Norn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Norn er et nu uddødt vestnordisk sprog, som indtil 1800-tallet taltes på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og i vikingetiden og den tidlige middelalder på Hebriderne (ca. 800-1200).

Ligesom islandsk og færøsk udviklede norn sig fra de vestnorske dialekter som vikingetidens nybyggere – der formentlig primært kom fra Vestnorge – førte med sig, da de indvandrede på de nordatlantiske øer i 800-tallet. På Shetlandsøerne fortrængtes norn fra 1500-tallet langsomt af lavlandsskotsk, men sproget taltes helt til 1800-tallet, om end det snarere uddøde i begyndelsen af dette århundrede end i slutningen. Den skotske dialekt på Orkney- og Shetlandsøerne er stadig præget af substrat af det nordiske sprog i form af ordforråd og intonation.

Jakobsens undersøgelse af shetlands-norn[redigér | redigér wikikode]

Den færøske filolog Jakob Jakobsen opholdt sig i 1893-95 på Shetlandsøerne for at indsamle rester af sproget. Det var på dette tidspunkt uddødt mindst en generation tidligere. At en del af ordforrådet levede videre i et andet sprog, betyder, at en beskrivelse af norns grammatik og fonemsystem nødvendigvis må være en rekonstruktion (markeret med *).

Jakobsens data viser, at sprogets fonologi står tættere på norske dialekter end på færøsk. Oldnordisk ð og g (*/ɣ/) mellem vokaler "hærdes" oftest til */d/ og */g/ som i norsk, modsat færøsk, hvor de bortfalder i udtalen. Dog har norn også mange tilfælde af bortfald af ð, ligesom det synes bevaret som */ð/ i de sydligste dialekter.

Samtidig udviser shetlands-norn klusilsvækkelse af oldnordisk p,t,k til */b,d,g/ efter lang vokal ligesom dialekterne på Norges sydkyst (en proces, der er gået videre omkring Kattegat og særligt i Danmark). I denne stilling er der altså sammenfald mellem oldnordisk t og ð i */d/ og k og g (*/ɣ/) i */g/. Jakobsens undersøgelse viser også tydelige paralleller mellem ordforrådet på Shetland og Norges sydkyst mellem Stavanger og Telemark.

Shetlands-norn er desuden meget bemærkelsesværdigt ved at have monoftongering af de oldnordiske diftonger au, ey, ei til */(j)o: (ø:), ø:, e:/, en proces, der traditionelt regnes for "østnordisk" og adskiller sproget fra både norsk, færøsk og islandsk. Også pronomenet ek (jeg) har formen */jag/, der minder om den "østnordiske".

Fænomener som den færøske "diftongskærpning" findes ikke; diftonger er i det hele taget sjældne i shetlands-norn.

De oldnordiske langvokaler á, é, ó giver */å, je, u/, hvad der er forskelligt fra de tilsvarende kortvokaler. Forandringen af á minder altså om norsk å, mens forandringen af é minder om islandsk é, modsat færøsk, hvor der er sammenfald med æ, og suðuroymål og norsk, hvor der er sammenfald med e.

Derimod falder oldnordisk í, ý, ú som i norsk sammen med de tidligere kortvokaler i, y, u, modsat færøsk og islandsk. Til gengæld sker senere et sammenfald mellem i (í) og y (ý) i */i/ som i færøsk og islandsk.

Oldnordisk e og æ falder sammen i */e/ som (overvejende) i norsk og i suðuroymål, mens oldnordisk ø og œ falder sammen i */ø/ som i norsk og færøsk.

Oldnordisk ll og nn giver i det meste af sprogområdet de palataliserede */lʲ/ og */nʲ/, længst i vest dog */dl/ (som i færøsk og islandsk) og /dn/. Oldnordisk fn giver */mn/ (finalt */m/) som i en del vestnorsk og i svensk (øvrigt norsk samt færøsk /vn/, islandsk /bn/).

Forandringen af oldnordisk hj, hv, hl, hr, hn synes ret mangfoldig, idet hj som i færøsk falder sammen med tj/kj, dog ikke i som her i /tj/, men i */sj/ (norsk /j/, islandsk /hj/); hv bevares som */hw/ (modsat færøsk, islandsk og vestnorsk, hvor der er sammenfald med kv i /kv/), mens hl falder sammen med l i /l/ (som i norsk og færøsk; islandsk bevarer /hl/); hr synes derimod at kunne give både */hr/ og /kr/ modsat norsk og færøsk, der har sammenfald med r i /r/ (islandsk bevarer /hr/); hn kan tilsyneladende give både */hn, kn/ og endog */sn/ (norsk og færøsk har sammenfald med n i /n/, islandsk bevarer /hn/).

Norn har samme sammenfald af oldnordisk þ og t i */t/ som i de øvrige nordiske sprog undtagen islandsk. Dog ses modsat færøsk sammenfald med */d/ i en række hyppige ord ligesom på det skandinaviske fastland.

Sammenligning med andre vestnordiske sprog[redigér | redigér wikikode]

Teksteksempel: Matthæusevangeliet 6:9-13 Fadervor:

Orkney-norn (Wallace 1700)[redigér | redigér wikikode]

Favor i ir i chimrie, Helleur ir i nam thite, gilla cosdum thite cumma, veya thine mota vara gort o yurn sinna gort i chimrie, ga vus da on da dalight brow vora Firgive vus sinna vora sin vee Firgive sindara mutha vus, lyv vus ye i tumtation, min delivera vus fro olt ilt, Amen.

Shetlands-norn (Low 1774)[redigér | redigér wikikode]

Fy vor or er i Chimeri. Halaght vara nam dit. La Konungdum din cumma. La vill din vera guerde i vrildin sindaeri chimeri. Gav vus dagh u dagloght brau. Forgive sindorwara sin vi forgiva gem ao sinda gainst wus. Lia wus ikè o vera tempa, but delivra wus fro adlu idlu. For do i ir Kongungdum, u puri, u glori, Amen

Norrønt[redigér | redigér wikikode]

Faþer vár es ert í himenríki, verði nafn þitt hæilagt Til kome ríke þitt, værði vili þin sva a iarðu sem í himnum. Gef oss í dag brauð vort dagligt Ok fyr gefþu oss synþer órar, sem vér fyr gefom þeim er viþ oss hafa misgert Leiðd oss eigi í freistni, heldr leys þv oss frá öllu illu.

Moderne færøsk[redigér | redigér wikikode]

Faðir vár, tú sum ert í himlunum! Heilagt verði navn títt; komi ríki títt, verði vilji tín sum í himli so á jørð; gev okkum í dag okkara dagliga breyð; og fyrigev okkum skuldir okkara, so sum vit fyrigeva skuldarum okkara; og leið okkum ikki í freistingar; men frels okkum frá tí illa. (Tí at um tit fyrigeva monnum misgerðir teirra, so skal himmalski faðir tykkara eisini fyrigeva tykkum; men fyrigeva tit ikki monnum, so skal faðir tykkara ikki heldur fyrigeva misgerðir tykkara.) Amen!

Moderne islandsk[redigér | redigér wikikode]

Faðir vor, þú sem ert á himnum. Helgist þitt nafn, til komi þitt ríki, verði þinn vilji, svo á jörðu sem á himni. Gef oss í dag vort daglegt brauð. Fyrirgef oss vorar skuldir, svo sem vér og fyrirgefum vorum skuldunautum. Og eigi leið þú oss í freistni, heldur frelsa oss frá illu. Því að þitt er ríkið, mátturinn og dýrðin að eilífu, amen.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Michael P. Barnes: The Norn Language of Orkney & Shetland. Shetland Times 1998. ISBN 1-898852-29-4 (72 sider)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.