Kurt Cobain

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kurt Cobain
Kurt Cobain 1991 cropped.jpg
1991
Information
Pseudonym Kurdt Kobain Rediger på Wikidata
Født Kurt Donald Cobain
20. februar 1967 Rediger på Wikidata
Aberdeen Rediger på Wikidata
Død 5. april 1994 (27 år)
Seattle Rediger på Wikidata
Dødsmåde Selvmord Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hovedskud Rediger på Wikidata
Statsborger USA Rediger på Wikidata
Far Donald Leland Cobain Rediger på Wikidata
Mor Wendy Elizabeth Fradenburg Rediger på Wikidata
Ægtefælle Courtney Love (1992-1994) Rediger på Wikidata
Børn Frances Bean Cobain Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Alternativ rock, grunge
Beskæftigelse Musiker, sangskriver, artist
Medlem af Nirvana, Klub 27, Fecal Matter Rediger på Wikidata
Aktive år 1982 - 1994
Pladeselskab Sup Pop, DGC/Geffen
Associeret med Nirvana, Fecal Matter
Instrumenter
Vokaler, guitar, trommer
Kendte værker
Nevermind, Smells Like Teen Spirit Rediger på Wikidata
Signatur
Firma de Kurt Cobain.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kurt Donald Cobain (født 20. februar 1967 i Aberdeen, Washington, død 5. april 1994 i Seattle[1] ) var en amerikansk musiker, der som sanger, guitarist og sangskriver i rockgruppen Nirvana regnes som en af 90'ernes mest betydningsfulde musikere. Cobain, som ligeledes udviste et stort talent for malerkunst, blev udråbt som en af de førende talsmænd for den såkaldte Generation X ((Grunge))[2] og hans død som 27-årig har manifesteret hans myte- og ikonstatus i Klub 27.

Cobain dannede i 1987 Nirvana sammen med Krist Novoselic og Chad Channing. Channing forlod bandet i 1990 og blev senere samme år erstattet af Dave Grohl. Bandet debuterede med albummet Bleach i 1989, men det helt store gennembrud kom først i efteråret 1991 hvor singlen "Smells Like Teen Spirit" og albummet Nevermind katapulterede Nirvana blandt de største navne i musikindustrien.

I januar 1992 indtog Nevermind førstepladsen på den amerikanske albumhitliste Billboard og den efterfølgende måned giftede Cobain giftede sig med Courtney Love, og de fik datteren Frances Bean Cobain 18. august samme år. Den sårbare og komplekse Cobain havde imidlertid svært ved at finde sig til rette i rollen som rockstjerne, generationstalmand, ægtemand eller familiemand. Temaer, som han behandler på Nirvanas sidste album In Utero, der udkom i september 1993.

For at dulme sine depressioner og kroniske mavesmerter, udviklede han et heroinmisbrug, der resulterede i flere overdoser. I forbindelse med Nirvanas sidste Europaturné blev han indlagt på et sygehus i Rom 4. marts 1994 efter en overdosis bestående af Rohypnol og champagne. Dette skal angiveligt have været hans første selvmordsforsøg.

Død[redigér | rediger kildetekst]

30. marts 1994 blev Kurt Cobain indlagt på afvænningsklinikken Exodus Recovery Center i Los Angeles for at komme ud af sit heroinmisbrug, men blot dagen efter stak han af og tog hjem til Seattle, hvor han begik selvmord med et haglgevær 5. april i garagen ved sin villa på Lake Washington Blvd. Først tre dage senere, 8. april, blev han fundet af elektrikeren Gary Smith. Selv om dirigent David Woodard havde bygget en Dreamachine til Cobain,[3]:355–366 blev rapporter om, at Cobain havde brugt den psykoaktive enhed overdrevent i de dage, der førte til hans selvmord, modsagt af senere fund.[4][5] Cobains voldsomme død kom som et chok for Nirvanas mange fans og resten af verden. I de efterfølgende år har han fået øget kult- og mytestatus, og hans popularitet er forblevet usvækket. Selvom Nirvana blev opløst med Cobains død, har gruppen siden udgivet flere livealbums, heriblandt MTV Unplugged In New York (1994), From the Muddy Banks of the Wishkah (1996) og Live at Reading (2009).

Cobains liv og karriere er blevet fremstillet i Charles R. Cross' biografi 'Heavier than Heaven' (2001) og Brett Morgans dokumentarfilm 'Montage of Heck' (2015).

Som et resultat af at mange fans har haft svært ved at acceptere Kurt Cobains selvmord, er der opstået flere konspirationsteorier om hans død.[6]

I 2018 afviste en domstol i Seattle at frigive billeder fra dødsstedet.[7]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Monica Guzman (7. april 2009). "15 years later: Where were you when Kurt Cobain was found dead?". Seattle PI. Hearst Media. Hentet 2. februar 2015. 
  2. ^ Michael Azerrad (16. april 1992). "Nirvana: Inside the Heart and Mind of Kurt Cobain". Rolling Stone. Hentet 21. maj 2018. 
  3. ^ Harrison, H., "Handy Dandy Dreamachine" og "Lo Times @ High Times", i Love Kills: The Assassination of Kurt Cobain (Sacramento: Arkives Press, 2017), s. 355–366.
  4. ^ Bolles, D., "Dream Weaver", LA Weekly, 26. juli—1. august 1996.
  5. ^ Allen, M., "Décor by Timothy Leary" Arkiveret 22. april 2015 hos Wayback Machine, The New York Times, 20. januar 2005.
  6. ^ Lars Bugge (2004). Flere konspirationsteorier – 40 nye sammensværgelser. s. 10-15. ISBN 8791418003. 
  7. ^ "Court rules against conspiracy theorist in bid to release Kurt Cobain death photos". The Guardian. 16. maj 2018. Hentet 21. maj 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikiquote har citater relateret til: