Spring til indhold

Kietrz

Koordinater: 50°04′57″N 18°00′10″Ø / 50.0825°N 18.0028°Ø / 50.0825; 18.0028
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kietrz
Kietrz' byvåben Kietrz' byflag
Overblik
LandPolen Polen
VoivodskabWojewództwo opolskie, Opole
Postnr.48-130 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEPLKIZ Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 5.638 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal18,9 km²
 - Befolknings­tæthed299 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.234 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.kietrz.pl
Oversigtskort
Kietrz ligger i Polen
Kietrz
Kietrz
Kietrz' beliggenhed i Polen 50°04′57″N 18°00′10″Ø / 50.0825°N 18.0028°Ø / 50.0825; 18.0028

Kietrz (udtale: [kʲɛtʂ], tjekkisk: Ketř; schlesisk: Ketrz) er en by i den sydøstlige del af voivodskabet Opole i det sydlige Polen. Byen har 5.638(2021)[1] indbyggere og et areal på 18,87 km². Den er en del af powiatet (amt) Głubczyce.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Byen Kietrz ligger i den sydlige del af Øvre Schlesien, omkring 20 kilometer sydøst for distriktsbyen Głubczyce (Leobschütz) og 80 kilometer syd for voivodskabets hovedstad Opole (Oppeln). En kilometer sydøst for byen ligger grænsen til Tjekkiet med grænseovergangen Kietrz-Třebom. En kilometer øst for byen ligger grænsen til voivodskabet Schlesien. Stedet ligger på det Schlesiske lavland (Nizina Śląska) ved den lille flod Troy.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ved et vadested nær nutidens by, findes meget tidlige spor efter bebyggelse langs gamle handelsruter. Landet var et transitområde for rejsende fra de romerske Donau-provinser og det nordlige Europa. Området var oprindelig beboet af Vandal-stammen. Efter deres afrejse under folkevandringen i det 6. århundrede og senere, fra omkring 1250, indvandrede tyske kolonister, hvorpå området tilhørte Margrevskabet Mähren. Den første dokumenterede omtale af bebyggelsen på dette sted går tilbage til det 11. århundrede.

Kong Ottokar 2. skænkede området til sin loyale Bruno vonSchauenburg, biskop af Olomouc, som tak for deltagelse og støtte i korstoget i 1255 mod de oprørske hedenske gammelpreussere.

Under Anden Verdenskrig, i 1941 oprettede Nazi-Tyskland Stalag 338 og Stalag 348 krigsfangelejre for polske og Franske krigsfanger, som dog hurtigt blev flyttet til henholdsvis Kryvyi Rih og Rzeszów.[2] Fra 1942 til 1945 drev tyskerne en Polenlager tvangsarbejdslejr for polakker i byen.[3] I januar 1945 passerede en tysk gennemført dødsmarch af fanger fra Auschwitz koncentrationslejr og dens underlejre gennem byen.[4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 5. oktober 2022 (fra Wikidata).
  2. ^ Megargee, Geoffrey P.; Overmans, Rüdiger; Vogt, Wolfgang (2022). The United States Holocaust Memorial Museum Encyclopedia of Camps and Ghettos 1933–1945. Bind IV. Indiana University Press, United States Holocaust Memorial Museum. s. 334–335, 349. ISBN 978-0-253-06089-1.
  3. ^ "Polenlager Katscher". Bundesarchiv.de (tysk). Hentet 12. oktober 2023.
  4. ^ "The Death Marches". Sub Camps of Auschwitz. Hentet 12. oktober 2023.
Polsk geografiSpire
Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi