Konstance af Bretagne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Konstance af Bretagne
Hertuginde af Bretagne
Regerede 11661201
Forgænger Conan 4.
Medregenter Godfred 2. (1181-86)
Arthur 1. (1196-1201)
Guy af Thouars (1196-1201)
Efterfølger Arthur 1.
Ægtefælle Godfred 2.
(1181-1186)
Ranulf de Blondeville, 6. jarl af Chester
(1188-1198, annulleret)
Guy af Thouars
(1199-1201)
Børn med Godfred 2.:
med Guy af Thouars:
Hus Huset Penthiévre
Far Conan 4., hertug af Bretagne
Mor Margrete af Huntingdon
Født ca. 1161
Død ca. 5. september 1201 (50 år)
Nantes, Frankrig
Hvilested Villeneuve Klostret, Les Soriniéres, Pays de la Loire, Frankrig
Religion Romersk-katolsk

Konstance (Bretonsk: Konstanza; 1161  – ca. 5. september 1201) var hertuginde af Bretagne fra 1166 til sin død i 1201[1] og grevinde af Richmond fra 1171 til 1201. Konstance var datter af Conan 4., hertug af Bretagne og hans hustru Margrete af Huntingdon, en søster til de skotske konger Malcolm 4. og Vilhelm 1.

Liv og regeringstid[redigér | rediger kildetekst]

Konstance af Penthièvres banner

Konstances far Conan 4. havde genforenet Hertugdømmet Bretagne i krige mod Henrik 2. af England. Efter krigene mod Henrik 2. stod Conan 4. over for nogle bretonske adeliges oprør. Han appellerede til Henrik 2. om hjælp til at slå disse oprør ned.

I 1166 invaderede Henrik Bretagne for at straffe de lokale baroners oprør. For at få fuld kontrol over hertugdømmet tvang han Conan 4. til at abdicere til fordel for Konstance og forlovede hende med sin fjerde legitime søn Godfred. Fem år gamle Konstance efterfulgte ham som hertuginde af Bretagne.[2]

Hun tilbragte sin ungdom ved det engelske hof.[3]

I februar 1171 døde Conan 4. Selvom hans datter Konstance var arving til jarlen af Richmond, modtog hun ikke sin arv før i 1183/1184.[1]

I 1181 blev den tyve år gamle Konstance tvunget til at ægte Godfred. Den 19. august 1186 blev Godfred trampet ihjel i en rideulykke under en ridderturnering i Paris. Konstance blev derefter den effektive hersker af Bretagne.

Den 3. februar 1188 fik Henrik 2. af England imidlertid Konstance gift med Ranulf de Blondeville, 6. jarl af Chester, en af de mest magtfulde jarler i England. Selvom Ranulf brugte titlen af hertug af Bretagne, dog ikke konsekvent, havde han aldrig kontrollen over hertugdømmet, og det vides ikke om han spillede en vigtig rolle der, og bretonerne såvel som Konstance anerkendte ham aldrig som Hertug iure uxoris og udelukkede ham fra hertugdømmets regering.[4]

I 1191 erklærede Kong Richard 1. af England officielt sin nevø, Konstances søn Arthur 1., hertug af Bretagne som sin arving i en traktat underskrevet med Filip 2. August af Frankrig.

For at fremme sin søn Arthurs stilling og arv inkluderede Konstance ham i hertugdømmets regering i 1196. Som svar på denne handling, der forhindrede hans planer, indkaldte Richard hende til Bayeux og fik hende bortført af Ranulf i Pontorson og fængslet i Saint-James de Beuvron. Han spredte rygtet om, at årsagen til Konstances fængsling lå i hendes ægteskab. Som et resultat blev der gjort oprør over hele Bretagne på hendes vegne, og Arthur blev sendt til Brest. Richard krævede, at der blev givet gidsler til ham i bytte for Konstances frihed. Bretonerne indvilligede, men Konstance og gidslerne forblev fængslet og oprøret fortsatte. Richard bøjede sig til sidst for et voksende pres og fik hertuginden løsladt i 1198.[5] Tilbage i Bretagne fik Konstance sit ægteskab annulleret.

Den 1. juni 1199 besluttede Pave Innocent 3. endeligt, at ærkebispesædet Dol skulle underlægges Metropolitten af Tours og fratog ærkebiskoppen hans titel og pallium. Ærkebispesædet blev derefter igen et bispedømme. Konstance var uenig i denne beslutning, der var til fordel for Filip Augustus i forhold til Bretagne, og blev derfor ekskommuniseret.[6]

Konstance tog Guy af Thouars som sin næste mand i september eller oktober 1199.

Mellem 1198 og tidspunktet for hendes død, hvor hun fødte to tvillingedøtre, regerede Konstance sammen med sin søn Arthur som medregent. I løbet af disse år rådede Konstance sin søn til en fransk alliance og fulgte sin afdøde mand Godfred 2.'s politik.

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Som pige kunne Konstance ikke have arvet hertugdømmet ved sin fars død, hvis hun havde haft en bror. Et rettighedsbrev fra Margarete, Konstances mor, ser ud til at vise, at hun og Conan havde mere end et barn.[7] To rettighedsbreve fra af Konstance og hendes søn Arthur omkring år 1200 nævner imidlertid en bror til Konstance, Vilhelm "clericus ". Som dreng skulle Vilhelm logisk set have arvet hertugdømmet efter Conan. Ifølge Everard tvang Henrik 2. Konstances far til at abdicere i 1166 netop for at forhindre enhver søn af hertugen i at arve hertugdømmet.[8]

Konstance og Godfred fik tre børn:

Konstance og Guy fik to døtre:

Flere kilder indikerer, at Konstance måske fik en tredje datter med Guy:[12]

Død og begravelse[redigér | rediger kildetekst]

Konstance døde, 40 år gammel, den 5. september 1201 i Nantes. Hun blev begravet i Villeneuve Klostret, Nær Nantes.[18]

Konstances dødsårsag er omdiskuteret. Chronique de Tours indikerer, at hun døde af spedalskhed, men denne påstand er tvivlsom.[19] Det antages også, at hun døde af komplikationer i forbindelse med fødslen af hendes tvillingedøtre.

I kulturelle fremstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Konstance er en karakter i stykket Kong Johan af William Shakespeare, hvor hun har flere meget veltalende taler om sorg og død. På film og tv er hun blevet portrætteret af Julia Neilson i den korte stumfilm KIng John (1899), der genskaber Johnas dødsscene i slutningen af stykket, Sonia Dresdel i BBC Sunday Night Theatres version (1952) og Claire Bloom i BBC Shakespeare version (1984). I ITC-serien The Adventures of Robin Hood optrådte hun i fem episoder, hvor hun blev spillet af forskellige skuespillerinder: Dorothy Alison (serie 1 og 2), Pamela Alan (serie 3) og Patricia Marmont (serie 4). Hun blev også spillet af Paula Williams (som pige) og Nina Francis (som voksen) i BBC TV-dramaserien The Devil's Crown (1978).

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Judith Everard, Michael Jones, The Charters of Duchess Constance of Brittany and her Family (1171-1221), The Boydell Press, 1999, p. 38
  2. ^ Everard, Judith (2000). Brittany and the Angevins: Province and Empire, 1158-1203. Cambridge University Press, 2000, p 42
  3. ^ Borgnis Desbordes, Eric, Constance de Bretagne (1161-1201), une duchesse face à Richard Cœur de Lion et Jean sans Terre, Yoran embanner, 2018, p. 91
  4. ^ Jacques Choffel, La Bretagne sous l'orage Plantagenet, 1990, pp 140 and 165
  5. ^ Jacques Choffel, La Bretagne sous l'orage Plantagenet, 1990, pp 203-204.
  6. ^ Borgnis Desbordes, Eric, Constance de Bretagne (1161-1201), une duchesse face à Richard Cœur de Lion et Jean sans Terre, Yoran embanner, 2018, p. 408-409
  7. ^ Judith Everard and Michael Jones, The Charters of Duchess Constance of Brittany and Her Family (1171-1221), The Boydell Press, 1999, pp 93-94
  8. ^ Everard, Judith (2000). Brittany and the Angevins: Province and Empire, 1158-1203. Cambridge University Press, 2000, p 43
  9. ^ Michael Jones, « Eleanor, suo jure duchess of Brittany (1182x4–1241) », Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004 ; online edition, January 2008.
  10. ^ Guy-Alexis Lobineau, Histoire de Bretagne, Palais Royal, 1973, I, p. 171, CLIX
  11. ^ Malcolm A. Craig, « A Second Daughter of Geoffrey of Brittany », Historical Research, vol. 50, n° 121 (May 1977), p. 112-115.
  12. ^ a b Arthur Le Moyne de La Borderie, Histoire de Bretagne, Tome troisième, p. 288
  13. ^ Pierre-Hyacinthe Morice, Histoire ecclésiastique et civile de Bretagne, Tome premier, p. 129 and 150
  14. ^ Charles Taillandier, Histoire ecclésiastique et civile de Bretagne, Tome second, p. IX
  15. ^ Prudence Guillaume de Roujoux, Histoire des rois et des ducs de Bretagne, Tome second, p. 231
  16. ^ Pierre Antoine Noël Bruno, comte Daru, Histoire de Bretagne, Tome premier, p. 407
  17. ^ François Manet, Histoire de la Petite-Bretagne, ou Bretagne Armorique, depuis ses premiers habitans connus, Tome second, p. 308
  18. ^ Quaghebeur, Joëlle. La Cornouaille du IXème au XIIème siècles : mémoire, pouvoirs, noblesse, Rennes Quimper, Presses universitaires de Rennes, Société archéologique du Finistère, 2002, p. 367.
  19. ^ Borgnis Desbordes, Eric, Constance de Bretagne (1161-1201), une duchesse face à Richard Cœur de Lion et Jean sans Terre, Yoran embanner, 2018, p. 437, note 200