Kumaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kumanernes og kiptjakkernes udbredelse først i 1200-tallet

Kumaner var et tyrkisk folk, som i 1000- og 1100-tallet var udbredt i Sydøsteuropa.[1] Kumanerne var den vestlige del af kiptjakkernes stamme.

En side fra Codex Cumanicus et håndskevet dokument fra middelalderen, skrevet af katolske missionærer i 1330 til tyrkiske nomader. Det er skrevet på latin og er den første kendte skriftlige kilde som nævner kosakkene.

Efter de mongolske invasioner af kumanerne (1241–42) flygtede en stor del af kumanerne til Ungarn, hvor de slog sig ned med kong Béla 4. af Ungarns samtykke. I Ungarn havde kumanerne nogle særrettigheder frem til 1638, og i en tid beholdt de deres nomadiske levemåde.[1] I Ungarn blev de kristnet, og blev til slut asimileret i Ungarns befolkning.

Sprog[redigér | rediger kildetekst]

Kumanernes sprog er dokumenteret i manuskriptet Codex Cumanicus fra 1303; kodeksen er den ældste nedskrivning af tyrkiske sprog med latinske bogstaver.[1]


Referenser[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Kumaner. (2009, 14. februar). I Store norske leksikon. Hentet 31. mai 2016 fra https://snl.no/kumaner.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.