[34]

Epidemiologi[redigér | redigér wikikode]

For sygdomme der ligner COVID-19 i symptombilledet, såsom influenza, ses en vis grad af sæsonvariabilitet. Om COVID-19 også vil have en sæsonvariabilitet vides per marts 2020 ikke.[35] Normalt dør 1.000-2.000 danskere om året af influenza.[36][37][38]

Eksperter vurderer at epidemien kan blusse op igen når samfundsbegrænsningerne ophæves og folk igen får mere kontakt med hinanden.[39]

Forskning og udvikling[redigér | redigér wikikode]

Da COVID-19-virussen hører til Betacoronavirus, der også inkluderede virusserne for SARS og MERS, har det fået forskere til undersøge om lægemidler benyttet i forbindelse med SARS og MERS kunne have en effekt til COVID-19. Et in vitro-studie undersøgte ribavirin, penciclovir, nitazoxanide, nafamostat, klorokin, remdesivir og favipiravir og fandt at remdesivir og klorokin var højst effektive til at kontrollere COVID-19-virussens infektion in vitro.[40] De positive in vitro-resultater har ført til forsøg i sygdomsramte mennesker, og klorokinens mulige virkning bliver undersøgt i en række kinesiske kliniske forsøg.[41] Per 25. februar 2020 var der også et kliniske forsøg i gang med remdesivir fra virksomheden Gilead Sciences. Resultater fra forsøget forventes i april 2020.[42] Derudover er en længere række af kliniske forsøg i gang for andre lægemidler.[25]

Datasæt omkring diagnosticering af COVID-19 udfra computertomografi af lungerne har har ført til forskning omkring anvendelsen af deep learning.[43]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Coronavirus disease named Covid-19". BBC News (engelsk). 2020-02-11. Hentet 2020-02-11.  Citat: "..."We now have a name for the disease and it's Covid-19," WHO chief Tedros Adhanom Ghebreyesus told reporters in Geneva...The virus itself has been designated SARS-CoV-2 by the International Committee on Taxonomy of Viruses..."
  2. ^ Novel Coronavirus (2019-nCoV): situation report, 22. World Health Organization. February 11, 2020. 
  3. ^ "国家卫生健康委关于新型冠状病毒肺炎暂命名事宜的通知". 7 February 2020. Hentet 9 February 2020. 
  4. ^ Gorbalenya, Alexander E. (2020-02-11). "Severe acute respiratory syndrome-related coronavirus – The species and its viruses, a statement of the Coronavirus Study Group". bioRxiv (engelsk): 2020.02.07.937862. doi:10.1101/2020.02.07.937862. 
  5. ^ "Coronavirus disease named Covid-19". BBC News (engelsk). 2020-02-11. Hentet 2020-02-11. 
  6. ^ Hui DS, I Azhar E, Madani TA, Ntoumi F, Kock R, Dar O, Ippolito G, Mchugh TD, Memish ZA, Drosten C, Zumla A, Petersen E. The continuing 2019-nCoV epidemic threat of novel coronaviruses to global health – The latest 2019 novel coronavirus outbreak in Wuhan, China. Int J Infect Dis. 2020 Jan 14;91:264–266. doi:10.1016/j.ijid.2020.01.009. PMID 31953166.open access-publikation - kan frit læses
  7. ^ "Q&A on coronaviruses". World Health Organization (WHO). Arkiveret fra originalen 20 January 2020. Hentet 27 January 2020. 
  8. ^ a b "Q & A on novel coronavirus". European Centre for Disease Prevention and Control (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  9. ^ Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11. 
  10. ^ Jantien A Backer; Don Klinkenberg; Jacco Wallinga (6. februar 2020), "Incubation period of 2019 novel coronavirus (2019-nCoV) infections among travellers from Wuhan, China, 20-28 January 2020", Eurosurveillance, 25 (5), PMC 7014672free to read Tjek |pmc= (hjælp), PMID 32046819 Tjek |pmid= (hjælp), doi:10.2807/1560-7917.ES.2020.25.5.2000062. Wikidata Q87410200
  11. ^ Stephen A. Lauer; Kyra H. Grantz; Qifang Bi; Forrest K. Jones; Qulu Zheng; Hannah Meredith; Andrew S. Azman; Nicholas G. Reich; Justin Lessler (10. marts 2020), "The Incubation Period of Coronavirus Disease 2019 (COVID-19) From Publicly Reported Confirmed Cases: Estimation and Application", Annals of Internal Medicine, doi:10.7326/M20-0504. Wikidata Q87647368
  12. ^ Lan Lan; Dan Xu; Guangming Ye; Chen Xia; Shaokang Wang; Yirong Li; Haibo Xu (27. februar 2020), "Positive RT-PCR Test Results in Patients Recovered From COVID-19", Journal of the American Medical Association, doi:10.1001/JAMA.2020.2783. Wikidata Q87412984
  13. ^ Fei Zhou; Ting Yu; Ronghui Du; Guohui Fan; Ying Liu; Zhibo Liu; Jie Xiang; Yeming Wang; Bin Song; Xiaoying Gu; Lulu Guan; Yuan Wei; Hui Li; Xudong Wu; Jiuyang Xu; Shengjin Tu; Yi Zhang; Hua Chen; Bin Cao (9. marts 2020), "Clinical course and risk factors for mortality of adult inpatients with COVID-19 in Wuhan, China: a retrospective cohort study", The Lancet, PMID 32171076 Tjek |pmid= (hjælp), doi:10.1016/S0140-6736(20)30566-3. Wikidata Q87412594
  14. ^ a b c "How COVID-19 Spreads". Centers for Disease Control and Prevention. Hentet 29. februar 2020. 
  15. ^ Xiaolu Tang; Changcheng Wu; Xiang Li; Yuhe Song; Xinmin Yao; Xinkai Wu; Yuange Duan; Hong Zhang; Yirong Wang; Zhaohui Qian; Jie Cui; Jian Lu (3. marts 2020), "On the origin and continuing evolution of SARS-CoV-2", National Science Review, doi:10.1093/NSR/NWAA036. Wikidata Q87072039
  16. ^ Yang Li; Ruihong Zhao; Shufa Zheng; Xu Chen; Jinxi Wang; Xiaoli Sheng; Jianying Zhou; Hongliu Cai; Qiang Fang; Fei Yu; Jian Fan; Kaijin Xu; Yu Chen; Jifang Sheng (5. marts 2020), "Lack of Vertical Transmission of Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, China", Emerging Infectious Diseases, 26 (6), doi:10.3201/EID2606.200287. Wikidata Q87226489
  17. ^ CDC Tests for COVID-19
  18. ^ a b c Lars Østergaard (27. februar 2020). "Har du mistanke om Coronavirus? Ring til praktiserende læge! Mød ikke op!". Aarhus Universitetshospital. 
  19. ^ Natali Braagaard (27. februar 2020). "Dansker smittet med coronavirus: Testet på Roskilde Sygehus". TV 2 Lorry. 
  20. ^ a b c d e f "Q & A on COVID-19". Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme. 
  21. ^ 14 marts 2020, videnskab.dk: Så længe overlever coronavirus i luften og på plast, metal og pap Citat: "...Et af hovedfundene i artiklen er, at den levedygtige virus kan findes i luften, i form af en sky med fine partikler, i op mod tre timer...På pap holdt corona-virussen sig i live i op mod 24 timer, mens den overlevede længst på plast og rustfrit stål. Her fandt forskerne levende virus i op til tre døgn...Alle prøverne blev taget i en temperatur mellem 21 og 23 grader med 40 procent luftfugtighed. Det er relevant, fordi forskellige temperaturer påvirker, hvor længe virussen overlever...", backup
