Spring til indhold

Morten Messerschmidt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Morten Messerschmidt
Messerschmidt i 2023
Formand for Dansk Folkeparti
Nuværende
Overtaget embede
23. januar 2022
ForegåendeKristian Thulesen Dahl
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
5. juni 2019
Valgt vedFolketingsvalget 2019
Ordfører­skaberEU-ordfører, europarådsordfører, energi- og klimaordfører fra 2019
Kulturordfører fra 2020
ValgkredsNordsjællands Storkreds
Embedsperiode
8. februar 2005 – 18. juni 2009
Valgt vedFolketingsvalget 2005 og 2007
Ordfører­skaberEuropaordfører fra 2005
Klima- og energiordfører fra 2007
ValgkredsÅrhus Amtskreds (2005-2007)
Østjyllands Storkreds (2007-2005)
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
1. juli 2009 – 30. juni 2019
Valgt vedEuropa-Parlamentsvalget 2009 og 2014
UdvalgsposterUdvalget om Konstitutionelle Anliggender
Personlige stemmer465.758 (2014)
Personlige detaljer
Født13. november 1980 (45 år)
Frederikssund
Politisk parti Dansk Folkeparti
Andre politiske
tilhørsforhold		Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (2009-2014)
De Europæiske Konservative og Reformister (2014-2019)
PartnerDot Wessman
Uddannelsecand.jur.
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet (2000-2009)
BeskæftigelseAssistent for MEP Mogens Camre (2003-2005)
Kirkesanger, Islebjerg Kirke (1999-2005)
Links
Link til Morten Messerschmidts blog
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu

Morten Messerschmidt (født 13. november 1980 i Frederikssund) er en dansk jurist og politiker, der siden 2022 har været formand for Dansk Folkeparti.

Han blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti første gang i 2005 som 24-årig med 3.812 personlige stemmer.[1] I 2009 blev han valgt til Europa-Parlamentet og blev genvalgt fem år efter med det højeste personlige stemmetal nogensinde afgivet ved et dansk valg, 465.758, eller mere end hver femte afgivne stemme.[2] Han blev valgt til Folketinget igen ved valget i 2019 med 7554 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds.[3] I 2020 blev han politisk næstformand i Dansk Folkeparti.[4] Efter en periode med intern uro i partiet blev han valgt som ny formand for Dansk Folkeparti ved et ekstraordinært årsmøde den 23. januar 2022.[5] 11 ud af 16 folketingsmedlemmer forlod partiet i månederne efter Messerschmidt blev formand.[6] Siden er det dog lykkedes ham, at genrejse partiet, og i 2025 steg partiet markant i meningsmålingerne og fremgangen skyldes især Messerschmidts popularitet.[7][8][9][10]

Han var i årene 2001-2005 politisk næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere, som skulle observere "venstreorienteret propaganda" i Danmarks Radio.[1][11] Han gjorde sig bemærket, da han i 2003 fik en betinget dom på 14 dages fængsel for at have overtrådt straffelovens paragraf 266, der i daglig tale er kendt som racismeparagraffen.[12][13] Han arbejdede som politisk assistent for Mogens Camre i Europa-Parlamentet fra 2003 til 2005. Politisk er han især kendt for sin udlændingepolitik og modstand mod EU.[14] Han har tidligere foreslået en folkeafstemning om euro-forbeholdet.[15] Han mener selv at hans største sejr har været nej'et i forbindelse med den danske afstemning om retsforbeholdet i 2015.[16]

I 2021 rejste anklagemyndigheden tiltale mod Messerschmidt for misbrug af EU-midler. I Meld- og Feld-sagen var han anklaget for dokumentfalsk og svindel med EU-midler til en EU-konference i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015.[17] Den 13. august 2021 blev han ved Retten i Lyngby idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel og dokumentfalsk.[18] Dommen blev slettet igen, og sagen skulle gå om, fordi dommeren kunne opfattes som inhabil pga. en række DF-kritiske optrædener på Facebook.[19] Den 21. december 2022 blev han frifundet af en enig domsmandsret ved Retten på Frederiksberg.[20]

Siden 2007 har han dannet par med den 22 år ældre bakkesangerinde Dot Wessman. Han er forfatter til flere publikationer, heriblandt Den kristne arv (2021) og Farvel til folkestyret (2020).[21] Han blev den 5. november 2025 udnævnt til Ridder af Dannebrog.[22]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Opvækst og privatliv

[redigér | rediger kildetekst]

Han blev født i 1980 i Frederikssund i Nordsjælland som søn af arbejdsmand Carsten Christoffersen og kommunalsekretær Inge Messerschmidt.[23] Han voksede op i Frederikssund, hvor han boede alene sammen med sin mor, da forældrene var skilt. Hans mor arbejdede som sekretær i børne- og ungeforvaltningen i Frederikssund Kommune[24] og har fra 2014 været byrådsmedlem i Frederikssund for Dansk Folkeparti.[25]

