Spring til indhold

Kvinder, Køn & Forskning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kvinder, Køn & Forskning
OprindelseslandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Grundlagt1992 Rediger på Wikidata
Ejer(e)Koordinationen for Kønsforskning Rediger på Wikidata
UdgiverKoordinationen for Kønsforskning Rediger på Wikidata
RedaktørMichael Nebeling Petersen Rediger på Wikidata
SprogEngelsk,
bokmål,
dansk Rediger på Wikidata
ISSN0907-6182
2245-6937 Rediger på Wikidata
WebstedHjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kvinder, Køn & Forskning er et dansk videnskabeligt tidsskrift som udgiver artikler med emner inden for kønsforskning og feministisk teori. Ansvarshavende redaktør er Michael Nebeling Petersen, mens indholdsredaktør er Mons Bissenbakker og administrerende redaktør er Bontu Lucie Guschke.[1] Det beskrives som "det helt centrale kønsforskningstidsskrift i Danmark",[2] og "Danmarks eneste videnskabelige tidsskrift for kønsforskning".[3] Artiklerne er dobbelblindt fagfællebedømt,[3] og indsendte artikler skal være på dansk, bokmål eller engelsk.[4]

Tidsskriftet er digitalt tilgængeligt fra tidsskrift.dk.

Blandt tidsskriftets artikler der er citeret mere en 100 gange i følge Google Scholar er "Interrogating intersectionality: Productive ways of theorising multiple positioning" fra 2006.[5]

Kvinder, Køn & Forskning udgav i 2019 artiklen Attitudes to Sexism and Gender Equity at a Danish University, som rapporterede resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte ved et dansk universitet.[6] Artiklen kom til at indgå i den offentlige debat efter at Torsten Skov kritiserede studiet i en artikel der først blev udgivet på hans egen blog og senere i mediet Kontrast i april 2021.[7] To af forfatterne på den oprindelige artikel, Lea og Joshua Skewes, tog til genmæle i en kommentar på videnskab.dk.[8] Yderligere offentlig debat kom efter at tidsskriftet i februar 2021 udgav Signe Uldbjergs artikel "Writing Victimhood: A methodological manifesto for researching digital sexual assault" hvor hun skrev at hun med forskningen ville "kombinere aktivisme og forskning i undersøgelse af digitale seksuelle overgreb"[9][10]. Kombinationen af aktivisme og forskning blev kritiseret af Henrik Dahl under en forespørgselsdebat i Folketinget i maj 2021.[11] Forespørgslen var rettet mod uddannelses- og forskningsministeren og forespørgslen fra Henrik Dahl og Morten Messerschmidt havde lydt:

Er ministeren enig i, at der i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder, og er ministeren enig i, at en sådan tendens kalder på handling i lighed med det opgør, den franske regering har udmeldt, og den undersøgelse af problemets omfang, som den har iværksat?
  1. ^ "Redaktionsgruppe".
  2. ^ "Kvinder, Køn & Forskning". Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Arkiveret fra originalen 8. juni 2021. Hentet 8. juni 2021.
  3. ^ a b Kvinder, Køn & Forsknings redaktion (23. april 2021). "Kvinder, Køn & Forskning".
  4. ^ "Indsendelser".
  5. ^ Ann Phoenix (23. juni 2006), "Interrogating intersectionality: Productive ways of theorising multiple positioning", Kvinder, Køn & Forskning (2-3), doi:10.7146/KKF.V0I2-3.28082Wikidata Q108661765
  6. ^ Lea Skewes; Joshua Charles Skewes; Michelle K. Ryan (30. juli 2019), "Attitudes to Sexism and Gender Equity at a Danish University", Kvinder, Køn & Forskning (1-2): 71-85, doi:10.7146/KKF.V28I1-2.116118Wikidata Q101962511
  7. ^ Torsten Skov (12. april 2021), "Bare fordi det kommer fra et universitet, behøver det ikke være videnskab", KontrastWikidata Q107177139
  8. ^ Lea Skewes; Joshua Charles Skewes (4. juni 2021), "Kritikken af vores forskning er pseudovidenskabelig", Videnskab.dkWikidata Q107167678
  9. ^ Engelsk citat af resuméet: "With this methodology, I aim to combine activism and research in investigating DSA and actively supporting victims in constructing progressive stories of victimhood; stories that, as activism, work in opposition to oppressive discourses, and, as research, offer insights into complex experiences of victimhood."
  10. ^ Signe Uldbjerg (8. februar 2021), "Writing Victimhood: A methodological manifesto for researching digital sexual assault", Kvinder, Køn & Forskning (2): 27-39, doi:10.7146/KKF.V29I2.124893Wikidata Q106301542
  11. ^ "Forhandling den 28-05-2021".