Kryptologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kryptologi er læren om hemmeligholdelse af information. Ordet stammer fra græsk og består af kryptos der betyder hemmelig, og -logi der er betyder "læren om", ergo læren om det hemmelige.

Kryptologi omfatter i dag et væld af emner, herunder:

  • Mere eksotiske emner som

Til brug for disse områder benytter kryptologien sig af en række værktøjer som

Kryptologiens historie[redigér | redigér wikikode]

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Kryptologi har været brugt hele vejen op gennem historien, og er en kamp mellem kodeskaberne (kryptograferne) og kodebryderne (kryptoanalytikerne).

Den moderne kryptologi er baseret på avanceret matematik (især diskret matematik, talteori, gruppeteori, lineær algebra, sandsynlighedsregning og informationsteori), og kræver computere (og dermed kendskab til beregningskompleksitet, algoritmer mm.) for at kode og afkode meddelelser. Desuden har man ved hjælp af fundamentale fysiske principper skabt ubetinget sikre kommunikationskanaler. Det ser også ud til at kodeskaberne er betydeligt foran kodebryderne.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Douglas R. Stinson: Cryptography – Theory and Practice. CRC Press, 1995. ISBN 0-8493-8521-0.

Se også[redigér | redigér wikikode]