Kirkwall

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. apr. 2015, 00:51 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner)
Kirkwall (Skotland)
Kirkwall
Kirkwall
Kirkwalls beliggenhed

Kirkwall er den største by og hovedstad på Orkneyøerne, placeret i det nordlige Skotland. Byen bliver først nævnt i Orkneyinga Saga i året 1046. Dengang var det en bosættelse af Rognvald den II, jarl af Orkney. Rognvald blev dræbt af sin efterfølger Thorfinn. I 1469 blev øgruppen sammen med Shetlandsøerne af Christian 1. af Danmark og Norge givet til Skotland som pant som del af medgiften i forbindelse med giftermålet mellem Jakob 3. af Skotland og Christians datter Margrete. Det afsluttede den skotske "norske årlige" skattebetaling til Danmark. I 1486 blev byen udnævnt til kongelig købstad af kong James III. Navnet Kirkwall stammer fra det nordiske navn "Kirkjuvagr", der betyder "Kristen Strand". Dette blev senere oversat til "Kirkvoe" og herefter til "Kirkwaa" (se Norn). Engelske geografikere mistolkede den sidste part af navnet som det skotske wa', der betyder mur. Derfor navnet "Kirkwall".

Byen er placeret på den nordlige kyst af hovedøen Mainland Orkney. Der ligger et færgeleje med forbindelse til de fleste af øerne i øgruppen. Efter nutidig britisk standard er byen lille, med en befolkning på ca. 7.000. I hjertet af byen står Skt. Magnus Katedral, som man kan se langt fra. Den blev grundlagt til minde om Sankt Magnus, jarl af Orkney fra 1108 til 1117. Ved siden af katedralen ligger ruinerne af den tidligere bispegård og jarlens gård. Byen har to museer. Det ene besidder genstande af lokalhistorisk interesse, mens det andet, der er lille, handler om historien om radioen og optagelseslyd.

Eksterne henvisninger