Han blev student fra Sankt Annæ Gymnasium i 1999 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 2009. Han var kirkesanger fra 1999-2005 i Islebjerg Kirke. Han har tidligere udtalt, at han gerne ville have været operasanger i stedet for politiker.[26]

I 2001 blev han indlagt med stress og var sengeliggende i en måned.[1] Han deltog i 2003 i realityshowet, Big Brother VIP, da TV Danmark havde inviteret en række såkaldte VIP'er til at deltage.[27] I 2021 havde han en cameo i et Klovn afsnit i sæson 8.[28]

Morten Messerschmidt sammen med Dot Wessman ved folketingets åbning 2025

Han mødte bakkesangerinden Dot Wessman første gang i april 2007, da de begge var i Grøften i Tivoli.[29] Wessman bestyrer sangerindepavillonen Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken.[30] Parret har været sammen siden 2007. De gik fra hinanden i juni 2015, men annoncerede den 1. juli 2016, at de havde fundet sammen igen.[31] I 2008 udgav parret en cd med julesange, hvor de blandt andet sang klassikeren "Skal vi klippe vore julehjerter sammen".[32] Parret er bosiddende i en 346 kvadratmeter stor patricierejendom i Charlottenlund.[33]

Hans mor, Inge Messerschmidt, stillede op for Dansk Folkeparti ved kommunalvalget i 2013, hvor hun gik til valg på at give bedre vilkår til pædagoger, skolelærere og de ældre.[34]

Den 15. november 2019 blev hans halvsøster, den 31-årige Line Messerschmidt, slået ihjel med 28 knivstik af sin kæreste, den 40-årige Martin Christensen Degn. Drabet fandt sted mens hendes fire børn lå og sov på husets første sal i deres fælles hjem i Ruds Vedby i Vestsjælland. Hun forsøgte at flygte ud af huset og blev fundet død i haven. Efter drabet kørte Martin Christensen til Kundby, hvor han slog sin ekskæreste, 35-årige Jeanette Rømer Hansen, ihjel med 19 knivstik.[35] Line Messerschmidt efterlod sig fire børn. Børnene var i alderen 0 til 11 år på gerningstidspunktet, hvoraf Christensen er far til de to yngste.[36] Den 41-årige Martin Christensen Degn blev den 23. juni 2021 idømt fængsel på livstid af en enig domsmandsret i Østre Landsret.[37] Inge Messerschmidt og hendes mand overtog forældrerollen og bor i et hus ved Frederikssund sammen med de fire børn, som Morten Messerschmidt fik den juridiske forældremyndighed over.[38]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Folketinget

[redigér | rediger kildetekst]

Som 11-årig fulgte han afstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 i fjernsynet, hvilket gjorde ham politisk tændt.[39] Han engagerede sig i Dansk Folkepartis Ungdom som 17-årig.[39] Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Folkepartis Ungdom i årene fra 2000-2005. Fra 2001 til 2005 var han næstformand for ungdomspartiet. I 2002 stiftede han foreningen Kritiske Licensbetalere. Messerschmidt beskyldte især TV Avisen for at være venstreorienteret.[40] Samme år medvirkede han i Mikael Bertelsens satireprogram De uaktuelle nyheder, hvor Messerschmidt blandt andet blev opfordret til at afstraffe Mikael Bertelsen fysisk, ligesom værten gentagende gange kaldte ham for et "højreorienteret svin".[41][42] I virkeligheden var det hele aftalt spil.[1] Mellem 2003 og 2005 var han assistent for Dansk Folkepartis europaparlamentariker Mogens Camre. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2004 blev han valgt som 2. suppleant.

Han blev Folketingskandidat i 2004. Ved folketingsvalget den 8. februar 2005 blev han valgt ind for Århus Amtskreds med 3.812 personlige stemmer og fik posten som EU-ordfører. Samme år skabte han intern ballade i Dansk Folkeparti, da han sammen med sin politiske mentor, Mogens Camre, stod som afsender på en kronik i Jyllands-Posten, der talte for lavere skat og en reduktion af den offentlige sektor. Messerschmidt har senere udtalt, at kronikken udelukkende var hans værk.[1] Ved folketingsvalget den 13. november 2007 tredoblede han sit personlige stemmetal til 11.466[43] og blev oven i EU-ordførerposten tildelt energiordførerposten.[44]