  22. ^ 16 marts 2020, videnskab.dk: Forskers råd: Sådan vasker du tøj under corona-karantæne Citat: "...Tørrer du med tørretumbler og stryger det efterfølgende, særligt med varm damp, gør det faktisk også dit tøj endnu mere rent, siger Ingun Grimstad Klepp til forskning.no...»Et problem ved kravet om mindst 60 grader er, at meget tøj ikke tåler det. Er en i familien syg, kan det være en ide bare at anvende det tøj, som tåler så høje temperaturer,« siger Ingun Grimstad Klepp...»Vær opmærksom på, at alt dét, som har været i kontakt med vasketøjet – dit eget tøj, gulvene, bordene, hænderne og så videre – faktisk også bliver beskidt,« fortæller Ingun Grimstad Klepp til OsloMet. Så det skal altsammen vaskes eller sprittes af. Husk særligt at vaske hænderne, når du har håndteret vasketøj fra den syge i husstanden...Hvis tøjet hænges udenfor, hvor det ikke er i kontakt med nogen, vil corona-virussen stille og roligt dø af sig selv i løbet af nogle dage...Det kan uldtøj ikke tåle, men det kan alternativt klares i en stor gryde i 10 minutter lige under kogepunktet. »Brug en gryde og rigeligt med vand – og rør ikke! Tænk, at det er en torsk, du koger,« råder Klepp til....", backup
  23. ^ "FAKTA: Her rammer regeringens hastelov Grundloven". Ritzau. 12. marts 2020. 
  24. ^ "China names HIV drugs as part of treatment plan for Wuhan virus". Japan Times. 26. januar 2020. 
  25. ^ a b Charlotte Harrison (27. februar 2020), "Coronavirus puts drug repurposing on the fast track", Nature Biotechnology, doi:10.1038/D41587-020-00003-1. Wikidata Q86846316
  26. ^ Jianjun Gao; Zhenxue Tian; Xu Yang (19. februar 2020), "Breakthrough: Chloroquine phosphate has shown apparent efficacy in treatment of COVID-19 associated pneumonia in clinical studies", Bioscience Trends, doi:10.5582/BST.2020.01047. Wikidata Q86824600
  27. ^ Mark Lindved Norup og Anna Sol Jørgensen. "Dansk læge irettesat efter påstand om kur mod corona: 'Helt uacceptabelt'". dr.dk. DR. 
  28. ^ Manli Wang; Ruiyuan Cao; Leike Zhang; Xinglou Yang; Jia Liu; Mingyue Xu; Shi Zhengli; Zhihong Hu; Wu Zhong; Gengfu Xiao (4. februar 2020), "Remdesivir and chloroquine effectively inhibit the recently emerged novel coronavirus (2019-nCoV) in vitro", Cell Research, 30 (3): 269-271, PMC 7054408free to read Tjek |pmc= (hjælp), PMID 32020029 Tjek |pmid= (hjælp), doi:10.1038/S41422-020-0282-0. Wikidata Q84360011
  29. ^ Jun Chen; Danping Liu; Li Liu; Ping Liu; Qingnian Xu; Lu Xia; Yun Ling; Dan Huang; Shuli Song; Dandan Zhang; Zhiping Qian; Tao Li (6. marts 2020), "A pilot study of hydroxychloroquine in treatment of patients with common coronavirus disease-19 (COVID-19)", Journal of Zhejiang University, 49 (1), doi:10.3785/J.ISSN.1008-9292.2020.03.03. Wikidata Q89181902
  30. ^ a b c d "Vital Surveillances: The Epidemiological Characteristics of an Outbreak of 2019 Novel Coronavirus Diseases (COVID-19) — China, 2020", China CDC Weekly, 2 (8): 113-122, 17. februar 2020. Wikidata Q86727724
  31. ^ Arne Akbar (14. marts 2020). "BSI open letter to Government on SARS-CoV-2 outbreak response". 
  32. ^ Nada Kuljić-Kapulica (2020), "Coronaviruses - new emerging pathogens", Vojnosanitetski pregled, 77 (2): 139-139, doi:10.2298/VSP2002139K. Wikidata Q87745166
  33. ^ Daniel Leussink, Rocky Swift (27. februar 2020). "PM Abe asks all of Japan schools to close over coronavirus". Reuters. 
  34. ^ Sarah Gibbens (6. marts 2020). "Will warming spring temperatures slow the coronavirus outbreak?". National Geographic. 
  35. ^ "Influenza". www.sst.dk. Sundhedsstyrelsen. 8. juli 2019. 
  36. ^ "Dødsfald". www.dst.dk. Danmarks Statistik. 
  37. ^ Dahl, Uffe (28 February 2020). "Hvor mange danskere dør af influenza om året?". Newsbreak.dk. 
  38. ^ Ramskov, Jens (13 March 2020). "Afbødningsstrategien vil virke - men smitten risikerer at blusse op igen". Ingeniøren. 
  39. ^ Manli Wang; Ruiyuan Cao; Leike Zhang; Xinglou Yang; Jia Liu; Mingyue Xu; Shi Zhengli; Zhihong Hu; Wu Zhong; Gengfu Xiao (4. februar 2020), "Remdesivir and chloroquine effectively inhibit the recently emerged novel coronavirus (2019-nCoV) in vitro", Cell Research, 30 (3): 269-271, PMC 7054408free to read Tjek |pmc= (hjælp), PMID 32020029 Tjek |pmid= (hjælp), doi:10.1038/S41422-020-0282-0. Wikidata Q84360011
  40. ^ Kliniske forsøg:
    1. A Single-blind, Randomized, Controlled Clinical Trial for Chloroquine Phosphate in the treatment of Novel Coronavirus Pneumonia 2019 (COVID-19)
    2. A Single-arm Clinical Trial for Chloroquine Phosphate in the treatment of Novel Coronavirus Pneumonia 2019 (COVID-19)
    3. Evaluation the Efficacy and Safety of Hydroxychloroquine Sulfate in Comparison with Phosphate Chloroquine in Mild and Commen Patients with Novel Coronavirus Pneumonia (COVID-19): a Randomized, Open-label, Parallel, Controlled Trial
    4. Evaluation the Efficacy and Safety of Hydroxychloroquine Sulfate in Comparison with Phosphate Chloroquine in Severe Patients with Novel Coronavirus Pneumonia (COVID-19): a Randomized, Open-Label, Parallel, Controlled Trial
    5. Hydroxychloroquine treating novel coronavirus pneumonia (COVID-19): a multicenter, randomized controlled trial
    6. A randomized, double-blind, parallel, controlled trial for comparison of phosphoric chloroquine combined with standard therapy and standard therapy in mild/common patients with novel coronavirus pneumonia (COVID-19)
    7. Med flere
  41. ^ La Monica PR (2020-02-25). "Gilead Sciences drug remdesivir may help treat coronavirus symptoms, according to WHO". CNN. Arkiveret fra originalen 24 February 2020. Hentet 25. februar 2020. 
  42. ^ Deep learning CT-COVID-19 artikler:

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]