Spring til indhold

Kubuntu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kubuntu
Del af Linux-familien
Kubuntu 22.04 LTS (da) med KDE 5.24
UdviklerCanonical Ltd.
Først udgivet8. april 2005
Seneste udgave22.04 (Jammy Jellyfish)  (21. april 2022)
Platform x86, AMD64
BrugergrænsefladeKDE
KernetypeMonolitisk kerne (Linux)
PakkehåndteringKPackageKit, Synaptic, APT
KildekodetilgængelighedFOSS
LicensGPL, GFDL
WebstedKubuntu.org

Kubuntu er en officiel afledt udgave af Ubuntu, der i stedet for at anvende GNOME (skrivebordsmiljø), anvender KDE Plasma Desktop. Systemet er en del af Ubuntu-projektet, og bruger dermed det samme underliggende system. Det er muligt at installere KDE Plasma Desktop (kubuntu-desktop) sammen med Unity skrivebordsmiljøet (ubuntu-desktop) på samme maskine. Alle Kubuntus pakker deles med Ubuntu. Endvidere bliver Kubuntu udgivet på samme tid som Ubuntu.

"Kubuntu" betyder "mod menneskelighed på Bemba og kommer fra udtrykket Ubuntu, der betyder menneskelighed. K repræsenterer KDE fællesskabet, som er grundlaget for Kubuntu. Ved et tilfælde betyder Kubuntu også "fri" på Kirundi[1].

Oprindeligt var Ubuntu tænkt kun som en GNOME-distribution. Dette fik KDE-udvikleren, Jonathan Riddell, til at reagere. På sin blog tilkendegav han interesse for deltagelse.[2] Eftersom Ubuntu var bygget som et GNOME system, krævede det en masse ædnringer at få Kubuntu til at virke korrekte. Blandt andet skulle et hardwarebibliotek laves. Programmer og pakker ligeledes. Desuden manglede de mandskab. Dette har ændret sig siden da, hvor Kubuntu nu selv har mange medlemmer såvel som et stort og stærkt fællesskab.[3]

Versionsoversigt

[redigér | rediger kildetekst]
Version Kodenavn Udgivelsesdato Brugerhjælp indtil Noter
5.04 Hoary Hedgehog 8. april 2005 Oktober, 2006 Indeholder 3.4 udgaven af KDE samt pakkerne Amarok, Kaffeine, Gwenview, og K3b.
5.10 Breezy Badger 13. oktober 2005 April, 2007 Indeholder 3.4.3 udgaven af KDE samt har fået tilføjet Adept pakkehåndteringsprogrammet.
6.06 LTS Dapper Drake 1. juni 2006 Juni, 2009 Canonicals første LTS (long term support) udgave samt udgivet med en live-cd og en grafisk opstart.
6.10 Edgy Eft 26. oktober 2006 April, 2008 Indeholder 3.5.5 udgaven af KDE samt billedhåndteringsprogrammet Digikam.
7.04 Feisty Fawn 19. april 2007 Oktober, 2008 Indeholder 3.5.6 udgaven af KDE samt printerhåndtering og KNetworkmanager.
7.10 Gutsy Gibbon 18. oktober 2007 April, 2009 Nye baggrunde samt mappebrowseren Dolphin.
8.04[4] Hardy Heron 24. april 2008 Oktober, 2009 Indeholder både en 3.5 og 4.0[5] udgave af KDE.
8.10 Intrepid Ibex 30. oktober 2008 April, 2010 Indeholder KDE 4.1.2, Linux kernel 2.6.27, Xserver 1.5, Adept Manager 3, KNetworkmanger 0.7, og Kwin skrivebordseffekter.
9.04 Jaunty Jackalope 23. april 2009 Oktober, 2010 KDE 4.2.2 udgaven samt Kernel 26.28, Xserver 1.6 og KPackageKit samt hurtigere opstart og filsystemet ext4.
9.10 Karmic Koala 29. oktober 2009 April, 2011 KDE 4.3.2 udgaven samt nu GRUB 2, og en 2.6.31 kernel.
10.04 LTS[6] Lucid Lynx 29. april 2010 Maj, 2013 Indeholder KDE 4.4.2 samt Kernel 2.6.32 og KPackagekit 0.5.4, Firefox KDE integration, og touchpad konfiguration. Canonicals anden LTS udgave, hvor sikkerhedsopdateringer vil blive udgivet for de næste tre år.
10.10 Maverick Meerkat 10. oktober 2010 April, 2012 KDE udgave 4.5 med hurtigere login. Konqueror browseren er udskiftet med Rekonq. Pulseaudio lydserver er inkluderet. KPackagekit indeholder nu kategorier.
11.04 Natty Narwhal 28. april 2011 Oktober, 2012 KDE 4.6 SC udgave, Kernel 2.6.38, GStreamer Multimedia Backend, GTK Oxygen tema samt spil installeret ved systeminstallation. UDisk og Upower erstatter HAL.
11.10 Oneiric Ocelot 13. oktober 2011 Maj, 2013 KDE 4.7 SC udgave, erstatning af KPackackagekit med muon software center[7].
12.04 LTS[8] Precise Pangolin 26. april 2012 April, 2017
12.10 Quantal Quetzal 18. oktober 2012 April, 2014
13.04 Raring Ringtail 25. april 2013 Januar, 2014
13.10 Saucy Salamander 17. oktober 2013 Juni, 2014
14.04 LTS[9] Trusty Tahr 17. april 2014 April, 2019
14.10 Utopic Unicorn 23. Oktober 2014 Juni, 2015
15.04 Vivid Vervet 23. april 2015 December, 2015
15.10 Wily Werewolf 22. Oktober 2015 Juli, 2016
16.04 LTS[10] Xenial Xerus 21. April 2016 April, 2019
16.10 Yakkety Yak 13. Oktober 2016 Juli, 2017
17.04 Zesty Zapus 13. April 2017 Januar, 2018
17.10 Artful Aardvark 19. Oktober 2017 Juli, 2018
18.04 LTS[11] Bionic Beaver 26. April 2018 April, 2021
18.10 Cosmic Cuttlefish 18. Oktober 2018 Juli, 2019
19.04 Disco Dingo 18. April 2019 Januar, 2020
19.10 Eoan Ermine 17. Oktober 2019 Juli, 2020
20.04 LTS[12] Focal Fossa 23. April 2020 April, 2023
20.10 Groovy Gorilla 22. Oktober 2020 Juli, 2021
21.04 Hirsute Hippo 22. April 2021 Januar, 2022
21.10 Impish Indri 14. Oktober 2021 Juli, 2022
22.04 LTS[13] Jammy Jellyfish 21. April 2022 April, 2025
22.10 Kinetic Kudu 20. Oktober 2022 Juli, 2023
Farver:
Gammel udgivelse; ikke længere brugerhjælp Gammel udgivelse; stadig brugerhjælp Nuværende udgivelse Fremtidig udgivelse

Den nuværende version af Kubuntu understøtter x86-64 (Intel x86 og AMD64) arkitekturer. Andre udgaver understøtter endvidere SPARC arkitektur, PowerPC etc. samt Playstation 3 akitektur.

Minimumskrvene for en skrivebordsinstallation: (samme som Ubuntu)

Stationær & Bærbar
Minimum Anbefallet
Processor 2 GHz dual core (x86)
Hukommelse 4 GiB RAM
Harddisk hukommelse 25 GB (minimum: 8.6 GB)
Grafikkort VGA @ 1024x768

Sammenligning med Ubuntu

[redigér | rediger kildetekst]

Forskellen mellem de to søsteroperativsystemer er typisk kun grafisk samt de anvendte redskaber.