Han var i perioden fra 2009-2019 medlem af Europa-Parlamentet. Han stillede op til Folketinget igen ved folketingsvalget den 5. juni 2019 og blev valgt ind med 7554 personlige stemmer i Nordsjællands Storkreds. Ved folketingsvalget den 1. november 2022 blev han genvalgt med 6.722 personlige stemmer. Dansk Folkeparti klarede sig lige akkurat over spærregrænsen med 2,7 procent af stemmerne.[45]

Europa-Parlamentet

[redigér | rediger kildetekst]

Ved Europa-Parlamentsvalget den 7. juni 2009 blev han valgt med 284.500 personlige stemmer, hvilket er det næsthøjeste antal personlige stemmer, en dansk politiker nogensinde har fået.[46] Tallet overgås kun af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som fik 407.966 personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget i 2004.[39] Han indtog en særdeles EU-kritisk holdning. Han har flere gange opfordret at Europa-Parlamentet nedlægges, og magten gives tilbage til nationalstaterne i EU.[47] I 2013 meddelte han at han ville genopstille til EU-Parlamentet, og senere på året viste en meningsmåling at han var den danske europaparlamentariker med mest gennemslagskraft.[48] Han gik til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk grænsekontrol.[49] Ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 fik han 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer en dansker nogensinde har fået.

Han har tidligere sammen med europaparlamentariker Jens Rohde, været vært på Radio24syvs ugentlige debatprogram Europa i Flammer.[50] Messerschmidt var meget aktiv i afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU i 2015.[51] Den 15. juli 2015 stiftede han et nyt europæisk parti – Alternative for Europe (AFE), hvilket skete uden offentlighedens bevågenhed. Partiet skulle ifølge Messerschmidt være for de partier, der som Dansk Folkeparti er en del af den konservative gruppe, men som ikke sidder med i det konservative, europæiske parti. Han opgav dog projektet senere samme år.[52] Messerschmidt repræsenterede Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet som medlem af Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister.

Formand for Dansk Folkeparti

[redigér | rediger kildetekst]
Messerschmidt med (fra venstre) Mona Juul, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg i Fredericia, 6. september 2025[53]

Ved Dansk Folkepartis ekstraordinære landsmøde i Herning den 23. januar 2022 blev Messerschmidt af de delegerede valgt som formand for Dansk Folkeparti. Han fik 60 procent af stemmerne.[54] I løbet af formandsvalgskampen gjorde Messerschmidt sig bemærket med sin personlige rivalisering med sin daværende partifælle Martin Henriksen.[55] Efter Messerschmidt vandt formandsvalget, meldte Henriksen sig ud af partiet.[56] I perioden fra februar til juni 2022 forlod 11 folketingsmedlemmer partiet,[57] deriblandt Kristian Thulesen Dahl, som var medstifter af Dansk Folkeparti i 1995.[58] 2022 var et turbulent år for partiet med intern uro, vælger- og medlemsflugt.[59][60] Ved folketingsvalget den 1. november 2022 fik partiet 2,6 procent af stemmerne og kom lige ind over spærregrænsen.[61] Ved valget fik Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne 8,1 procent af stemmerne, hvilket gav 14 mandater. 11 ud af de 14 valgte Danmarksdemokrater havde fortid i Dansk Folkeparti og partiet er tidligere blevet kaldt DF 2.0.[62]

I december 2024 opfordrede han regeringen til, at sætte det danske bidrag til Ukraine ned. Messerschmidt ville med sit opråb forsøge at få regeringen til "at føre en Ukraine-politik, der tager udgangspunkt i virkelighedernes verden og ikke i en fantasiverden", som han selv udtrykte det.[63] Messerschmidt har foreslået at indsætte NATO-tropper ved grænsen for at sikre, at Rusland ikke rykker længere ind i Ukraine eller andre lande, og at man samtidig skal blive ved med at opruste NATO.[64]

Messerschmidt på folketingets talerstol i oktober 2025

Under Messerschmidts ledelse har partiet gjort sig bemærket ved blandt andet at markere sig som fuldt borgerlige på den økonomiske politik,[65] samtidig med at han også har drejet partiet yderligere til højre på udlændinge- og værdipolitikken, blandt andet med kampagner der opfordrer det fremtrædende Hizb ut-Tahrir medlem Aqeel Abu Osama og den danske sanger Isam B til at rejse ud af Danmark.[66] I løbet af Messerschmidts formandsperiode er meningsmålingerne til Dansk Folkeparti steget markant. I en meningsmåling fra Epinion i oktober 2025 fik partiet 12,0% af stemmerne. I november 2025 foreslog han, at alle udlændinge, der modtager offentlige ydelser, skal sendes ud af Danmark.[67]

Mærkesager

[redigér | rediger kildetekst]

Messerschmidt har været fortaler for stram udlændingepolitik i årtier og det er én af hans mest kendte mærkesager.[68] Andre kendte mærkesager er ældrepleje og EU-politik.

Sager

[redigér | rediger kildetekst]

Overtrædelse af racismeparagraffen

[redigér | rediger kildetekst]

I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en valgplakat som annonce i Studiemagasinet med teksten "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os".[69] Ledsagende teksten var et billede af en gruppe mænd med hætter og blodpletter, som fremviste Koranen, med underteksten "Danmark om 10 år". Ved Retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Messerschmidt, Kenneth Kristensen Berth, Kenneth Pedersen Lambrecht og Per Ulrich Karpf, alle fra Dansk Folkepartis Ungdom, dømt for overtrædelse af straffelovens § 266b (den såkaldte racismeparagraf) på grund af annoncen.[70] De blev oprindeligt idømt 7 dages betinget fængsel, men efter at både de anklagede og anklageren ankede dommen med påstand om henholdsvis frifindelse og skærpelse, stadfæstede Østre Landsret dommen og skærpede straffen til 14 dages betinget fængsel den 9. maj 2003. De to redaktører af Studiemagasinet, der havde udgivet annoncen, blev hver idømt fem dagbøder à 500 kr.[71] I 2011 udtalte Morten Messerschmidt, at han stadig mente det samme: "Jeg har haft lejlighed til at se på mine egne debatindlæg fra 2001, og selvom jeg stadig mener det samme, så ville jeg bruge en anden form", udtalte han til Information.[72]

B.T.-sagen

[redigér | rediger kildetekst]

Den 27. april 2007 skrev dagbladet B.T., at Messerschmidt i beruset tilstand i restaurant Grøften i Tivoli ved Tivolis åbning 13. april havde "hyldet Hitler, heilet og sunget nazisange". Avisens hovedkilde til historien var den tidligere socialdemokratiske politiker Torben Lund.[72] Messerschmidt medgav, at han havde været beruset og at have sunget første vers af nationalsangen "Lied der Deutschen" (med ordlyden "Deutschland, Deutschland über alles"), men nægtede at have hyldet Adolf Hitler eller nazismen.[73]

Messerschmidt meldte sig ud af Dansk Folkeparti den 29. april 2007 og blev løsgænger i Folketinget. I de følgende dage trådte vidner frem og afviste B.T.'s version.[74][75] Den 22. maj 2007 indgik Messerschmidt og B.T. forlig og fremsatte en fælles udtalelse, men allerede samme aften opstod der uenighed i et dobbeltinterview med B.T.'s chefredaktør Arne Ullum og Messerschmidt i TV Avisen.[76][77] Han blev medlem af Dansk Folkeparti igen den 24. maj 2007.[78] Selv forklarede han at udmeldelsen skulle tage presset væk fra partiet.[72]

Den 26. februar 2009 blev tidligere chefredaktør Arne Ullum og journalist Jacob Heinel Jensen i Københavns Byret begge straffet med 10 dagbøder af 500 kr. Desuden skulle de betale en godtgørelse for tort på 25.000 kr. til Messerschmidt samt betale for sagens omkostninger. Messerschmidt havde anklaget B.T. for injurier og krævet 100.000 kroner som godtgørelse for de personlige omkostninger, sagen havde haft for ham.[79]

MELD- og FELD-sagen

[redigér | rediger kildetekst]

Den 13. oktober 2015 meldte europaparlamentsmedlemmet Rikke Karlsson sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt, fordi hun efter gentagne forsøg ikke kunne få udleveret regnskab fra to fonde (MELD og FELD), som hun på daværende tidspunkt var medlem af. Ifølge Karlsson var hun blevet medlem af fondene uden selv at have kendskab til det, da hun i forbindelse med sin indtrædelse i Europa-Parlamentet i juli 2014 underskrev en række forskellige erklæringer.[80] Messerschmidt afviste samme dag alle anklager om at dække over brug af fondsmidler og kommenterede Karlssons udtrædelse af partiet med, at "hun (Karlsson) er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende."[81] I de følgende uger afviste Morten Messerschmidt at fremlægge sine bilag, og i et interview på DR2 den 28. oktober afviste han ligeledes at have anvendt fondsmidler uretmæssigt.[82]

Den 23. november 2015 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium at tvangsopløse Messerschmidts europæiske parti MELD og den tilknyttede fond FELD, og samtidig skulle fonden tilbagebetale 120.700 kroner til Europa-Parlamentet, fordi pengene uretmæssigt var blevet anvendt til at finansiere skonnerten Halmø til Dansk Folkepartis sommertogt i 2013.[83]

Den 6. maj 2016 afviste Morten Messerschmidt fortsat, at han havde misbrugt EU-midler og kaldte sagen imod sig for "ren chikane".[84] Den 9. maj 2016 besluttede Europa-Parlamentets Præsidium, at MELD og FELD i alt skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi europæiske partier og fonde ikke må anvende EU-støttemidler til at finansiere kampagner for et nationalt parti. Cirka 1,6 millioner kroner var blevet anvendt til kampagner for Dansk Folkeparti.[85]

Efter at Ekstra Bladet den 18. august 2016 kunne afsløre dokumenter, der viser at både Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann var blevet valgt som bestyrelsesmedlemmer på en generalforsamling hvor de ikke var til stede, valgte Rikke Karlsson at politianmelde Messerschmidt for identitetstyveri.[86][87]

Den 24. august 2016 meddelte Morten Messerschmidt at han trak sig som gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.[88]

I september 2019 afsluttede Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, OLAF, deres efterforskning af svindel i MELD og FELD, hvor de blandt andet konkluderer at MELD og den tilknyttede fond FELD gennem en årrække havde "ulovlige, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på omkring 4,35 millioner kroner.[89] Efterforskningen blev efterfølgende overdraget til politi og anklagemyndigheder i flere af de lande MELD-partiets medlemmer kommer fra, herunder Bagmandspolitiet i Danmark.[90]

Efter at Folketinget havde ophævet Messerschmidts parlamentariske immunitet i april 2021, blev han tiltalt for dokumentfalsk og uberettiget udbetaling af EU-midler for 98.835 kroner.[91] Sagen begyndte ved Retten i Lyngby i august 2021, hvor han den 13. august 2021 blev dømt skyldig. Dommen lød på 6 måneders betinget fængsel. Morten Messerschmidt ankede dommen kort efter domsafsigelsen.[92] Østre Landsret afgjorde den 22. december 2021, at sagen skulle gå om, da de vurderede dommer Søren Holm Seerup havde ageret på en måde, hvorpå han var inhabil i sagen.[93] Den 22. november 2022 ophævede Folketinget atter Messerschmidts parlamentariske immunitet, og retssagen begyndte den 24. november ved Retten på Frederiksberg.[94]

Den 21. december 2022 blev Morten Messerschmidt frifundet for anklagerne af Retten på Frederiksberg.[95]

Sagsanlæg mod Martin Lidegaard

[redigér | rediger kildetekst]

Den 11. november 2025 sagde Messerschmidt at han ville anlægge et søgsmål for injurier mod De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard. Årsagen var at Lidegaard under debatmøde den 10. november udtalte, at "man (Dansk Folkeparti, red.) vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her". Dette fik Messerschmidt til at stille et ultimatum til Lidegaard. Han gav Lidegaard 24 timer til at trække sin udtalelse tilbage, men det skete ikke. Messerschmidt lagde en video på X, hvor han udtalte: "Det får konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti. Som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra folks hudfarve. Det er løgn, og det ved Martin Lidegaard godt". Forhistorien er, at Messerschmidt den 30. oktober gav et interview i Weekendavisen, hvor han talte om at smide 50.000-100.000 mennesker med anden etnisk baggrund ud af Danmark, blandt andet hvis de ikke kan forsørge sig selv. Lidegaard udtalte, at han tog sagsanlægget med sindsro. Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet vurderede, at det var svært at se, at Messerschmidt havde nogen sag mod Lidegaard.[96][97]

Bogudgivelser af Morten Messerschmidt

[redigér | rediger kildetekst]

Gennem årene har Morten Messerschmidt været forfatter til et antal bøger:

  • Den kristne arv, 2021 (115 sider). ISBN 9788741007809
  • Farvel til folkestyret. Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det, 2020 (228 sider). ISBN 9788797172032
  • Dagbog fra EU. Om EU's spild af dine penge, 2013 (54 sider).
  • Intet over og intet ved siden af - EU-Domstolen og dens aktivisme, 2013 (306 sider). ISBN 9788771378078
  • Mere Danmark mindre EU. Kronikker 2008-2012 om løgne og luftkasteller, fråds, frækhed og EU-magtens grænseæløse arrogance, 2012 (35 sider)

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Jul i Europa (2008) – med Dot Wessman
  • Med et glimt i øjet (2014) – med Dot Wessman

