Kuhls skråpe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kuhls skråpe
Kuhls skråpe
Kuhls skråpe
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Procellariiformes
(Stormfugle)
Familie Procellariidae
Slægt Calonectris
Art Kuhls skråpe
Videnskabeligt artsnavn
Calonectris diomedea
(Scopoli, 1769)
Hjælp til læsning af taksobokse
Kuhls skråpens æg

Kuhls skråpe (Calonectris diomedea) er en stormfugl. Den yngler på stejle skrænter i Middelhavet og på klipper i Atlanterhavet. De nordligste yngleplader ligger på øgruppen Berlengas udenfor Portugals kyst, syd for 40°. I sensommeren opløses kolonierne og fuglene flyver mod vest og nordover så langt som til Syd-Irland. De fleste kuhls skråper overvintrer i den sydlige del af Atlanterhavet, men nogle overvintrer også i den nordlige del.

Kuhls skråpe graver en indtil to meter dyb rede-hule over klipperne, eller lægger sit eneste hvide æg (slutningen af maj) direkte på klipperne. Begge forældre ruger på ægget i 55 dage. Ungen udklækkes i juli og tidobler sin vægt i løbet af en måned. Forældrefuglene fodrer kun ungen om natten for at beskytte ungen mod potentielle fjender. Ungfuglene er flyvefærdige i september, kort efter (i oktober) trækker forældrene til varmere områder. Parret bliver sammen hele livet.

Som alle stormfugle ernærer de sig af mindre fisk, coleoidea og af affald.

Kuhls skråpens råb kan man på grund af, at den om dagen overvejende opholder sig på havet, høre ved kysten i aftentimerne og om morgenen. Den klinger jamrende og skrigende.

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Kuhls skråpe bliver indtil 50 cm lang og opnår en spændvidde på 115 cm. Dens overside er gusten gråbrun, undersiden er helt hvid. håndsvingfjerene er skifergrå til sort. Næbets farve er smudsiggul med en grå plet på spidsen. På vingens underside løber et blegt bånd fra albuen til håndleddet.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Der er store rugekolonier på de atlantiske øer, særlig på Azorerne, hvor den med 500.000 par (80 % af verdensbestanden) er de talrigeste rugefugle. Andre kolonier i Atlanterhavet findes på de De Kanariske Øer og på de portugisiske øer Madeira, Ilhas Desertas og Ilhas Selvagens. I Middelhavet ruger de på De Baleariske Øer, på Korsika, Sicilien og halvøen Peloponnes, og ved Det Ægæiske Hav og Adriaterhavets kyster. I Det Indiske Ocean findes der også rugekolonier.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]