Kurt Cobain

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kurt Cobain
Nirvana around 1992.jpg
Kurt Cobain i 1992.
Information
Pseudonym Kurdt KobainRediger på Wikidata
Født Kurt Donald Cobain
20. februar 1967Rediger på Wikidata
AberdeenRediger på Wikidata
Død 5. april 1994 (27 år)
SeattleRediger på Wikidata
Dødsmåde SelvmordRediger på Wikidata
Dødsårsag HovedskudRediger på Wikidata
Statsborger USARediger på Wikidata
Sprog EngelskRediger på Wikidata
Genre Alternativ rock, grunge
Beskæftigelse Musiker, sangskriver, artist
Medlem af NirvanaRediger på Wikidata
Aktive år 1982 - 1994
Pladeselskab Sup Pop, DGC/Geffen
Associeret med Nirvana, Fecal Matter
Påvirket af Frances FarmerRediger på Wikidata
Instrumenter
Vokaler, guitar, trommer
Signatur
Firma de Kurt Cobain.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kurt Donald Cobain (født 20. februar 1967 i Aberdeen, Washington, død 5. april 1994 i Seattle[1] ) var en amerikansk musiker, der som sanger, guitarist og sangskriver i rockgruppen Nirvana regnes som en af 90'ernes mest betydningsfulde musikere. Cobain, som ligeledes udviste et stort talent for malerkunst, blev udråbt som en af de førende talsmænd for den såkaldte Generation X ((Grunge))[2] og hans død som 27-årig har manifesteret hans myte- og ikonstatus i Klub 27.

Cobain dannede i 1987 Nirvana sammen med Krist Novoselic og Chad Channing. Channing forlod bandet i 1990 og blev senere samme år erstattet af Dave Grohl. Bandet debuterede med albummet Bleach i 1989, men det helt store gennembrud kom først i efteråret 1991 hvor singlen "Smells Like Teen Spirit" og albummet Nevermind katapulterede Nirvana blandt de største navne i musikindustrien.

I januar 1992 indtog Nevermind førstepladsen på den amerikanske albumhitliste Billboard og den efterfølgende måned giftede Cobain giftede sig med Courtney Love, og de fik datteren Frances Bean Cobain 18. august samme år. Den sårbare og komplekse Cobain havde imidlertid svært ved at finde sig til rette i rollen som rockstjerne, generationstalmand, ægtemand eller familiemand. Temaer, som han behandler på Nirvanas sidste album In Utero, der udkom i september 1993.

For at dulme sine depressioner og kroniske mavesmerter, udviklede han et heroinmisbrug, der resulterede i flere overdoser. I forbindelse med Nirvanas sidste Europaturné blev han indlagt på et sygehus i Rom 4. marts 1994 efter en overdosis bestående af Rohypnol og champagne. Dette skal angiveligt have været hans første selvmordsforsøg.

Død[redigér | redigér wikikode]

30. marts 1994 blev Kurt Cobain indlagt på afvænningsklinikken Exodus Recovery Center i Los Angeles for at komme ud af sit heroinmisbrug, men blot dagen efter stak han af og tog hjem til Seattle, hvor han begik selvmord med et haglgevær 5. april i garagen ved sin villa på Lake Washington Blvd. Først tre dage senere, 8. april, blev han fundet af elektrikeren Gary Smith. Cobains voldsomme død kom som et chok for Nirvanas mange fans og resten af verden. I de efterfølgende år har han fået øget kult- og mytestatus, og hans popularitet er forblevet usvækket. Selvom Nirvana blev opløst med Cobains død, har gruppen siden udgivet flere livealbums, heriblandt MTV Unplugged In New York (1994), From the Muddy Banks of the Wishkah (1996) og Live at Reading (2009).

Cobains liv og karriere er blevet fremstillet i Charles R. Cross' biografi 'Heavier than Heaven' (2001) og Brett Morgans dokumentarfilm 'Montage of Heck' (2015).

Som et resultat af at mange fans har haft svært ved at acceptere Kurt Cobains selvmord, er der opstået flere konspirationsteorier om hans død.[3]

I 2018 afviste en domstol i Seattle at frigive billeder fra dødsstedet.[4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "15 years later: Where were you when Kurt Cobain was found dead?". Seattle PI (Hearst Media). 7. april 2009. Hentet 2. februar 2015. 
  2. ^ Michael Azerrad (16. april 1992). "Nirvana: Inside the Heart and Mind of Kurt Cobain". Rolling Stone. Hentet 21. maj 2018. 
  3. ^ Lars Bugge (2004). Flere konspirationsteorier – 40 nye sammensværgelser. s. 10-15. ISBN 8791418003. 
  4. ^ Court rules against conspiracy theorist in bid to release Kurt Cobain death photos. The Guardian. 16. maj 2018. Hentet 21. maj 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til: