Kyrassér

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fransk kyrassér 1809

En kyrassér eller kyradsér var en tung kavalerist der bar et kyras (et bryst- og rygharnisk) af jern eller stål og en høj hjelm. Kyrassér dukkede op i slutningen af ​​1400-tallet og var efterkommere af middelalderens riddere i rustning. Disse mellem til stærkt rustede ryttere var bevæbnet med lanse, kårde, pistol eller en kort karabin. Det tunge kavaleri er nu kun iført iført de traditionelle uniformer som livvagter, ved parader og ceremonielle lejligheder.

Ordet "kyras" eller "kyrads" stammer fra det latinske corium, som betyder læder.

I 1700-tallet var kyrassér almindeligvis bevæbnet med to pistoler, en karabin og tungt kavalerisværd.

I slutningen af 1700-tallet bar mange landes tunge kavaleri ikke kyras (eller kun brystplade); men Napoleon troede på værdien af d​​en defensive udrustning og øgede antallet af kyrasregimenter fra et til fjorten, som alle havde helkyras, og udstyrede sine to karabinierregimenter med kyras efter slaget ved Wagram under Napoleonskrigene.

I nogle europæiske lande, især Frankrig, betød erfaringerne fra ​​Napoleonskrigene, at kyrassér stadig var rygraden i kavaleriet i 1914, men under skyttegravskrigen 1914-1918 erstattede stålhjelm og camouflageuniform hurtigt hestehårhjelm og kyrads.

Danske kyrasserer[redigér | redigér wikikode]

Livgarden til hest blev oprettet på ordre af Frederik 3. i 1661. Regimentet var dels livgarde for kongen, dels kyrassérregiment i hæren. Regimentet blev nedlagt i 1866.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.