Spring til indhold

Sociologisk metode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sociologisk metode er den faglige betegnelse for fremgangsmåden ved sociologiske undersøgelser. I praksis er der tale om et sæt af metoder, der skal sikre, at undersøgelsen ikke er videnskabeligt uredelig. Sociologisk metode beskæftiger sig især med normer for indsamling af data, bearbejdning eller gruppering af data og rapportering af resultaterne.[1] Uanset, hvilken metode, en forsker anvender, stiller fagtraditionen nogle krav til en sociologisk undersøgelses repræsentativitet og gyldighed.

Portræt af Max Weber, en af "fædrene" til sociologisk metode.

Indsamling af data

[redigér | rediger kildetekst]

Inden for forskning og dataindsamling er det vigtigt at skelne mellem validitet og reliabilitet, da begge begreber har stor betydning for kvaliteten af de resultater, man opnår. At kende til disse begreber er afgørende for at med at vurdere, om dine metoder og analyser er troværdige og brugbare i praksis.

Indsamling af data skal foregå i henhold til nogle normer for ægthed, præcision og pålidelighed. Præcision i indsamlingen af data kaldes med et fagudtryk reliabilitet. Pålideligheden betegnes ved fagudtrykket validitet.

Hvis eksemplet er målinger er forskellen:

  • Validitet: Målebåndet skal være korrekt kalibreret og måle den rigtige ting (højde). Hvis man i stedet måler skoens højde, er målingen ikke valid.
  • Reliabilitet: Hvis du måler den samme person flere gange med det samme målebånd, skal resultatet være det samme hver gang for at være reliabelt.


Registrering af data

[redigér | rediger kildetekst]

Registreringen af data skal ligeledes være præcis og pålidelig. Hvis der foretages en form for måling i forbindelse med lagring af data, er validiteten udtryk for måleinstrumentets pålidelighed.[2] Hvis undersøgelsen omfatter et spørgeskema, er kravet om præcision knyttet til formuleringen af spørgsmålene, mens validiteten angår, om spørgsmålet er entydigt. Manglende reliabilitet opstår fx, hvis et antal spørgeskemaer ikke er udfyldt korrekt; manglende validitet opstår fx, hvis indsamleren har udfyldt de tomme felter på de mangelfulde skemaer.


Analysemetoder

[redigér | rediger kildetekst]

I sociologisk metode skelnes der mellem kvantitative og kvalitative metoder.

Kvantitative metoder

[redigér | rediger kildetekst]

Kvantitative metoder omfatter systematisk indsamling af data, der udtrykker nogle karakteristiske forhold for den gruppe, som undersøgelsen omfatter, normalt betegnet som populationen, (P). Populationen kan fx udgøre "hele den danske befolkning" eller "alle erhvervsaktive i den danske befolkning". Hvis den undersøgte gruppe er meget stor, kan det være nødvendigt at udtage en stikprøve, (n). Stikprøven skal være repræsentativ, for at undersøgelsen anses for gyldig. Vurderinger af repræsentativitet tager udgangspunkt i normalfordelingen.

Kvalitative metoder

[redigér | rediger kildetekst]

Kvalitative metoder er kendetegnet ved, at forskeren går i dybden med nogle forhold, der vedrører en mindre deltagerkreds, fx en klasse skoleelever. Observation, enkeltinterviews og gruppeinterviews er blandt de hyppigst anvendte blandt mange. Evaluering har ofte en fremtrædende plads i undersøgelser, hvor kvalitative metoder er i spil. Diskursanalyse bygger ofte på anvendt kvalitativ metode.

Allerede i antikken diskuterede filosofferne de forhold, som i dag opfattes som elementer i sociologisk forskning. I slutningen af det 19. århundrede forsøgte bl.a. Herber Spencer, Émile Durkheim og Max Weber at systematisere metoderne. Senere har bl.a. Pierre Bourdieu og Anthony Giddens beskæftiget sig med emnet i forbindelse med deres forskning i samfundsforhold.[3]

  1. Hellevik, Ottar (1995): Sosiologisk metode, Universitetsforlagets Metodebibliotek, Oslo
  2. Jf. fx Just, Steen (2000), s. 44
  3. Andersen, H m.fl. (2025) er et af flere eksempler på historisk fremstilling og analyse af en række forskere, der beskæftiger sig med sociologisk teori og metode.
  • Andersen, H. (Redaktør), Borch, C. (Redaktør) & Kaspersen, L. B. (Redaktør): Klassisk og moderne samfundsteori (2025), 7 udgave København: Hans Reitzels Forlag. 1260 s.
  • Bjerg, Ole og Kaspar Villadsen (red.)(2006): Sociologiske metoder. Fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier, Samfunmdslitteratur, Kbh. ISBN 978-87-593-1174-5
  • Hellevik, Ottar (1995): Sosiologisk metode, Universitetsforlagets Metodebibliotek, Oslo
  • Just, Steen (2000): Statistiketik, Samfundslitteratur
  • Jørgensen, Marianne Winther og Louise Philips (1999): Diskursanalyse som teori og metode, Samfundslitteratur
  • Jensen, Mogens Kjær (1991) Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning, SFI:1, Socialforskningsinstituttet