Color Meaning
Grøn Both OSs
Gul Ubuntu Default
Blå Kubuntu Default
Software Ubuntu Kubuntu
Kernel & kerne Ubuntu Kernel & Core
Grafik X.org
Lyd PulseAudio
Multimedia GStreamer Xine (moving to GStreamer) via Phonon
Skrivebord GNOME KDE Plasma
Primary Toolkit GTK / Qt Qt
Browser Firefox
Kontorpakke LibreOffice
Email & PIM Thunderbird

Kunbutus Plasma skrivebord er mere fleksibelt end GNOME eller Unity. KDE er oprindeligt skabt for at gøre det lettere at migrere fra andre operativ systemer så som Microsoft Windows ved at lave et lignende layout. I dag kan KDE PLasma Desktop også anvende widgets, som tillader funktioner der minder om dem, der anvendes i andre operativsystemer. De har dog også en funktionalitet, som ikke findes på andre systemer.

Blandt Kubuntus mange pakker, findes der en række spil så som Klondike (Solitaire), Spider, Breakout, og Sudoku. Med Kubuntu følger LibreOffice[14] med, der overtog pladsen efter OpenOffice med udgivelsen af Kubuntu 11.04. Som alternativ til LibreOffice (og alle andre kontorpakker) har KDE også et KOffice. Hverken LibreOffice, OpenOffice eller KOffice har et notesprogram som Microsofts OneNote. Kubuntu har i sit pakkesystem et alternativ kaldet BasKet, som kan anvendes til samme formål. I forhold til billedsamlinger, kan man gennem KPackagekit, anskaffe sig Digikam, der giver brugeren adgang til at administrere store billedsamlinger på elegant vis. Kubuntu kommer med Rekonq understøttet af KDE, Firefox understøttet af Mozilla og Chrome (browser) understøttet af Google. Musikafspilning sker gennem Amarok, der i udgangspunktet understøtter Ogg Vorbis formater, men kan uden videre installere understøttelse af MP3. I dag har Kubuntu mere end 1000 tilknyttede pakker[3].

Pakkehåndtering: KPackagekit

[redigér | rediger kildetekst]
Se også Se også: PackageKit.
KPackagekit skærmbillede fra Kubuntu 11.04

KPackagekit er en grafisk håndtering af Ubuntu-familiens pakkelager. Det vil sige, hvis en bruger ønsker at anvende et af ovennævnte programmer, skal brugeren åbne KPackagekit og skrive navnet i søgefeltet. Herefter vil KPackagekit installere programmet samt alle nødvendige filer[15]. KPackagekit kan også anvendes til at installere udvidet understøttelse af forskellige filformater så som MP3. Hvis man ikke ved, hvad man leder efter, har KPackagekit også en tematisk indgang, hvor brugeren kan vælge programmer efter tema. Eksempelvis vil valg af spil medfører en liste over alle spil, der er i pakkelageret. Her er det muligt at finsortere, hvis man eksempelvis kun leder efter arkadespil. Ligesom med Windows, skal Kubuntu også opdateres. Opdateringer sker gennem KPackagekit på samme måde som gennem opdateringsfunktionen i Windows. Alternativet til KPackagekit er Synaptic Package Manager eller APT.

Udenfor pakkehåndtering

[redigér | rediger kildetekst]

Generelt anbefales det i Linuxmiljøet at anvende pakker, der findes i pakkehåndteringen. Dette skyldes, at vedligeholdes af den pågældende distribution. Imidlertid findes der pakker uden for pakkehåndteringen. Da Kubuntu (og Ubuntu) er bygget ovenpå Debian, understøtter førstnævnte .deb Debians ækvivalent til Windows .exe fil. Eksempelvis kan Chromes hentes via Googles hjemmeside som en .deb fil. Det samme gør sig gældende med Skype samt Realplayer.

Programmer i Kubuntu
Type Navn
Browser Rekonq, Firefox, Chrome**
Kontorpakker LibreOffice, KOffice*, BasKet*
Grafikprogrammer LibreOffice Draw, Kolorpaint*, Gimp (raster)*, Inkscape (vektor)*
Multimedie Amarok (lyd), Dragonplayer (video), VLC*, Realplayer**
Kalender etc. KOrganizer, Kontact
Messenger Kopete, Pidgin*, Emesene*, AMSN*, KMess*, Skype**
*) Skal installeres fra pakkehåndtering; **) .deb fil der skal downloades

Windows programmer

[redigér | rediger kildetekst]
Se også Se også: Wine.

Windows programmer kalder komponenter i Windows kernelen, som Kubuntu ikke har. Det kan derimod lade sig gøre ved at installere et kompatibilitetslag, som lægger sig mellem Linux-kernelen og programmet. Et typisk lag er Wine, der kan downloades fra pakkehåndteringsprogrammet. Alternativt kan CrossOver anvendes. Det findes dog ikke i Kubuntus pakkelager, men skal købes fra CodeWeavers hjemmeside. Det kan i mange henseender være anbefalelsesværdigt at installere et sådant lag, da mange programmer så som ordbøger ikke er lavet til Linux. Gads Bogskab kan køres via Wine på Linux[16].

Kubuntus kontrolpanel

[redigér | rediger kildetekst]
Kubuntu computer administration

Kubuntu har en meget omfattende computer administration, som kan bruges til at ændre i systemets grafiske fremtræden, foretrukkent grafisk brugerflade[17], login-skærm etc. Endvidere har Kubuntu en sektion for Desktop effekter eller skrivebordseffekter, som, alt afhængig af computerens styrke, kan anvendes til tilføje særlige effekter til vinduer, baggrunde etc. Eksempelvis kan man tilføje sin baggrund et levende snevejr. Netop omfanget af konfigurationsmuligheder, giver brugeren en enorm magt. Det gør det også muligt, at tilpasse systemet til en computer, der er mindre kraftfuld. Det vil sige, at den nyeste udgave af Kubuntu kan køre på ældre computere blot uden et vist antal af grafiske effekter. Det er også muligt at oprette og administrere andre brugere samt definere, hvad en bruger har adgang til. Eksempelvis kan en bruger få adgang til at anvende cd-rom drev eller nægtes adgang til lydhardwaren.

Desktop effects

[redigér | rediger kildetekst]

Desktop effects eller skrivebordseffekter er blandt de funktioner, som gør Kubuntu i stand til at køre på ældre pc'er ved at minimere kravene til grafikkortet såfremt de deaktiveres. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at alle effekter kan slås fra ved at deaktivere "compositing state" og dermed OpenGL. Sidstnævnte har avanceret grafik som sin primære opgave[18]. Aktive skrivebordseffekter gør det imidlertid også muligt for brugeren, at få en helt ny skrivebordsoplevelse. For det første kan Kubuntu via skrivebordseffekter gøre computeren handicapvenlig. Det kan også forandre ikke-aktive vinduer såvel som animering af bevægende vinduer (det kan gøres endda mere ekstremt ved at aktivere "Wobbly Windows", hvormed bevægelser gør vinduerne deforme). Det har også en række værktøjer, der viser framerate per second (FPS) såvel som en funktion, der gør det muligt for brugeren at se, hvilken del af skærmen, der er blevet opdateret. Endelig er der også en række funktioner for vinduehåndtering. Hvis man vælger at anvende alt og tabulator funktionen til at bladre mellem vinduer, er der en række forskellige muligheder.

Professionel anvendelse af Kubuntu

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 2007 har de franske politibetjente samt Kultur og Kommunikationsministeriet skiftet til Kubuntu[19]. Det sker blandt andet for at få større kontrol over dets informationsteknologi. Endvidere forventes det, at den franske administration vil komme til at spare penge på skiftet på trods af de traditionelle udgifter, der er forbudnet med oplæring i et nyt system. På de Kanariske Øer skal en særlig udgave af Kubuntu kaldet MEDUXa anvendes på landets skoler. Dette påbegyndes i 2008 og implementeringen skal afsluttes i midten af 2009[20]. Det tyske forsikringsselskab LVM har besluttet at lade 10.000 computere få installeret Kubuntu. Skiftet startede i 2010 med 7000 computere og afsluttes i 2011 med de resterende 3000 computere.[21]

Kubuntu (og Ubuntu) har en base af frivillige, som er engageret i support af Kubuntu. Supporten omfatter live chat gennem IRC, webforummet Kubuntuforums.net, en malingliste samt understøttelse af diverse sprog heriblandt svensk, nederlandsk, italiensk og tysk[22]. Derudover findes der en række uafhængige fora så som linuxin.dk og ubuntudanmark.dk, der ligeledes yder frivillig support. Førstnævnte er ikke relateret til noget specifikt linux-system, hvorimod sidstnævnte primært er rettet mod Canonicals systemer.