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 4 5 Hans Henrik Rasmussen (13. juni 2009). "'Man skal lige lære at sætte ham på plads'". Dagbladet Information.
  2. ↑ Jes Fabricius Møller (26. oktober 2023). "Det er ikke oplysningerne, der er spændende i ny bog om Messerschmidt. Det er nerven". Kristeligt Dagblad.
  3. ↑ "Messerschmidt sikrer sig DF's ene mandat i Nordsjælland". TV 2. 6. juni 2019.
  4. ↑ Berit Ertmann (3. august 2020). "Morten Messerschmidt bliver politisk næstformand i Dansk Folkeparti". Jyllands-Posten.
  5. ↑ Rikke Struck Westersø Lund (23. januar 2022). "Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti". TV 2.
  6. ↑ "Messerschmidt vil genskabe DF som magtfaktor - men det kan tage år". Nordjyske Stiftstidende. 17. september 2022.
  7. ↑ Emil Eller, Line Rønn Tofte (7. oktober 2025). "Ny måling gør DF til landets største blå parti". DR.
  8. ↑ Magnus Skov Illum (16. oktober 2025). "Messerschmidts popularitet er gået i vejret. Imponerende og overraskende, siger DF's tidligere pressechef". Altinget.dk.
  9. ↑ "Messerschmidts tydelige person tilskrives stor rolle i DF-fremgang". Kristeligt Dagblad. 14. oktober 2025.
  10. ↑ Camilla Stampe (27. september 2025). "Tre grunde til at Morten Messerschmidt har ændret dansk politik". TV 2.
  11. ↑ Michael Enggaard (27. maj 2003). "Balance-kunst". Jyllands-Posten.
  12. ↑ "Messerschmidt styrtet i Grøften". TV 2. 29. april 2007.
  13. ↑ Sigurd Lilmose Bech (8. oktober 2024). "DF-formand er sigtet for racisme: "Myndighederne er blevet politiserede"". Altinget.dk.
  14. ↑ Per Thiemann (8. oktober 2024). "Morten Messerschmidt: »Det er første gang nogensinde, at jeg kan anbefale et ja til EU«". Politiken.
  15. ↑ Fannie Isabel Couderc Pramming (5. august 2015). "Messerschmidt vil have folkeafstemning om mindre EU". Lemvig Folkeblad.
  16. ↑ Rani Bech (11. februar 2019). "Interview: Selv de positive ting fra EU er et overgreb". Fagbevægelsens Hovedorganisation.
  17. ↑ "Dom i Messerschmidt-sag bliver ikke anket". Kristeligt Dagblad. 3. januar 2023.
  18. ↑ Louise Dalsgaard, Emil Eller (13. august 2021). "DF-næstformand Morten Messerschmidt får seks måneders betinget fængsel for EU-svindel". DR.
  19. ↑ Steen A. Jørgensen, Anders Redder (21. december 2022). "Kæmpe sejr for Messerschmidt: Frifundet". Jyllands-Posten.
  20. ↑ Jakob Nielsen (2. januar 2023). "Frifindelse af Messerschmidt byggede på tvivl og forkerte præmisser". Altinget.dk.
  21. ↑ Morten Messerschmidt, Kristeligt Dagblad, hentet 8. november 2025.
  22. ↑ Mads Norman Søndergaard (6. november 2025). "Morten Messerschmidt slået til ridder". Ekstra Bladet.
  23. ↑ Morten Messerschmidt, profil på Folketingets hjemmeside, hentet 8. november 2025.
  24. ↑ Stephanie Hollender (14. maj 2016). "Morten Messerschmidt: Min familie gav mig modet til at stole på mig selv". Kristeligt Dagblad.
  25. ↑ "Inge Messerschmidt". Hornsherred Lokalavis. 31. august 2025. Hentet 8. november 2025.
  26. ↑ Simone Deding (19. april 2024). "Formand afslører: Ville hellere være operasanger". Ekstra Bladet.
  27. ↑ Mette Dyrskjøt (20. januar 2005). "Bobler: Morten Messerschmidt (DF)". TV 2.
  28. ↑ Grith Larsen (31. maj 2021). "Messerschmidt gæster ny 'Klovn'-sæson". Ekstra Bladet.
  29. ↑ Laura Dalgård Hansen (24. januar 2022). "Morten Messerschmidt og Dot Wessman: Sådan mødte de hinanden". Billed-Bladet.
  30. ↑ Julie Ringgaard Kauffmann (13. november 2015). "Dagens fødselar: 35 ting du ikke vidste om Messerschmidt". navisen.dk.
  31. ↑ Emil Minana, Christina Nyvang Andersen (1. juli 2016). "Dot og Messerschmidt er kærester igen". Se og Hør.
  32. ↑ Signe Ravn (9. december 2008). "Dot Wessman udgiver cd med Morten". Billed-Bladet.
  33. ↑ Anders Sundling (9. august 2017). "Dot og Messerschmidt: Køber villa til handicappet datter". Se og Hør.
  34. ↑ Christian Juhl Mølgaard (27. maj 2013). "Messerschmidts mor vil være politiker". Altinget.dk.
  35. ↑ Jessica Skovmose (21. juni 2021). "Dobbeltdrab for Landsretten: Ikke meningen, at de skulle dø". TV2 Øst.
  36. ↑ Ida Meesenburg (19. marts 2021). "En novembermorgen blev Mortens liv vendt på hovedet, da mor ringede: 'Line er død'". DR.
  37. ↑ Jessica Skovmose (23. juni 2021). "41-årig får livstid i fængsel for drab på to kvinder". TV2 Øst.
  38. ↑ Ida Nyegård Espersen (29. oktober 2022). "Morten Messerschmidts mor: »I min verden tager man ikke medgang for givet«". Dagbladet Information.
  39. 1 2 3 Henrik Hoffmann-Hansen (10. juni 2009). "Stor karriere for kontrasternes Messerschmidt". Kristeligt Dagblad.
  40. ↑ Mads Korsager Nielsen (16. marts 2018). "Kritiske Licensbetalere: Vi skal have kigget på det navn". DR.
  41. ↑ Kicki Bengtsen (21. juni 2023). "Morten Messerschmidt afslører sandheden om ikonisk klip med Mikael Bertelsen". Se og Hør.
  42. ↑ Christian Bennike (24. januar 2018). "'Hvad går kritiske licensbetalere ud på, dit højreorienterede svin?'". Dagbladet Information.
  43. ↑ "24 Østjyder i Folketinget". Århus Stiftstidende. 14. november 2007.
  44. ↑ Sidney Bakar (3. marts 2014). "Mød det nye debatpanel på Altinget". Altinget.dk.
  45. ↑ Emil Vendelbo Johansen (3. november 2022). "Partiledernes personlige stemmetal: Mette F. i toppen – SCN i bunden". Netavisen Pio.
  46. ↑ Christine Hyldal (26. maj 2014). "Messerschmidt: Politiker, kirkesanger og vinelsker". DR.
  47. ↑ "Messerschmidt: Luk EU-Parlamentet". Vejle Amts Folkeblad. 18. juni 2011.
  48. ↑ Michael Hjøllund (4. september 2013). "Messerschmidt og Auken slår igennem". Altinget.dk.
  49. ↑ Morten Øyen Jensen (13. juni 2013). "Messerschmidt genopstiller til Europa-Parlamentet". Altinget.dk.
  50. ↑ Kristian Andersen (27. januar 2014). "Jens Rohde prøver kræfter med radioen igen". Altinget.dk.
  51. ↑ Ulla Abildtrup (10. maj 2016). "Messerschmidt skal betale EU-millioner tilbage". DR.
  52. ↑ Rasmus Lindegård, Pia Glud Munksgaard (28. oktober 2015). "Messerschmidt stiftede nyt europæisk parti". DR.
  53. ↑ "Borgerligt konvent - Politisk stormøde i 2025". Lex. 2025-11-18. Hentet 2025-12-23.
  54. ↑ Peter Bergman (23. januar 2022). "Klokkeklar sejr: Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti". TV 2 Fyn.
  55. ↑ Hans-Henrik Busk Stie, Maria Runøe Møller (1. december 2021). "Martin Henriksen regner med at få sparket, hvis Messerschmidt bliver formand". TV 2.
  56. ↑ Laura Bejder Jensen (11. februar 2022). "Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv". Altinget.dk.
  57. ↑ Mikkel Asferg, Camilla Carlson (25. juni 2022). "SE LISTEN: Disse 11 personer har forladt Dansk Folkeparti". TV 2.
  58. ↑ Silas Bay Nielsen, Mathias Oldager (29. juni 2022). "Kristian Thulesen Dahl har meldt sig ud af Dansk Folkeparti". DR.
  59. ↑ "Messerschmidt i tale: Mere end nogensinde har Danmark brug for DF". ugeavisen.dk. 17. september 2022.
  60. ↑ Jens Ringberg (21. februar 2022). "ANALYSE: DF skulle være partiet uden uro og personangreb – lige nu går det ikke så godt". DR.
  61. ↑ Lisa Maria Bilgrav (2. november 2022). "Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften". Berlingske.
  62. ↑ Sofie Ewertsen Nissen (3. november 2022). "11 ud af 14 nyvalgte Danmarksdemokrater har fortid i DF". Altinget.dk.
  63. ↑ Tim Tørnqvist, Rasmus Bøttcher (6. december 2024). "Messerschmidt kræver opgør med regeringens Ukraine-kurs: Det er penge, der går fra Danmark, hver gang vi bruger en milliard i Ukraine". DR.
  64. ↑ Lars Bach Jørgensen (25. december 2024). "Dansk toppolitiker misbruges i Rusland efter omdiskuteret interview". TV 2.
  65. ↑ Erik Holstein (24. december 2024). "Messerschmidt skrotter 20 år gammel DF-drøm: "Den linje førte til, at Nye Borgerlige opstod"". Altinget.dk.
