Kosovska Mitrovica

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kosovska Mitrovica
Косовска Митровица, Mitrovica Rediger på Wikidata
Overblik
Land Kosovo Kosovo
Postnr. 40000 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 71.601 (2011) Rediger på Wikidata
 - Areal 350 km²
 - Befolkningstæthed 205 pr. km²
Andet
Tidszone Centraleuropæisk tid Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 500 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside kk.rks-gov.net/mitroviceejugut/
Oversigtskort

Mitrovica eller Mitrovicë (albansk) eller Kosovska Mitrovica/Косовска Митровица (serbisk) er en by som ligger i Kosovo. Mitrovica er også en kommune som foruden byen omfatter 49 landsbyer. Byen ligger i den nordlige del af Kosovo på bredden af floden Ibër, som deler byen i en sydlig og nordlig del. Nord for byen begynder Ibër-kløften, som strækker sig til byen Kraljevo i Serbien. Byen er en af de ældste bebyggelser i Kosovo og navnet Mitrovica stammer fra det 14. århundrede.

Minedrift[redigér | rediger kildetekst]

Bjergværksdriften i området, hvor Mitrovica nu ligger, går helt tilbage til Romerrigets tid. Også mens osmannerne herskede blev der udvundet metaller i området. Byens hurtige vækst begyndte i det 19. århundrede da et engelsk selskab begyndte at udvinde bly og zink i minen Trepça. Siden dengang er byen blevet den næststørste i Kosovo.

Forurening[redigér | rediger kildetekst]

Samtidig er Mitrovica blevet én af de mest forurenede byer i Europa. Forureningen stammer i hovedsagen fra de industrielle virksomheder, som er opstået i tilknytning til minedriften. Den store batterifabrik i byens sydlige del blev delvis ødelagt under Kosovokrigen og har siden ligget hen som en tikkende miljømæssig bombe. Blysmelteværket i Zvecan lige nord for Mitrovica blev på foranledning af UNMIK besat og lukket af KFOR-styrker i august 2000 på grund af en helt uacceptabel høj udledning af bly til atmosfæren. Undersøgelser har vist at kvinder og børn i Mitrovica har henholdsvis to og fire gange så meget bly i blodet, som tilsvarende grupper i andre byer i området. Det er også påvist, at børn opvokset i Mitrovica gennemgår en signifikant langsommere psykomotorisk udvikling end tilsvarende børn fra andre byer i Kosovo.

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Inden NATO's angreb i 1999 boede der i kommunen Mitrovica omkring 116.500 indbyggere. Ifølge optællingen fra 1991 var der i kommunen 104.022 indbyggere af hvilke 78% var albanere, 10,2% serbere, 4,96% bosniere, 4,63% romaer (sigøjnere) og 0,41% tyrkere. Den største del af den ikke-albanske befolkning levede i byen Mitrovica, som havde 68.000 indbyggere – 71% kosovoalbanere, omkring 9.000 serbere og 10.141 andre nationaliteter. Størstedelen af serberne levede i byens nordlige del, mens albanerne levede i den sydlige del syd for floden Ibar.

Kosovokrigen[redigér | rediger kildetekst]

Både byen og kommunen blev meget beskadiget under de serbiske og NATO'S bombardementer og byen er i dag symbol for etnisk deling i Kosovo. I den sydlige del lever omkring 60.000 albanere. Omkring 30.000 albanere flygtede fra den nordlige del af byen efter konflikten. I den nordlige del boede omkring 10.000 serbere, men indbyggertallet voksede, da andre serbiske flygtninge fra Kosovo søgte tilflugt i byen efter krigen. Foruden dem i den nordlige del lever der omkring 2.000 albanere og 1.700 bosniere.

Wikimedia Commons har medier relateret til: