Krim-offensiven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Del af Østfronten under 2. verdenskrig
Sovjetiske soldater, der krydser Sivasj-bugten, på vej til Krim
Sovjetiske soldater, der krydser Sivasj-bugten, på vej til Krim
Dato 8. april - 12. maj 1944
Sted Krim, Russiske SFSR, Sovjetunionen
Resultat Sovjetisk sejr, befrielsen af Krim fra nazistisk besættelse
Parter
Sovjetunionen Sovjetunionen Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Flag of Romania.svg Rumænien
Flag of Bulgaria.svg Bulgarien[1]
Ledere
Sovjetunionen Fjodor Tolbukhin
Sovjetunionen Filipp Oktjabrskij
Nazi-Tyskland Erwin Jaenecke
Naval ensign of Romania (1922-1947).svg Horia Macellariu
Styrke
462.400[2][3]
560 kampvogne og stormartilleri
6.000 kanoner
1.200 fly
255.970[3]
1.815 kanoner
Tab
84.819
17.754 faldne eller savnede
67.065 sårede eller syge
171 kampvogne
521 kanoner
179 fly[2][3]

Tab til søs:
1 ubåd
1 motortorpedobåd
12+ fly
96.700[4]
Nazi-Tyskland
31.700 faldne eller savnede
33.400 sårede
Flag of Romania.svg
25.800 faldne eller savnede
5.800 sårede

Tab til søs:
Nazi-Tyskland
4 ubådsjagere
5 fragtskibe
1 tankskib
3 slæbebåde
3 lægtere
3 motorbåde
Flag of Romania.svg
3 fragtskibe
Østfronten august 1943 til december 1944.

Krimoffensiv (russisk: Крымская наступательная операция, dansk: ~ Krims offensive operation; tysk: Schlacht um die Krim, dansk: ~ Slaget om Krim, 8. april - 12. maj 1944) var en række af den Røde Hærs offensive operationer, der var rettet mod det tyskbesatte Krim. Kampene omfattede Den Røde Hærs fjerde ukrainske front og den tyske 17. Arme fra Heeresgruppe A, der bestod af Wehrmacht og rumænske formationer. Kampene sluttede med tyskernes evakueringen af Krim. Tyske og rumænske styrker led betydelige tab under evakueringen.

Situationen før operationen[redigér | redigér wikikode]

Som følge af Nizjnedneprovskajas strategiske operation 26. september til 20. december 1943 var den tyske 17. Arme fra Heeresgruppe A blevet isoleret på Krim, mente den øverste ledelse af Wehrmacht, at det forekom uhensigtsmæssigt at fastholde styrkerne på Krim. Imidlertid beordrede Hitler at forsvare Krim til det sidst mulige, idet han troede, at halvøens overgivelse ville få Rumænien og Bulgarien til forlade Aksemagterne.

Kamphandlingerne[redigér | redigér wikikode]

Kamphandlingerne indledtes den 8. april. To dage senere blev det tyske forsvar overvundet. 2. gvardejskaja arme indledte en offensiv mod Armjansk på det nordlige Krim, og 51. arme omringede de tysk-rumænske tropper. For at undslippe belejringen indledte de tysk-rumænske allierede et tilbagetog. Om natten den 11. april angreb tropperne under kommando af Andrej Jerjomenko Kertj og tog kontrollen med byen om morgenen. Den 13. april faldt Simferopol også. Den 15. april marcherede den røde hær mod Sevastopol. Fra den 16.-30. april forsøgte sovjetiske tropper gentagne gange at storme byen. 3. maj mente Erwin Jaenecke af muligheden for at kunne forsvare byen var udtømte, og han blev frataget kommandoen. Den sovjetiske komando indledte et omfattende angreb på Sevastopol den 5 maj. Efter fire dages hårde kampe kunne de sovjetiske tropper befri byen den 9. maj.

Den 12. maj overgav de sidste lommer af wehrmachttropper på Heracles halvøen.

General Kurt von Tippelskirch beskriver begivenhederne i kampens sidste dage således:

Citat Rester af tre tyske divisioner og et stort antal af spredte grupper af tyske og rumænske soldater flygtede til Heracles halvøen, som de forsvarede med den dødsdømtes desperation, uden et øjeblik at opgive håbet om at blive evakueret. Men deres standhaftighed viste sig at være forgæves. Den 10. maj modtog de fantastiske nyheder, at de lovede transportskibe blev forsinket i 24 timer. Men den næste dag spejdede de forgæves efter de reddende både i horisonten. Fanget på en smal landtange, udsat for kontinuerlige luftangreb og angreb af meget overlegne fjendtlige styrker, mistede de tyske tropper alt håb om at slippe ud af dette helvede, levende. Forhandlingerne med fjenden om overgivelse satte en stopper for de meningsløse forventninger om hjælp. Citat
Kurt von Tippelskirch[5]

Resultat[redigér | redigér wikikode]

Krim-operationen var en total nedkæmpning af Wehrmachts 17. Arme, med uoprettelig tab. Kampene havde kostet Wehrmacht knap 100.000 faldne og tilfangetagne. Til dette tal skal lægges betydelige tab af wehrmachttropper under evakueringen over havet, hvorunder store dele af den rumænske Sortehavet flåde blev ødelagt. Især udsattes evakueringsflåden for flyangreb og de tyske transportskibe "Totila" og "Teja" blev sænket med omkring 8.000 soldater. Således er de samlede tysk-rumænske tab anslået til 140.000 soldater og officerer.

Som følge af Krims befrielse blev truslen mod den sydlige fløj af røde hærs sydfront fjernet, og flådens vigtigste flådebase, Sevastopol, blev befriet. Samtidigt betød sejren på Krim, at Sovetunionen igen fik kontrol over Sortehavet, hvilket undergravede Tysklands position i Rumænien, Tyrkiet og Bulgarien.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hayward 1998, pp. 50–51: Allowed German and Italian warships to use Bulgarian ports for operations in the Black Sea.
  2. ^ a b Glantz (1995), p. 298
  3. ^ a b c Clodfelter 2017, s. 459.
  4. ^ Müller (2005), p. 290
  5. ^ Kurt von Tippelskirch (1954): Geschichte des zweiten Weltkrieges, Athenäum-Verlag, Bonn

Literatur[redigér | redigér wikikode]

  • Clodfelter, M. (2017). Warfare and Armed Conflicts: A Statistical Encyclopedia of Casualty and Other Figures, 1492-2015 (4th udgave). Jefferson, North Carolina: McFarland. ISBN 978-0786474707. 
  • Pickert, W. Vom Kuban-Brueckenkopf bis Sewastopol – Flakartillerie im Verband der 17. Armee'
  • Glantz, David M. & House, Jonathan (1995). When Titans Clashed: How the Red Army Stopped Hitler. Lawrence, Kansas: University Press of Kansas. ISBN 0-7006-0899-0.
  • Ziemke, E.F. 'Stalingrad to Berlin'
  • Müller, Rolf-Dieter. Der letzte deutsche Krieg 1939–1945. Stuttgart 2005. ISBN 3-608-94133-9