Historiografi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Historiografi er udforskningen og fremstillingen af historiefagets egen historie. Som et samlet fag kan man sige, at historiografien er interesseret i, hvordan historiefaget blev grundlagt i tiden omkring Kristian Erslev og siden har udviklet sig frem til i dag. Derudover har hvert historisk emne sin egen historiografi, forstået på den måde, at et hvert emne er blevet beskrevet forskelligt af forskellige historikere. I fagvidenskabeligt arbejde er det således vigtigt at kende til historiografien i bestemt emne, før man selv kan bidrage til diskussionen. I de seneste 20-30 år er der kommet mere interesse for historiografien som forskningsfelt.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Claus Møller Jørgensen (2012) "Historiografiens formål" Temp, nr. 4, s. 145-164.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Inga Floto (2005) Historie – En videnskabshistorisk undersøgelse. København: Museum Tusculanums Forlag.
  • Claus Møller Jørgensen (2012) "Historiografiens formål" Temp, nr. 4, s. 145-164.
  • Daniel Woolf (2011) A Global History of History. Cambridge: Cambridge University Press.