Kunstig radionuklid
En kunstig radionuklid[1][2] er en radionuklid, der ikke forekommer naturligt: ingen naturlig proces eller mekanisme, der producerer den, eksisterer, eller også er den så ustabil, at den henfalder på meget kort tid. Eksempler inkluderer technetium-95 og promethium-146. Mange af disse er fundet i, og udvundet af, forbrugte atombrændselskomponenter. Nogle må fremstilles i partikelacceleratorer.
En kunstig radionuklid kaldes også en syntetisk radioisotop, syntetisk radionuklid og kunstig radioisotop.
Brug[redigér | rediger kildetekst]
De fleste kunstige radionuklider er ekstremt radioaktive og har kort halveringstid. På trods af sundhedsfare har radioaktive materialer mange medicinske og industrielle anvendelser.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ 2017, dds.nu: Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse. Udkast til bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer, backup Citat: "...materialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider...[side 30] Kunstige radionuklider...[side 37] Naturligt forekommende radionuklider...Naturlige radionuklider fra serien U-238..."
- ^ retsinformation.dk: BEK nr 670 af 01/07/2019, Bekendtgørelse om brug af radioaktive stoffer, backup Citat: "...mindre for kunstige radionuklider eller i størrelsesordenen 1 mSv/år eller mindre for naturligt forekommende radionuklider..."
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |