Kildekritik (tværfaglig)

For alternative betydninger, se Kildekritik. (Se også artikler, som begynder med Kildekritik)

Kildekritik er i Skandinavien især kendt som et historisk begreb og en historisk (undervisnings)disciplin (men i USA især knyttet til Bibelstudier, jfr. den engelsksprogede Wikipedia-artikel). Mange andre fag, måske alle fag, arbejder imidlertid også med informationskilder og med disses troværdighed og selektion. Wikipedias danske artikel om kildekritik omfatter den specifikt faghistoriske del, hvorfor den herværende artikel belyser emnet generelt og tværfagligt.

Begreber

Begrebet kilde er en metafor fra kilde (vand), der betegner oprindelsen til bestemte oplysninger, dvs. der er tale om informationskilder. Disse kan være dokumenter, personer, ting, observationer og hvad som helst, der kan anvendes som svar på et spørgsmål. Udforskningen af informationskilder kan foretages under mange betegnelser, herunder fx:

• Informationskvalitet
• Kilders pålidelighed
• Kognitiv autoritet
• Kritisk tænkning
• Kvalitetsnormer i videnskab
• Medietroværdighed

Områder, der bidrager til kildekritik

Epistemologi som kildekritisk teori

Det mest almene teoretiske niveau er epistemologi. Empirisme vurderer kilder på i hvilken udstrækning de bygger på observationer (eller andre former for sansning). Rationalisme vurderer kilder på i hvilken udstrækning begreber er veldefinerede og klare og i hvilken udstrækning viden er systematisk. Historicisme vurderer kilder på i hvilken udstrækning de reflekterer den kontekst og historie, i hvilke de er blevet skabt og fået deres betydninger. Pragmatisme vurderer kilder på i hvilke interesser de tjener.

Statistik og metodelære som kildekritisk teori

I samfundsvidenskaberne undervises studerende i forskningsmetoder, fx sociologisk metode og statistiske metoder. Disse metoder er beregnet til at producere viden, ikke til at evaluere viden. Men de kan naturligvis vendes om. Bogen Evaluating Information (Katzer, Cook & Crouch, 1998) en en bog om metoder, der er skrevet med henblik på at brugerne af samfundsvidenskabelig forskning kan evaluere hvilke artikler m.v., der er troværdige (altså en form for kildekritik i udvidet betydning).

Editionsfilologi

Læren om den kritiske etablering af en tekst med eventuelle varianter samt om kommentering og elektronisk udgivelse, (videnskabelig udgave). At forstå og gøre tekster forståelige som historiske udsagn har altid været et filologisk grundproblem. Tidligere talte man gerne om tekstkritik, der kun omfattede den kritiske etablering af tekster.

Psykologi

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Biblioteks- og informationsvidenskab

Biblioteks- og informationsvidenskab beskæftiger sig bl.a. med selektion af fag- og skønlitteratur, med kriterier for kvalitet, med kanon-begrebet og peer-review-processen og med citationer som udtryk for kvalitet, herunder den såkaldte Journal Impact Factor (JIF).

Kildekritik i forskellige domæner

Kildekritik af Internetressourcer

Der er i dag en stor interesse for kritisk vurdering af Internettets ressourcer, fx Wikipedia (fx Chesney, 2006) og Leth & Thurén (2000).

Retskildelære

Indenfor jura er retskildelæren en central del af den juridiske metode. Dette er teori om, hvordan retskilderne skal evalueres: hvilke kilder der er de vigtigste, fx loven selv, retsafgørelser (højesteretsafgørelser har højst værdi), juridisk forskning osv.

Jf. Evald & Schaumburg-Müller (2004), Nielsen (1999).

Kildekritik i medicin

Indenfor medicin er der en stærk strømning, der hedder "evidensbaseret medicin" (EBM). Her er udviklet meget eksplicitte kriterier for, hvordan medicinsk forskning skal evalueres. Man kan derfor sige at EMB repræsenterer en medicinsk kildekritisk teori og praksis.

Litteratur

• Ankersborg, Vibeke (2007). Kildekritik – i et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. »Denne bog handler […] ikke om kildekritik i et snævert faghistorisk perspektiv, men om kildekritik som samfundsvidenskabelig metode. Bogen præsenterer en udgave af kildekritikken, der bygger på en nutidig fortolkning med tilføjelser til begrebsapparatet, som vil lette forståelsen og den praktiske anvendelse af kildekritik i en samfundsvidenskabelig sammenhæng« (s.13). Anmeldelse af René Mejlby Jensen

• Chesney, T. (2006). An empirical examination of Wikipedia’s credibility. First Monday, 11(11), URL: http://firstmonday.org/issues/issue11_11/chesney/index.html Arkiveret 24. november 2012 hos Wayback Machine

• Evald, Jens & Schaumburg-Müller, Sten (2004). Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære. København: Jurist- og Økonomforbundet.

• Hjørland, Birger (1995). Kvalitetsvurderende institutioner og –processer. Kapitel 7 i: Faglitteratur: Kvalitet, vurdering og selektion. Grundbog i materialevalg. Borås: Publiceringsföreningen Valfrid. (Side 221-279). (Forkortet version udgivet 1997 på samme forlag).

• Hjørland, Birger (1995). Normative kvalitetskriterier i faglitteratur og videnskab. Kapitel 6 i: Faglitteratur: Kvalitet, vurdering og selektion. Grundbog i materialevalg. Borås: Publiceringsföreningen Valfrid. (Side 173-219). (Forkortet version udgivet 1997 på samme forlag).

• Hjørland, Birger (1997) (Med bidrag fra: Erik Alstrup, Søren Brier, Jan Graulund, Carl Gustav Johannsen, Leif Kajberg, Ingrid Koggersbøl Hansen, Michael Kristiansson & Anders Ørom): Faglitteratur. Kvalitet, vurdering og selektion. Grundbog i materialevalg. 2. reviderede udgave. Bind 1: Materialevalgets almene teori, metoder og forudsætninger . Borås: Publiceringsföreningen Valfrid & København: Danmarks Biblioteksskole.

• Katzer, Jeffrey; Cook, Kenneth H. & Crouch, Wayne W. (1998). Evaluating Information: A Guide for Users of Social Science Research. 4 ed. Boston, MA: McGraw-Hill.

• Leth, Göran & Thurén, Torsten (2000). Källkritik för internet . Stockholm: Styrelsen för Psykologiskt Försvar. (Hentet 2007-11-30).

• Nielsen, Ruth (1999). Retskilderne. 6. reviderede udgave. København: Jurist- og Økonomforbundet.

• Wilson, Patrick (1983). Second-Hand Knowledge. An Inquiry into Cognitive Authority. Westport, Conn.: Greenwood.