Kornati Nationalpark
| Kornati Nationalpark | |
|---|---|
| Nacionalni park Kornati | |
|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
 Udsigt fra øen Kornat mod nordvest | |
  Kornati Nationalpark | |
| Sted |
Adriaterhavet,  Kroatien |
| Koordinater | 43°48′N 15°18′Ø / 43.8°N 15.3°ØKoordinater: 43°48′N 15°18′Ø / 43.8°N 15.3°Ø |
| Areal | 220 km² |
| Skabt | 1980 |
| Besøgende | Omkring 50.000 (2005) |
| Website |
www.np-kornati.hr Butina 2 HR-22243 Murter |
Kornati Nationalpark (kroatisk. Nacionalni park Kornati ), også kaldet Nationalpark Kornaten, omfatter en del af Kornati-øgruppen (kroatisk. Kornatski otoci eller blot Kornati ) i den kroatiske del af Adriaterhavet. Kornati-øerne er den tætteste øgruppe i Middelhavet og blev erklæret en nationalpark under streng naturbeskyttelse i 1980. Nationalparken, der er et karstlandskab, har et samlet areal på 220 kvadratkilometer. Det (undersøiske) havområde omkring øerne hører også til nationalparken.
I alt består nationalparken af 89 øer, holme og klipper. Den største hedder Kornat. Vegetationen på øerne er for det meste sparsom. Øerne er dannet af kalksten og har enten lidt vegetation (maquis) eller er nøgne, og der er hverken vandløb eller kilder. Nationalparkadministrationen ligger i byen Murter på øen af samme navn ikke langt fra øgruppen. Indbyggerne på øen Murter har altid været anset for at have tætte bånd til øgruppen, hvorfor de stadig er ansvarlige for øgruppens administration i dag.
Kornati Cup om foråret er en kapsejlads, der er den største regatta i Kroatien.
[redigér | rediger kildetekst]
Navnet på Kornati-øerne skyldes de særlige geologiske forhold i denne maritime region. Undergrundens beskaffenhed adskiller sig ikke særligt fra det nærliggende fastland, dvs. Kornati-øernes undergrund består af meget porøs kalksten. I modsætning til alle andre Adriaterhavsøer har Kornati-øerne stejle klippevægge, der skråner mod det åbne hav. Disse klipper kaldes "kroner" (kroatisk krone, italiensk corone) af den lokale befolkning, og er særligt bemærkelsesværdige set fra siden. Nogle steder når klipperne ned til 90 m under havets overflade (f.eks. på øerne Piškera og Rasip). De højeste klipper, der falder stejlt ned i havet, er på øen Klobučar (82 muh.).
Øerne i Kornati Nationalpark gennem historien[redigér | rediger kildetekst]
Neolitikum[redigér | rediger kildetekst]
Folk boede allerede på Kornati-øerne under yngre stenalder. Dette er indikeret af fund af stenøkser i Zeljkovac-feltet, under Pedinka- bjerget på øen Kornat.
Illyrere og gotere[redigér | rediger kildetekst]
De første bekræftede koloniseringer af øerne stammer fra de illyriske og gotiske perioder. Dette indikeres af små firkantede huse, der står alene eller i grupper (der er f.eks. rester under Pedinka-bjerget). Desuden er der små bebyggelser (Šćikat, Stražišće, Tureta, Grba) og klynger, der indikerer en større befolkning på det tidspunkt (disse ligger på næsten alle bakkerne på øerne Kornat og Žut).
Romerriget[redigér | rediger kildetekst]
Romerriget satte også sit præg på Kornati-øerne. I dag kan resterne af en villa rustica i Proversi og akvarier på Svrsati beundres. Andre spor fra Romerriget kan hovedsageligt findes under vandet, såsom saltværket i Sipnatam eller havnefaciliteterne i Vela Proversa.
Det Byzantinske Rige[redigér | rediger kildetekst]
Ifølge mange efterlod byzantinernes eller goternes styre den mest markante bygning på Kornati-øerne: Tureta-fæstningen på øen Kornat. Bygningen kan henføres til senantikken eller tidlig middelalder og stammer formentlig fra 600-tallet. århundrede, dvs. før kroaternes bosættelse af Adriaterhavet. Det menes, at fæstningen blev bygget til militære formål for at sikre skibsfarten i det dengang farlige Adriaterhav.
Der er også en tidlig kristen basilika (også fra det byzantinske riges tid) under Tureta-fæstningen. I dag kan det meste af apsis og dele af grundmurene besøges. På grund af kirkens størrelse (30×13 m) det antages, at der i denne tid skal have boet et betydeligt antal beboere på øen.
I umiddelbar nærhed af kirken findes spor efter en bygning. Forskere er ikke enige om, hvorvidt det er et tempelridder- eller et benediktinerkloster.
Folkevandringer[redigér | rediger kildetekst]
Med kroaternes ankomst til det nuværende Dalmatien, blev den romerske befolkning tvunget til at flygte fra fastlandet til øerne. Dette var dog kun kortvarigt, da havet ikke længere repræsenterede nogen yderligere hindring for kroaterne. Sådan gik det til, at Kornati-øerne indtil den 13. århundrede forblev næsten ubeboet.
Middelalderen[redigér | rediger kildetekst]
Fra det 13 århundrede blev Kornati-øerne befolket igen. Forskellige bygninger fra middelalderen kan besøges. En af disse bygninger er kirken " Gospa od Tarca " (eng. Madonna af Tarac, ofte omtalt som Havets Dronning) i Tarac-bugten, som sandsynligvis blev bygget på resterne af en tidlig kristen basilika. En nøjagtig datering af denne kirke er ikke mulig, så datoerne varierer fra den 12./13. århundrede, 14 århundrede til det 15./16. århundrede Resterne af en saltforekomst og resterne af et saltproduktionsanlæg , der sank i havet i Lavsa-bugten (formentlig anden halvdel af 1300-tallet), stammer også fra middelalderen.
Republikken Venedig[redigér | rediger kildetekst]
Kornati-øerne er kendt for fiskeri, og var særligt vigtige i det 16. århundrede. Republikken Venedig byggede et fort på den lille ø Vela Panitula, som hovedsageligt blev brugt til at opkræve skatter på fiskeri fra Kornati-øerne. En fiskerby blev bygget i umiddelbar nærhed af slottet på øen Piškera (Jadra). De to øer var forbundet med en bro. En kirke med gotiske elementer blev også bygget i fiskerbyen og blev indviet i 1560. Med republikken Venedigs fald i slutningen af det 18. århundrede blev fortet og fiskerlejet forladt. I dag er der næsten ikke spor tilbage af landsbyen, det samme gælder fortet. Kirken blev dog restaureret. Det besøges stadig jævnligt i dag.
Turisme og adgang[redigér | rediger kildetekst]
Fra de tættere kystbyer tilbydes udflugter til Kornati Nationalpark næsten dagligt i sommermånederne. De fleste udflugter tilbydes fra byen Murter, hvor nationalparkens administration også er placeret. Umiddelbart nord for Kornati National Park ligger Telašćica naturpark.
Adgang til det beskyttede nationalparkområde er mod betaling. Både, der sejler gennem nationalparkområdet, er forpligtet til enten at betale adgangsgebyr på stedet eller forudbetale dette til nationalparkens administration. Derudover gælder strenge adfærdsregler inden for nationalparkområdet.
Nationalparkens øer[redigér | rediger kildetekst]
Kort med alle koordinater, OSM WikiMap
