Kognitiv terapi
Kognitiv terapi – også kaldet kognitiv adfærdsterapi – er en form for psykoterapi som oprindelig blev udviklet af amerikanerne Albert Ellis og Aaron Beck, henholdsvis psykolog og psykiater. Begge arbejdede inden for psykoanalysen som i tiden efter 2. verdenskrig var meget dominerende. Aaron Becks kognitiv terapi blev udviklet for forskellige psykiske lidelser som depression[1] og angstlidelser.
Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive.
En kort indføring:[2]
Der er så at sige tre etager af tanker. De nederste – kerneantagelserne/skémata – er så at sige naturlovene: faste overbevisninger om, hvordan verden er indrettet ("Livet slutter med døden", "Jeg er afskyelig" etc.). Disse overbevisninger er normalt ubevidste i den forstand, at man ikke tænker over dem – de er der bare.
Ovenover kommer leve-reglerne. Dette er de regler, som man følger for at overleve i verden – de er en slags indre ordsprog ("Hvis jeg er sød mod andre, kan de lide mig – og så kan jeg lide mig selv"). Også leve-regler er normalt ubevidste.
Når disse to sæt tanker bliver ramt af noget virkelighed – f.eks. at kæresten går – sætter de gang i den tredje etage: de automatiske tanker. Hvis man "ved", at man er afskyelig, og det kun er andres accept, der kan give én lov til at elske sig selv, vil de automatiske tanker ved kærestens afgang være noget i retning af: "Han/hun går, fordi jeg er afskyelig. Jeg vil ikke leve mere". Og når det er tankerne, bliver man selvfølgelig ude af sig selv af sorg og raseri (følelser) og råber og skriger eller skader sig selv (adfærd) – hvor andre grundforestillinger ville give tanker som: "Suk – men vi var vist også vokset fra hinanden", hvilket giver helt andre følelser og adfærd.
Det er klart, at det tager tid at forstå, hvordan ens egne tanker, følelser og adfærd hænger sammen. Derfor bruger den kognitive terapeut f.eks. Den kognitive Diamant:
Terapeuten spørger f.eks. om, hvad der skete, da kæresten gik, og det første svar vil som regel være vredt og usammenhængende. Men med hjælp fra Diamanten kan man begynde at finde ud af, hvordan hændelsen sætter gang i nogle tanker, der spiller sammen med følelser, fornemmelser og handlinger – og efterhånden også, hvilke grundforestillinger om verden og én selv, der ligger nedenunder det hele.
Selve samspillet med resten af verden er fint beskrevet af Albert Bandura[3], som har opstillet modellen for triadisk reciprokalitet:
Ens personlighed spiller sammen med ens handlinger, og begge dele påvirkes af – og påvirker – omverdenen. Hvis man f.eks. gerne vil virke "cool" (person), og forbinder det med at ryge (adfærd), vil man begynde at tænde en cigaret (adfærd), og derved føle sig "cool". Når man har tændt et vist antal cigaretter (adfærd), er det ved at blive en del af ens identitet (personlighed): "Jeg er ryger".
Udover individuelt kan metoden med stor fordel anvendes også i par- og familiesammenhænge[4] [5]:
Samliv er også præget af forestillinger og tolkninger. Mange mener f.eks., at kærlighed bevises ved at læse tanker ("Det burde jeg ikke behøve at sige"), at mænd nu engang er bedst til biler, at enhver familie bør have to-tre børn, to biler og et hus, der ligner Bo Bedre. Og hvis virkeligheden er en anden, kan dette give anledning til tanker om fiasko og følelser af værdiløshed og meningsløshed. Men de fleste mennesker vil – når de får lejlighed til at reflektere – være uenige med sig selv i mange af disse forestillinger. Samtidig er mange familieproblemer netop baseret på uudtalte forventninger – hvorfor terapien blandt andet handler om at blive klar over hinandens tanker.
Terapiformen er efterhånden blevet usædvanlig godt dokumenteret ved empirisk forskning inden for en meget lang række sygdomme[6] – herunder angst, depressonslidelser, spiseforstyrrelser, samlivs- og alkoholproblemer, personlighedsforstyrrelser[7], psykoser og en hel del andre psykiske vanskeligheder og lidelser.
Kilder
- ^ Beck, A.T., Rush, A.J., Shaw, B.F., & Emery, G. (1979). Cognitive Therapy of Depression. NY: Guilford Press.
- ^ Indføringen er baseret på: Christian A. Stewart-Ferrer (2007). Kognitiv terapi. Paper præsenteret ved konferencen "Unge med borderlinesymptomer". København: IFKU (arr.). Upubl. Anvendt med forfatterens tilladelse, herunder illustrationerne.
- ^ Bandura, A. (1986). Social Foundations of Thought and Action. A Social Cognitive Theory. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall, Inc.
- ^ Stewart-Ferrer, C.A. (2008). Kognitiv par- og familieterapi. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Vol. 86, Jan 2008, ss. 103-114.
- ^ Stewart-Ferrer, C.A. (2008). Kognitiv par- og familieterapi. I Rosendahl, M., & Hilden, J. (red.), Kognitiv adfærdsterapi i almen praksis. Kbh.: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Ss. 166-177.
- ^ Academy of Cognitive Therapy – - What Research Shows
- ^ Beck, A.T., Freeman, A., Davis, D.D., and Associates (2004). Cognitive Therapy of Personality Disorders. 2nd Edition. NY: The Guilford Press.
Eksterne henvisninger
- Det danske selskab for kognitive terapeuter – SAKT
- To amerikanske institutter: The Beck Institute – The Albert Ellis Institute
- Lydforedrag om angst og kognitiv terapi ved Nicole Rosenberg, chefpsykolog på Klinik for Angst og Tvangslidelser, Århus
- Slipangsten.dk - Terapi mod angst