Fællesskabet består af frivillige, som ikke bare bidrager med support men også med udvikling af software, testning af nye udgaver, dokumentation samt en "bug squad", der skal finde fejl[23]. Derudover er der en række LoCo-teams, som hjælper nye bidragsydere ind i systemet[24].

Kendte problemer

[redigér | rediger kildetekst]

Installation af Java

[redigér | rediger kildetekst]

Installation af Sun Java via pakkehåndtering volder problemer. Det skyldes, at KPackagekit ikke er i stand til at håndtere Sun Javas brugeraftale, som brugeren aktivt skal tilkendegive tilslutning til. En måde at omgå denne fejl på, er ved at installere Sun Java gennem Synaptic, der er et avanceret pakkehåndteringsprogram. Alternativt kan Sun Java installeres fra Konsolen. Der findes åbne alternativer til Sun Java så som OpenJDK. Uanset om Suns eller OpenJDK's udgave anvendes, installere dette dog ikke de nødvendige java-plugins, som anvendes af browsere. Dette gøres ved at placere Java Runtime Environment filer i pluginsmapperne hos de forskellige browsere.

  1. ^ Kubuntus betydning på "Kirundi" ifølge Kubuntu.org.
  2. ^ “The signs are there that this could be something big, more so than the likes of Linspire, Xandros, or Lycrosis. Unlike those companies, they [Canonical Ltd. Software] understand Free Software and open development. It is likely to be a GNOME-based job, but maybe there is a KDE developer out there who is working for them without letting on. If not I’m always available.”
  3. ^ a b Official Ubuntu Book, Kubuntu Chapter Arkiveret 10. november 2006 hos Wayback Machine.
  4. ^ Kubuntu 8.04 Released | Kubuntu
  5. ^ Hardy Heron understøttede KDE 4.0 men kun i form af support fra Kubuntu fællesskabet.
  6. ^ Kubuntu 10.04 LTS Here for the Long Term | Kubuntu
  7. ^ Kubuntu 11.10 Sneak Peak, Apachelogger's log
  8. ^ Kubuntu 12.04 LTS | Kubuntu
  9. ^ Kubuntu 14.04 LTS | Kubuntu
  10. ^ Kubuntu 16.04 LTS Release Anouncement | Kubuntu
  11. ^ Kubuntu 18.04 has been released, featuring the beautiful KDE Plasma 5.12 LTS | Kubuntu
  12. ^ Kubuntu 20.04 LTS has been released, featuring Plasma 5.18 LTS | Kubuntu
  13. ^ Kubuntu 22.04 LTS Released | Kubuntu
  14. ^ LibreOffice er kompatibel med Open Document Foundations formater såvel som Microsofts.
  15. ^ Kaldet "dependencies" eller "afhængigheder".
  16. ^ WineHQ, AppDB, Gads Bogskab, version 1, 5. April, 2007.
  17. ^ Kubuntu kan skifte mellem den traditionelle KDE brugerflade og den tilsvarende GNOME eller Unity.
  18. ^ OpenGL, Techterms.com
  19. ^ French parliament dumping Windows for Linux
  20. ^ Kubuntu in the Canary Islands.
  21. ^ German Company Switches 10,000 machines to Ubuntu.
  22. ^ Community support, Kubuntu.org
  23. ^ "Contributing to Kubuntu, Kubuntu.org". Arkiveret fra originalen 24. juni 2011. Hentet 23. juni 2011.
  24. ^ "LoCoTeams, Kubuntu.org". Arkiveret fra originalen 4. juli 2011. Hentet 23. juni 2011.
[redigér | rediger kildetekst]