  66. ↑ Emilie Brovall Jäger (9. juli 2025). "Messerschmidt raser: 'Rejs hjem, Isam!'". B.T.
  67. ↑ Rasmus Bøttcher (6. november 2025). "Blå partiledere er tavse om Messerschmidts planer om at udvise tusindvis af udlændinge". DR.
  68. ↑ Jonas Wiinblad Overgaard (17. september 2022). "Messerschmidt tordner løs med klassiske DF-mærkesager: "Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød"". Altinget.dk.
  69. ↑ Amalie Pil Sørensen (10. november 2014). "Racismeparagraffen fylder 75 år". Kristeligt Dagblad.
  70. ↑ "Unge DF'ere dømt for racisme". Kristeligt Dagblad. 12. oktober 2002.
  71. ↑ Lars Lindevall (4. juli 2019). "OVERBLIK Disse politikere er også dømt for racisme". DR.
  72. 1 2 3 Theis Lange Olsen (19. oktober 2016). "Vingeskudt Messerschmidt: Slagtet guldkalv med ømt punkt for Verdi og østers". DR.
  73. ↑ Jakob Sorgenfri Kjær (22. maj 2007). "Messerschmidt nægter at have heilet". Politiken.
  74. ↑ Claus Blok Thomsen (1. maj 2007). "Rekonstruktion af Messerschmidts dag i Tivoli". Politiken.
  75. ↑ Claus Blok Thomsen (3. maj 2007). "Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang". Politiken.
  76. ↑ "Dokumentation: Fælles udtalelse fra Messerschmidt og B.T." Politiken. 22. maj 2007.
  77. ↑ Jakob Sorgenfri Kjær (22. maj 2007). "DF: B.T-redaktør bryder aftale med Messerschmidt". Politiken.
  78. ↑ "Messerschmidt tilbage i Dansk Folkeparti". DR. 24. maj 2007.
  79. ↑ "Morten Messerschmidt vandt over B.T." Jyllands-Posten. 26. februar 2009.
  80. ↑ "Parlamentsmedlem forlader DF i protest mod Messerschmidt". politiko.dk. 13. oktober 2013. Arkiveret fra originalen 16. november 2015. Hentet 18. august 2016.
  81. ↑ "Messerschmidt: »Hun er en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles«". politiko.dk. 13. oktober 2013. Arkiveret fra originalen 16. november 2015. Hentet 18. august 2016.
  82. ↑ "Sagen om MELD og FELD - interview med Morten Messerschmidt". youtube.com. 31. oktober 2015. Hentet 18. august 2016.
  83. ↑ "Europa-Parlamentet vil tvangsopløse Messerschmidts parti". politiko.dk. 23. november 2015. Arkiveret fra originalen 5. januar 2016. Hentet 18. august 2016.
  84. ↑ "Messerschmidt afviser millionmisbrug: »Det her er ren chikane«". politiken.dk. 6. maj 2016. Hentet 18. august 2016.
  85. ↑ "Hvad er op og ned i Messerschmidt-sagen?". b.dk. 10. maj 2016. Hentet 18. august 2016.
  86. ↑ "Se dokumenterne: Messerschmidt anklages for svindel". ekstrabladet.dk. 18. august 2016. Hentet 19. august 2016.
  87. ↑ "Eks-DF'er politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri". dr.dk. 18. august 2016. Hentet 19. august 2016.
  88. ↑ "Messerschmidt trækker sig som formand for DF's gruppe". tv2.dk. 24. august 2016. Hentet 24. august 2016.
  89. ↑ "Olaf konkluderer efterforskning af Meld og Feld-svindel og sender sagen til Bagmandspolitiet". altinget.dk. 16. oktober 2019. Hentet 23. juli 2020.
  90. ↑ "EU-myndighed overdrager Meld- og Feld-sag til Bagmandspolitiet". dr.dk. 16. oktober 2019. Hentet 23. juli 2020.
  91. ↑ Caroline Tranberg (7. maj 2021). "Bagmandspolitiet vil have fængselsstraf til Messerschmidt". altinget.dk.
  92. ↑ "Morten Messerschmidt anker sin dom". Politiken.
  93. ↑ "Dommer var inhabil: Sagen mod Messerschmidt skal gå om". Ekstra Bladet. 22. december 2021.
  94. ↑ Katrine Falk Lønstrup (22. november 2022). "Folketinget ophæver igen Messerschmidts immunitet". Altinget. Hentet 22. november 2022.
  95. ↑ "Dom: Morten Messerschmidt frifindes for snyd med EU-midler". 21. december 2022.
  96. ↑ "Juraprofessor: Messerschmidt har ingen sag mod Martin Lidegaard". DR. 12. november 2025.
  97. ↑ Laura Kirstine Olesen, Silas Bay Nielsen (11. november 2025). "Martin Lidegaard efter trussel om retssag: Jeg har fuldstændig ro i maven". DR.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Morten_Messerschmidt&oldid=12207870"